Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Det er du værd

Opgør om taxametersystemet - Studerende på sundheds- eller naturvidenskab udløser dobbelt så mange penge som på humaniora og samfundsvidenskab, når de består en eksamen. Nu varsler politikerne en reform af taxametersystemet, som alle elsker at hade, men som ingen vil af med.

Der er mere end din stolthed og akademiske karriere på spil, når du sætter dig ved det grønne bord.

Det såkaldte taxametersystem betyder, at din eksamen også handler om dit universitets økonomi – og dermed dets grundlag for at kunne tilbyde uddannelser af høj kvalitet.

95.000 kroner koster det universitetet i tabte indtægter, hvis du dumper et års eksamener på sundheds- eller naturvidenskab.

Hvis du læser et fag inden for humaniora og samfundsvidenskab, mister dit institut cirka 45.000 kroner. Tabet kan tilmed ende med at blive det dobbelte på grund af mistede færdiggørelsesbonusser, hvis du ikke gennemfører din uddannelse på normeret tid.

Se taksten for din uddannelse her

Det er ikke småpenge, som er i spil: Cirka to milliarder kroner svarende til en fjerdedel af Københavns Universitets (KU) samlede indtægter kommer fra uddannelse, fremgår det af budgettet for 2015.

Taxametersystemet, der blev indført gradvist i 1990’erne, har med jævne mellemrum stået til offentlig spanking lige siden. Senest har kritikken lydt, at det tilskynder universiteterne til at malke systemet og gå efter kvantitet fremfor kvalitet.

Eftersom uddannelsesbevillingerne afhænger af antallet af beståede eksamener, har universiteterne en økonomisk interesse i at optage flere og flere studerende og sænke det faglige niveau, så de kan bestå eksamenerne, lyder kritikken, som
dog afvises af universiteterne.

Unikt dansk system

Debatten om taxametersystemet blussede op igen, da Kvalitetsudvalget, som regeringen har nedsat til at komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten og relevansen styrkes på de videregående uddannelser, offentliggjorde sine to første delrapporter i oktober sidste år.

Udvalget konkluderede, at »Det danske finansieringssystem adskiller sig fra det hollandske og de andre nordiske landes finansieringssystemer ved at være ensidigt fokuseret på output i form af gennemførelse og ved at finansiere alle omkostningerne
ved en uddannelse med et fast taxameter per produceret enhed.«

Man konstaterede også, at de andre lande har et centralt fastsat loft over de enkelte institutioners årlige bevillinger til uddannelse.

Taxametersystemet har været kostbart for statskassen, fordi universiteterne har øget deres optag for at leve op til regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020.

Det kunne være fristende for regnedrengene i Finansministeriet at indføre et loft over udgifterne, frygter universiteterne.

Frygter skjult spareøvelse

Kvalitetsudvalget har anbefalet »at igangsætte en analyse med henblik på at implementere et finansieringssystem, der er mindre aktivitetsafhængigt og giver institutionerne en større grad af budgetforudsigelighed.«

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) hyrede derfor konsulentvirksomheden Deloitte til at lave en analyse af systemet. Det fremgår af kommissoriet, at der skal laves en omkostningskortlægning for at sikre et solidt fagligt grundlag for eventuelt kommende omlægninger af taxameter- og bevillings-systemet, samt et eller flere forslag til modeller for et nyt system.

Analysen skulle være færdig den 16. januar, men uden forklaring har ministeriet udsat offentliggørelsen på ubestemt tid, hvilket har sat gang i spekulationerne. Er ministeren utilfreds med konsulenternes konklusioner, eller er deres forslag måske for vidtrækkende i forhold til regeringens egne planer?

Sofie Carsten Nielsen (R) erklærede sig allerede parat til at se på ændringer af taxametersystemet, da Kvalitetsudvalget
offentliggjorde sin seneste rapport.

»Man kunne foranlediges til at tro, at taxametret var en tilskyndelse til at tage flere studerende ind, fordi man så får flere penge. Og det er ikke måden at fremme kvalitet på. Jeg vil se på, om de strukturer, der er omkring de systemer, vi har, er med til at
fremme kvalitet, eller om de skaber en uheldig kultur. Det kunne jeg godt være bekymret for,« sagde hun til Politiken.

Ifølge Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, er der ikke sluppet noget ud om indholdet af Deloitte-rapporten, men hun vurderer, at de har regnet på, hvad det vil koste i kroner og øre at lave systemet om, så universiteterne får en fast basisbevilling i stedet for et beløb, når de studerende består deres eksamener som i dag.

Det er afgørende for Djøf, at det ikke kombineres med et bevillingsloft i stil med det, som ifølge Kvalitetsudvalget findes i en række andre lande.

»Et loft vil kunne betyde færre penge per studerende og dermed i realiteten en besparelse. Regeringens grønthøster skærer allerede to procent af bevillingen til universiteterne årligt, og samfundsvidenskab og humaniora er i forvejen underfinansieret, så der er brug for flere, ikke færre penge. Opgaverne kan simpelthen ikke løses inden for bevillingsrammen som den er i dag. Det er et opråb til politikerne, som vi håber de hører,« siger Wenche Marit Quist.

Hun peger på, at Copenhagen Business School kun fik en betinget positiv akkreditering ved den seneste evaluering, fordi der er for få fastansatte videnskabelige medarbejdere til at undervise de studerende.

Det kan kun hænge sammen med den lave taxametertakst, som samfundsvidenskab modtager, mener hun.

Ingen cash cow

Lykke Friis, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet (KU) følger også det politiske spil om uddannelsesfinansieringen
intenst.
»Med fare for at lyde som en, der ser spøgelser ved højlys dag, så kunne besparelser være den underliggende dagsorden. Men regeringen siger, at det ikke er en spareøvelse, og det tror vi på,« siger hun.

KU kan ikke se argumenterne for en reform, for det er ikke korrekt, at universiteterne malker systemet til skade for uddannelseskvaliteten.

»Det med at vi skulle lade folk bestå, er en myte. Det kan absolut ikke påvises, så ’if it ain’t broke why fix it’.« siger Lykke Friis.

Hun påpeger, at flere analyser, herunder Mc-Kinsey-rapporten fra 2009, har påvist, at forskningsbaserede uddannelser ikke kan løbe rundt ved hjælp af taxameterkroner alene. Systemet er derfor heller ikke en cash cow, som universiteterne blot vil malke.

KU har heller ikke lanceret en stribe nye uddannelser for at lokke nye studerende ind i butikken.

Kun syv ekstra uddannelser på syv år er det blevet til. Dumpeprocenterne er også steget. Cirka otte procent dumpede deres eksamen i 2008, mens tallet var cirka ti procent i 2013, viser KU’s egen analyse.

Hvis det var sandt, at underviserne lod de studerende bestå af hensyn til taxametertilskuddet, burde det være gået modsat.

Lykke Friis tilføjer, at det kan være fornuftigt at drøfte, om en del af taxameterne kan flyttes over på et grundtilskud eller gives, når de studerende tilmelder sig et kursus.

Hun bliver bakket op af Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU.

Fakultetet har allerede besluttet at indføre en karaktergrænse på 7 for optag på alle uddannelser fra 2017 for at øge det faglige niveau og begrænse optaget.

»Vi kan se, at kurven knækker, og frafaldsprocenterne bliver for høje, hvis de studerende kommer med for lave gennemsnit fra gymnasiet. Det giver dårlig undervisning, hvis det faglige niveau er for lavt, så det giver ikke mening at optage flere,« siger
Jens Erik Mogensen.

Mange sprogfag er tilmed en underskudsforretning, påpeger han:
»Det virker vilkårligt, hvilke uddannelser der får hvad i støtte. Sprogfag burde have et højere taxameter, fordi de er dyre at drive, da de studerende både skal have kultur- og redskabsfag samtidig med, at de lærer et fremmedsprog,« siger prodekanen.

Målet er kvalitetsløft

Jeppe Bruus, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, afviser, at regeringens egentlige dagsorden med at ændre på taxametersystemet er at spare på uddannelsesudgifterne.

»Hvis der er noget denne regering har præsteret, så er det at investere mere i uddannelse. Det er ikke vores ambition at indføre et loft over udgifterne, da uddannelse er en god investering for den enkelte og for samfundet,« siger han og fortsætter:

»Der er grundlag for at sige, at der har været for meget fokus på, hvor mange man kunne få igennem. Vi ønsker et kvalitetsløft, og derfor har vi iværksat en analyse af det nuværende taxametersystem. Socialdemokraterne er åbne for at lave systemet om, men
jeg vil ikke lægge mig fast på hvordan. Først tager vi en åben diskussion, og så kommer regeringen med et samlet bud.«

Socialt ansvar og kvalitet

Det beroliger ikke Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der på vandrørene har hørt, at regeringen vil indføre et bevillingsloft, der ligger fast uanset om der optages flere studerende.

»Det vil være en forfærdelig retning at gå, fordi det udhuler et godt princip om, at pengene følger den studerende. Det er en disciplineringsøvelse, der handler om at holde udgifterne nede og kontrollere antallet af studerende. Politikerne har fået statistisk
storhedsvanvid, fordi de tror, at de kan designe et system, der producerer den rette mængde uddannelse – men de forstår ikke, hvad uddannelse er,« siger han.

DSF har i stedet foreslået at bevare taxametersystemet i revideret form, så halvdelen af pengene gives på baggrund af antallet af indskrevne studerende, 30 procent tildeles på baggrund af beståede eksaminer, 10 procent af pengene fordeles i forhold til, hvor tilfredse de studerende selv er med uddannelsesinstitutionen, og de resterende 10 procent fordeles som et socialt taxameter
efter hvor stor en andel af de studerende, der kommer fra ikke-akademiske hjem.

»I dag præmieres universiteterne for at få de studerende hurtigt igennem, men med vores forslag vil de også få penge for at løfte en social opgave og lave kvalitetsstudier,« siger Jakob Ruggaard.

Ønsker simpel model

Også Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet (RUC) frygter, at en taxameterreform ender med besparelser, men hun håber på en mere lige fordeling af midlerne, så de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser får bedre vilkår.

»Taxametertaksterne er en overlevering fra en svunden tid, hvor man kunne undervise på humaniora med en tavle og et stykke kridt. I dag er der brug for computere, multimedieudstyr og forskningsbaseret undervisning, så man bliver absolut ikke rig på
det laveste taxameter. Vi har lært at klare os for lidt, men det er ikke rimeligt,« siger hun.

RUC ønsker et enkelt system uden en masse bonusser uanset om det er for hurtig færdiggørelse, høj beskæftigelse, tilfredse studerende eller for sociale tiltag. Det fører kun til mere detailregulering, lyder argumentet:

»Vi ønsker at kunne koncentrere os om vores arbejde i stedet for at tælle kroner. Alle de incitamenter i form af bonusser driver institutionerne rundt i manegen, men jeg er bange for, at politikerne vil fortsætte længere ud ad incitamentvejen,« siger RUCrektoren.

Erhvervslivet foreslår beskæftigelsesbonus

Dansk Erhverv ønsker at droppe den nuværende færdiggørelsesbonus og reservere pengene – cirka 800 millioner kroner årligt – til en beskæftigelsesbonus. Det vil tilskynde universiteterne til at uddanne til lav ledighed og beskæftigelse med høj produktivitet,
mener Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Vi støtter også Kvalitetsudvalgets forslag om at gøre en del af taxametret til en fast grundbevilling i stedet, men vi har ikke lagt os fast på, om det skal være halvdelen, en tredjedel eller en fjerdedel. Resten skal være afhængig af antal beståede eksamener og så vores beskæftigelsesbonus,« siger Mette Fjord Sørensen, der støtter en undersøgelse af om taxametret til samfundsvidenskab og humaniora dækker de faktiske omkostninger.

Venstre lover kommission

Også Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, støtter et beskæftigelsestaxameter, som han kalder »et godt greb,« men han vil bevare færdiggørelsesbonussen, som den er i dag. Den ekstra bonus til universiteterne skal afhænge af, hvor hurtigt dimittenderne kommer i arbejde.

»Vi kan konstatere, at der på flere områder er høj dimittendledighed, og den vil vi til livs. Jobmuligheder og hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger, skal have større fokus i planlægningen af uddannelser,« siger Esben Lunde Larsen.

Men hvad der kommer til at ske med taxametersystemet vil sandsynligvis afhænge af, hvem der vinder det kommende valg.

Venstre vil nedsætte en kommission, hvis partiet vinder regeringsmagten, der skal se på hele taxametersystemet, herunder incitamentsstrukturen, og komme med et forslag til, hvordan et beskæftigelsestaxameter konkret kan udformes, så der tages hensyn til konjunkturerne.

clba@adm.ku.dk

Annonce

Seneste