Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Lukning — Nordisk asiensamarbejde lukker efter mere end 50 år. NIAS har ikke haft »en realistisk chance for at søge og få penge,« lyder det fra en lektor, der også kalder lukningen »et bebudet mord.«
Ved årets udgang lukker det uafhængige forsknings- og ressourcecenter Nordisk Institut for Asienstudier, NIAS.
Der sker, efter institutionen i 2021 mistede sin grundbevilling fra Nordisk Ministerråd og nu må sande, at det ikke er lykkedes at skaffe den nødvendige finansiering andetsteds.
»NIAS har været i økonomisk krise i et årti, fordi økonomien er blevet udhulet gennem årene. Alle har vidst, at det lakkede mod enden,« siger Mikkel Bunkenborg, der er lektor i kinastudier på KU og blandt de danske medlemmer af
Fakta
NIAS er et akademisk uafhængigt nordisk forsknings- og ressourcecenter under Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Institutionen blev grundlagt i 1968 for at skabe et tværfagligt mødested for Asienstudier på tværs af Norden.
Gennem NIAS er der blevet skabt en omfattende informationsressource blandt andet i form af et e-bibliotek.
Kilde: ku.dk
Lektoren kalder også lukningen et »bebudet mord,« da finansieringen fra Nordisk Ministerråd er blevet gradvist udfaset gennem årene.
Den gennemsnitlige årlige bevilling fra Nordisk Ministerråd er gået fra at være fem millioner kroner i perioden 2008-15 til fire millioner kroner i årene 2016-22, viser en gennemgang af NIAS’ regnskaber.
»Der har været en lang periode, hvor Nordisk Ministerråd har skåret ned, og senest er kriterierne for støtte blevet ændret på sådan en måde, at NIAS ikke havde en realistisk chance for at søge og få penge,« siger Mikkel Bunkenborg.
Han henviser blandt andet til, at grundbevillingen fra Nordisk Ministerråd blev udfaset fra 2021 til 2023, hvorefter rådet mente, at institutioner som NIAS havde mulighed for at søge midler i åben konkurrence med alle andre.
Lukningen af NIAS sker på et tidspunkt, hvor forskning i asiatiske samfundsforhold bliver vigtigere og vigtigere, mener koreaekspert og tidligere direktør ved NIAS Geir Helgesen.
»Selvfølgelig vil der stadig være forskere, der beskæftiger sig med Asien, men ikke som en nordisk institution. Det tror jeg er en ret væsentlig forskel. Det bliver hver asienforsker fra hvert universitet for sig selv, hvilket sender nogle forkerte signaler både i Norden og Asien,« siger Geir Helgesen.
Det er en katastrofe, for det er kritisk infrastruktur for alle de fag, der beskæftiger sig med asiatiske sprog
Mikkel Bunkenborg, lektor i kinastudier, KU, medlem af NIAS-rådet
Gennem årene har NIAS blandt andet opbygget en stærk digital portal med både nutidige og ældre asiatiske aviser, forskningsartikler og tidsskrifter, der er til rådighed for 26 nordiske universiteter og centre. Den ressource er uundværlig for mange af de nordiske asienforskere, mener Mikkel Bunkenborg.
»Det er en katastrofe, for det er kritisk infrastruktur for alle de fag, der beskæftiger sig med asiatiske sprog. Det er der ikke nogen af de andre institutioner i Norden, der har, fordi alt det har været samlet hos NIAS,« siger han og tilføjer:
»Disse ressourcer forsvinder ikke ved lukningen af NIAS, men alle medlemmerne skal finde en anden måde at organisere adgang og betaling på.«
De enkelte universiteter vil skulle grave dybt i egne lommer for at kunne finansiere adgangen til materialerne i den digitale portal, lyder det fra Kenneth Bo Nielsen, der er blandt de norske medlemmer af NIAS-rådet og lektor i antropologi ved Oslo Universitet.
»Asienforskningen kommer helt klart til at stå svagere. De digitale ressourcer er nødvendige i asienforskningsmiljøerne, hvis forskerne fortsat gerne vil blive taget seriøst på den globale scene,« siger Kenneth Bo Nielsen.
Det kan japanforsker ved Islands Universitet Kristín Ingvarsdóttir skrive under på. Hun fik tidligt i sin karriere en gæsteforskerstilling hos NIAS med tilhørende kontorplads i København. Siden har hun været flittig bruger af den digitale portal.
»Gennem NIAS har jeg adgang til over 100 år gamle japanske aviser. Det er guld værd for en forsker som mig, der ellers ikke kan komme til kilderne uden fysisk at besøge et japansk universitet,« siger hun, der er en af de islandske repræsentanter i NIAS-rådet.
NIAS har eksisteret siden 1968 og har siden 2007 hørt til på Institut for Statskundskab. Siden NIAS mistede sin grundbevilling, har instituttet forsøgt at hjælpe med at skaffe finansiering andre steder, lyder det fra Nina Græger, der er institutleder på Statskundskab og bestyrelsesforperson for NIAS-rådet.
Asien fortsat vil være et prioriteret forskningsfelt
Nina Græger, institutleder på Statskundskab, bestyrelsesforperson for NIAS-rådet
»Da det stod klart, at grundbevillingen ville ophøre i 2023 som følge af
»For den nordiske forskning i asiatiske forhold er NIAS’ lukning uden tvivl et tilbageslag og særligt i en tid med geopolitiske spændinger på verdens største kontinent. Vi vil på Institut for Statskundskab gøre vores for, at Asien fortsat vil være et prioriteret forskningsfelt i det omfang, det er muligt at sikre ekstern finansiering til det.«