Det er et boligproblem, ikke et attitudeproblem

»De studerende skal turde bo med underklassen« var overskriften i Universitetsavisen i sidste uge. Under overskriften var der et interview med overborgmester Frank Jensen, der omhandlede en af en af årets vigtigste studenterpolitiske sejre i år: ophævelsen af det 16 år gamle byggestop for almene boliger i København.

Det er fedt at se, at overborgmesteren tager stilling til en af de absolut største ikke-akademiske udfordringer, studerende i København møder, men er problemets omfang virkelig er sivet helt ind? Overborgmesteren udtrykte i interviewet, at nu havde Rådhuset leveret, og nu måtte de studerende til gengæld stoppe med at være forkælede og kræsne over, hvor og hvordan de vil bo.

Som studerende må jeg sige at denne udlægning undrede mig en anelse, for hvad er det nu lige der problemet i denne her sag? Har Frank slet ikke forstået, hvorfor det er, at studerende, gennem sofaformidlingen, har sovet på fremmedes sofaer gennem hele studiestarten?

Boligmangel er problemet

Efter 16 år med byggestop i København er det ikke fordi det vrimler med tomme lejligheder i almene boligbyggerier, heller ikke i Tingbjerg. Problemet er at der mangler boliger, men at der optages flere og flere på universiteterne, at der er flere og flere, der flytter til København, og at politikerne i årevis har lukket øjnene for at alle disse mennesker naturligvis har brug for tag over hovedet.

Med årets budgetaftale virker det som om det omsider er gået op for rådhusets partier, at der er gigantiske boligproblemer i København, og at de ikke kan løses uden politisk fokus. Der er nu taget afgørende skridt for at rette op på problemet, og tak for det! Me, der er ikke leveret endnu. 145 ungdomsboliger det næste år er ingenting for de over 1.000 studerende, der lige nu står på akutliste, og for de kommende generationer af nye studerende er det ikke andet end en dråbe i havet.

Det er en god begyndelse – men det er kun begyndelsen.

Der skal bygge så meget mere, og det skal ske nu. Vi ved godt, at ansvaret ikke kun er hos de københavnske politikere. Vi skal have motiveret og skabt grobund for, at fonde og pensionskasser investerer massivt i kollegier, der er til at betale for studerende. Og vi skal også have fat i Christiansborg, så vi kan få ændret plan- og lejelovgivningen, så det bliver kommer fokus
på billige studieboliger, når der skal bygges nye lejligheder.

Og kære Frank – det vil vi mere end gerne være med til at presse på med!

Har de ikke forstået vores budskab endnu?

I lyset af den kæmpestore boligmangel virker det noget underligt at de studerende beskyldes for bare at kræve at få lov til at bo i brokvarterene.

Jeg ved af erfaring, hvor vanvittigt nemt det er at udleje et kosteskab i et alment boligbyggeri i Vanløse uden adgang til køkken. Studerende i bolignød er ikke særlig kritiske, heller ikke uden for den altid pressede periode ved studiestart. Så kære Frank, vores ‘fine’ fornemmelser er ikke noget, du behøver at bekymre dig om.

De fleste studerende vil hellere end gerne bo i alment boligbyggeri i udsatte områder, og vi ved også udmærket godt, at vi ikke alle sammen kan bo lige der, hvor vi allerhelst kunne tænke os at bo. Men vi ved altså også alt for godt, at vi langt fra er i en særlig privilegeret situation, når vi skal ud på boligmarkedet. Vi har sjældent den fornødne opsparing, der skal til for at købe vores eget sted eller den anciennitet, det kræver, at komme ind i noget alment. Det sidste hjælper fleksible ventelister på, men efter 16 års byggestop er den almene boligmasse ikke i en form, der gør den i stand til at løfte boligproblemet – fleksible ventelister eller ej.

Det virker oplagt, at de studerendes kræsenhed ikke er der hvor de reelle problemer opstår, og når Frank Jensen alligevel bringer det frem i debatten, kan jeg ikke andet end at bekymre mig over, om det er fordi at de inde på rådhuset stadig ikke har forstået problemets fulde omfang. Når der stadig tales om sæsonproblemer, så er det en grov undervurdering af den udfordring, vi står over for. De skridt, der er taget, er væsentlige, men hvis de ikke bliver fulgt op af videre politisk handling, skålede vi for ingenting på Studenterhuset for snart en måned siden.

Det håber og tror jeg ikke vi gjorde. Så Frank Jensen, husk vi har et boligproblem, ikke et attitudeproblem blandt de studerende i København.

uni-avis@adm.ku.dk