Det er Luthers skyld

I bedste akademiske tradition for polemik gjorde debattørerne deres bedste for at nuancere emnet, formen, deres egne roller og alle nøglebegreberne. Alligevel blev der trukket skarpe linjer op, da Institut for Antropologi fredag den 27. april inviterede til debatarrangement over udsagnet »Danmark er et sekulært samfund«.

Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Heiko Henkel fra Institut for Antropologi forsvarede udsagnet, mens religionshistoriker Mikael Rothstein og antropolog Cecilie Rubow spillede i angrebet.

Især Mikael Rothsteins og Mona Sheikh tegnede fuldstændigt forskellige billeder af religionens kår i det danske samfund.

»Gud er en social konstruktion«

Mikael Rothstein tog afstand fra debattens form. Han sagde, den bygger på en fejlopfattelse af sekularismen og religion som modsætninger. Men opstillingen af de to begreber over for hinanden er i virkeligheden en overtagelse af en ‘protestantisk logik’ og ‘luthersk troslære’, der adskiller gud og stat.

Gud er egentlig bare en social konstruktion på linje med kongen. »De er begge to noget, mennesker har opfundet.« Derfor er det en illusion, at man skulle kunne adskille politik og religion. Oplysningstiden og demokratitankegangen betyder dog, at samfundet er blevet religiøst på »en medgørlig måde«. Men kun fordi både de religiøse, og de der kalder sig sekulære, gør sig bløde i deres tro og giver plads til hinanden.

Dogmatisk sekularisme

Mona Sheikh kunne på ingen måde genkende Rothsteins billede af et Danmark domineret af blød religiøsitet. Tværtimod, mente hun, er det sekulære så indgroet i den danske debat, at den ikke giver plads til religiøse argumenter.

»De religiøse er i dag blevet så udfordret, at det ikke er dem, der er de dogmatiske i debatten.«

Det danske samfund har en stærk ide om at adskille religion og politik. Men med religion menes der ikke den protestantiske religiøsitet, som er integreret i den sekularistiske tankegang. Det er muslimerne, der henvises til, når religiøse argumenter lukkes ud fra den offentlige debat. »Selv om sekularismen præsenterer sig som en neutral doktrin, så er den i høj grad en politisk doktrin om adskillelse,« sagde Sheikh.

Teologifaget er religionsproduktion

Mikael Rothstein har tidligere taget skarp afstand fra religion på universitetet for eksempel i debat med Jakob Wolf her i avisen. Dette emne fik han mulighed for igen at drage frem, da Karen Lisa Salomon fra salen spurgte om sekularismens rolle på universiteterne i fremtiden.

Rothstein mener, at man bør værne om rationalismen og sekularismen. Derfor hører teologistudiet for eksempel ikke til på universitetet.

»Fordi det er religionsproduktion, og fordi det efter mine begreber virker imod præcis den oplysningstradition, der ellers skal promoveres. Så markant vil jeg godt sige det. Naturligvis skal vi have et frirum på universitetet, hvor vi ikke er bundet af religiøse tanker,« sagde Rothstein.

Oplysning er ideologi

Også på dette punkt var Mona Sheikh anfægtet af Rothstein:

»Jeg er ret kritisk over for, at vi med bål og brand skal forsvare oplysningsideologien her på universitetet, netop fordi den er en ideologi,« sagde hun.

»Og videnskaber skal bestræbe sig på at være så neutrale som muligt. Videnskaberne har et problem, hvis de definerer sig som entydigt sekulære, for så kan de ikke analysere konflikten mellem det sekulære og det religiøse på et neutralt grundlag. Vi skal være mere selvkritiske – også over for oplysningsideologien.«

Debatten blev afsluttet med afstemning. 43 uenige og 17 enige i, at Danmark er sekulært.

uni-avis@adm.ku.dk