Det koster kun to promille af KU’s årsindtægter at give alle kandidatstuderende ret til specialeforsvar – det er altså bare om at sætte i gang

De studerende på både humaniora og store dele af de samfundsvidenskabelige uddannelser står uden mulighed for at forsvare den største og på sin vis vigtigste opgave, de vil skrive i løbet af deres studietid. Det står i skarp kontrast til KU’s strategiske mål om, at »Forskningen skal gennemsyre alle uddannelser, og de studerendes engagement og aktive deltagelse skal præge og bidrage til forskningen«. En god start, hvis man vil leve op til dette mål, er at indføre specialeforsvar for alle.

Det enormt utilfredsstillende at bruge fem år på at dygtiggøre sig på universitetet, for at afslutte ens uddannelsesforløb med at trykke »aflever opgave« uden at få lov til at få en dybdegående faglig diskussion af det forskningsmæssige arbejde, du har bedrevet hen over flere intensive måneders arbejde.

Specialeforsvar vil også gavne os i vores arbejdsliv

Uddannelserne, der står uden specialeforsvar, er dem, hvor der er rift om ph.d.-pladserne, og hvor en god bedømmelse af specialet kan være udslagsgivende for, om man får et stipendie eller ej. På den baggrund virker det besynderligt, at den første og sidste opgave af forskningsmæssig karakter på universitet, ikke får lov at blive forsvaret af dem, som har skrevet den.

Når vi efter endt uddannelse skal ud på arbejdsmarkedet, vil vi møde et akademisk arbejdsmarked, der i høj grad bærer præg af vidensudvikling. Denne vidensudvikling skal forsvares over for og formidles til borgere, brugere og kunder. Vores arbejdsliv vil altid være præget af, at de produkter, vi udvikler, skal kunne stå stand mod kritik. Samtidig er det klassisk kutyme i forskningsverdenen, at den faglige dialog både består af kritik og forsvar af forskningen.

Man gør altså de studerende en bjørnetjeneste, når man ikke tillader dem at forsvare det vigtigste analyse- og teoriarbejde de laver i deres studietid. Hvis universitetet skal forberede de studerende til et forsknings- og arbejdsliv, der ofte er præget af store uenigheder og tidskriftbaseret debat, er det essentielt, at man bliver introduceret til de dynamikker, der gør sig gældende i det videnskabelige samfund, og på det akademiske arbejdsmarked.

Det er altså en både fagligt kritisabelt og utilfredsstillende for de studerende ikke at kunne forsvare deres speciale. Det koster under to promille af KU’s årsindtægter at indføre specialeforsvar til alle kandidatstuderende på KU. Det er selvsagt både tiltrængt, økonomisk ansvarligt, og det ville udgøre et stort løft af uddannelseskvaliteten på universitetet – så det er bare om at sætte i gang.