Det mener partierne om forskning og uddannelse

Blokpolitikken er erklæret død, og på universitetsområdet har der været bred opbakning bag de fleste forlig. Alligevel forsøger partierne ihærdigt at udpensle forskellene mellem regeringen og den noget brogede opposition. Døm selv om valget mellem Helle Thorning og Anders Fogh spiller nogen rolle for universiteternes fremtid.

Fra partiprogrammet

Socialdemokratiet:
Vil satse på forskning og udvikling ved at fordoble antallet af ph.d.er og oprette flere faste stillinger på universiteterne. Vil styrke en række strategiske indsatsområder og lave tiltag der gavner formidling og anvendelse af forskning. De offentlige forskningsmidler skal stige fra 11 milliarder til 16 milliarder kroner inden 2010.

SF:
Vil have en klar strategi mod brugerbetaling og en universitetsreform der sikrer forskningsfrihed og større studenter- og medarbejderindflydelse. Der skal flere penge på taxametrene og SU’en skal hæves for studerende par med børn. Ønsker bred spredning i forskningsresultater og flere stipendier til internationale studerende.

Det Radikale Venstre
Vil afsætte 150 millioner kroner til miljøforskning. Vil fremme demokra-tiet for studerende og medarbejdere samt styrke tilknytningen mellem de videregående uddannelser, private erhverv og offentlige institutioner. Universiteterne skal selv bestemme kravene til optagelse, og udhulningen af taxametrene og de årlige besparelser på to procent af universitetsbevillinger skal stoppes.

Enhedslisten
Stærk modstander af brugerbetaling og private universiteter. Vil have mere demokrati på universiteterne og flere penge på taxametrene. Mener ikke at de studerende skal presses gennem uddannelsessystemet. Vil afsætte penge til efteruddannelse af undervisere.

Kristendemokraterne
Har ingen tydelig profil på universitets- og forskningsområdet.

Venstre
Partiet mener at forskningsniveauet kan styrkes ved at udbyde en større del af bevillingerne til konkurrence mellem forskningsinstitutionerne samt ved at forske i dybden frem for i bredden. De videregående uddannelser skal indgå i et tæt samspil med det private erhvervsliv.

Det Koncervative Folkeparti
Har ingen tydelig profil på universitets- og forskningsområdet.

Ny Alliance
Optaget af ph.d.er skal hæves til 2500 inden 2010. Universiteterne skal have større frihed til at lade gode undervisere undervise og gode forskere forske, og så ønsker partiet et fælles ministerium for uddannelse og forskning.

Dansk Folkeparti
Vil fjerne loftet over hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Vil gøre indkøb af faglitteratur til studiet fradragsberettiget.

Hvor mange ekstra midler skal der tilføres universiteterne i den kommende valgperiode?

Socialdemokratiet
Har ikke afsat noget konkret beløb, men mener at der er sket en langsom udhuling af universitetets midler, og vil have flere penge på taxametrene.

SF
Det vigtigste er at få tilført undervisningen flere midler, altså op med taxametrene, og øge antallet af stipendier til udenlandske studerende.

Radikale
Med globaliseringsaftalen er der aftalt et markant løft i bevillingerne til universiteter og forskning, og den linie skal fortsættes. De Radikales mål er at de offentlige investeringer i forskning og udvikling kommer over en procent.

Enhedslisten
Enhedslisten mener det er nødvendigt at rette op på mange års konstante nedskæringer på universiteterne. Partiet vil afsætte en milliard kroner til uafhængig forskning – oveni de beløb regeringen har afsat til forskning – og en halv milliard kroner til genopretning af den forskningsbaserede undervisning.

KD
Kristendemokraterne vil afsætte ekstra midler til at forbedre studiemiljøet så det kommer på niveau med arbejdsmiljølovens krav.

Venstre
Venstre mener at regeringen med globaliseringsaftalen har sikret at Danmark i 2012 vil bruge 10 milliarder kroner ekstra på forskning og uddannelse årligt. Heraf går en meget stor del til universiteterne.

Konservative
Det er de Konservatives mål at der som minimum tilføres universiteterne 4,3 milliarder kroner i perioden 2006-12 så flere får en videregående uddannelse. Der skal desuden bevilges flere penge til opbygning af forskningskapacitet.

Ny Alliance
Ny Alliance har ikke lagt sig fast på et konkret beløb, men mener ikke at Barcelona-målsætningen om at en procent af BNP skal investeres i forskning er ambitiøs nok i forhold til resten af de nordiske lande.

Dansk Folkeparti
Der skal tilføres tilstrækkelige midler så undervisningskvaliteten er i orden, og de studerende ikke behøver betale for private kurser som det er tilfældet nogle steder.

Hvad er det første tiltag en ny videnskabs-minister bør lave på universitetsområdet?

Socialdemokratiet
Universiteterne skal slippes mere fri af ministeriet, og den stramme detailstyring skal afløses af tillid.

SF
Få afbureaukratiseret universitetet. Væk med overkontrollen og ind med tilliden.

Radikale
Universitetsreformen skal til kritisk hovedeftersyn. Målet om bedre kvalitet i undervisning og forskning er ifølge de Radikale ikke lykkedes fuldt ud. Undervisningskvaliteten bløder da taxametrene udhules. Detailstyringen skal afvikles og samles i en langsigtet strategi der giver universiteterne arbejdsro.

Enhedslisten
Demokratiet på uddannelsesstederne skal genindføres. De der arbejder og læser på universiteterne skal have indflydelse på hvordan forskning og undervisning skal indrettes, og hvad der skal prioriteres økonomisk. Enhedslisten vil gøre op med den massive markedsgørelse der ifølge par-tiet er sket af universiteterne.

KD
Mindre topstyring og et markant løft til grundforskningen.

Venstre
Sikre at det ikke bare er flere penge der bevilges, men at der også sikres bedst mulig kvalitet i forskning og uddannelse på universiteterne.

Konservative
Universiteternes konkurrenceevne skal fremmes med mere ledelsesfrihed og mindre centralt fastlagt lønstruktur. Mindre detailregulering og indblanding fra centraladministrationen.

Ny Alliance
Ministeriet skal ikke blande sig så meget i universiteternes ledelse. Der skal være krav til slutresultatet, men langt mindre detailregulering undervejs. De nye professionelle bestyrelser har ikke frihed nok.

Dansk Folkeparti
Sikre en balancegang i internationaliseringsprocessen som er den største trussel mod gratis uddannelse. DF er tilhængere af internationalisering, men mener at det er et problem hvis for meget undervisning foregår på engelsk. Det kan eksempelvis løses med en sproglov på de videre-gående uddannelser.

Skal den frie eller den strategiske forskning have den største del af forskningsmidlerne?

Socialdemokratiet
Der skal holdes fast i den nuværende balance hvor ca. 60 procent går til fri forskning og basismidler. Til gengæld mener S at der er brug for at Det Frie Forskningsråd får bevilget flere midler.

SF
Den frie forskning skal have flest midler.

Radikale
Den frie forskning skal styrkes, både i form af ’rene’ basismidler og konkurrenceudsatte midler under det Frie Forskningsråd. Partiet mener at når ministeren i dag taler om fri forskning, blander han alt muligt andet ind og ’forstørrer’ det beløb der reelt er til rådighed for fri forskning

Enhedslisten
Den frie forskning skal have den største del, og generelt skal der ikke være politisk styring af forskningen.

KD
Den frie forskning.

Venstre
Den strategiske forskning skal tilføres ekstra midler. Venstre mener at den frie forskning har fået en stigende del af bevillingerne og vil undgå en udhulning af den strategiske forskning.

Konservative
Vil fortsætte linien hvor den frie forskning får den største andel af de offentlige forskningsmidler.

Ny Alliance
Den præcise fordeling har Ny Alliance ikke taget stilling til, men partiet ønsker mere forskning i store, fokuserede projekter og mindre ’spredehaglsforskning’.

Dansk Folkeparti
Den nuværende balance mellem fri og strategisk forskning er god, men den frie forskning kan godt skrues lidt op.

Vil partiet være med til at indføre en lov mod brugerbetaling på universiteterne?

Socialdemokratiet
Ja.

SF
Ja.

Radikale
Er imod brugerbetaling på universiteterne. Om det kræver en lovændring, må komme an på en prøve.

Enhedslisten
Ja. Partiet har selv fremsat dette lovforslag. Det er nødvendigt med en lov mod brugerbetaling fordi institutionerne selv mange steder er så økonomisk pressede at de ser sig om efter alternative finansieringskilder – herunder brugerbetaling.

KD
Ja.

Venstre
Universitetsloven er ifølge Venstre allerede meget klar. Der må ikke opkræves brugerbetaling for danske studerende for en fuldtidsuddannelse. Det skal ikke være forbeholdt rige folks børn at tage en uddannelse, og partiet er derfor imod brugerbetaling.

Konservative
Konservative ser ingen grund til at lovgive unødigt. Skulle nogen på et tidspunkt begynde at foreslå brugerbetaling på universiteterne, mener partiet at man kan se på det igen.

Ny Alliance
Dette har partiet ikke taget stilling til.

Dansk Folkeparti
DF er principielt imod brugerbetaling, men mener at man skal passe på at en eventuel lov ikke rammer uhensigtsmæssigt.

Hvordan er partiets holdning til private universiteter?

Socialdemokratiet
S er imod private universiteter da disse kan medføre indførelse af brugerbetaling ad bagdøren.

SF
Mener ikke at der er grund til at indføre private universiteter i Danmark.

Radikale
Det er vigtigt at sikre offentligt finansierede universiteter af høj kvalitet og styrke det samlede udbud af uddannelser. Om det helt skal udelukke private universiteter, har partiet ikke lagt sig fast på. Spørgsmålet er om der kan åbnes for private universiteter uden at det udhuler kvaliteten af de offentlige universiteter.

Enhedslisten
Partiet er inderligt imod private universiteter der på grund brugerbetaling vil kunne give høje lønninger til de ansatte og dermed trække dygtige folk væk fra de offentlige institutioner. Og på grund af EU-regler om at det offentlige ikke må have bedre vilkår end private løsninger, mener Enhedslisten at der er risiko for at statens midler til universiteterne også skal gå til private universiteter.

KD
Har som udgangspunkt intet imod konkurrence fra det private, men det må under ingen omstændigheder kompromittere enhvers ret til en videregående uddannelse

Venstre
Venstre ser positivt på at der etableres private universiteter i Danmark. Det vil kunne styrke kvaliteten både forsknings- og uddannelsesmæssigt.

Konservative
De Konservative vil ikke stå i vejen for private universiteter, men mener at hvis disse skal have støtte fx ved at eleverne får SU, skal de naturligvis leve op til de gængse krav. Partiet ser dog helst at de offentlige universiteter sikres en så høj kvalitet at de private ikke kan klare sig i konkurrencen.

Ny Alliance
Dette har partiet ikke taget stilling til.

Dansk Folkeparti
DF vil ikke forhindre folk i at købe en privat uddannelse så længe der er offentlig kontrol med universitetet. Partiet er dog bekymret for at private universiteter kan medføre brugerbetaling på de offentlige universiteter.

Hvordan kan kvaliteten af universitetsuddannelsen sikres?

Socialdemokratiet
Først og fremmest skal universiteterne have en bedre økonomi, men undervisningsmetoderne skal også forbedres. Problembaseret undervisning, som man har på flere universiteter, er en god idé, og derfor mener partiet at det er hovedløst at afskaffe gruppeeksaminer.

SF
Ved hjælp af god undervisning og et klima hvor tiden ikke bruges på et hav af indberetninger. De dygtigste undervisere bør også undervise førsteårsstuderende så de får en god oplevelse fra starten. Og så vil partiet have mentorordninger og gruppeeksaminer tilbage.

Radikale
Først og fremmest skal kvaliteten af uddannelserne undersøges. Der er kommet flere studerende, og taxametrene er ikke fulgt med prisudviklingen, og det må være gået ud over undervisningen. Det bør tælle mere i de ansattes karriere at de er gode undervisere.

Enhedslisten
Flere økonomiske midler og mere medbestemmelse til studerende og ansatte så forskning og uddannelse kan spille sammen.

KD
De studerende skal sikres tilstrækkelig indflydelse, specialeperioden skal kunne udvides, og det pædagogiske niveau blandt undervisere skal højnes.

Venstre
På en lang række områder. Med globaliseringsaftalen iværksættes der en lang række fremadrettede initiativer. Venstre mener at meget allerede er gjort, men at man konstant skal være klar til forandringer, nye tiltag og idéer som sikrer uddannelser i verdensklasse i Danmark.

Konservative
Mindre indblanding fra centrale administra-tioner og mere frihed til universiteterne til at tilrettelægge uddannelser og disponere over forskningsmidler. Der er desuden brug for fleksibilitet når nye uddannelser oprettes.

Ny Alliance
Ledelsesformen skal ændres, og universiteterne skal have større frihed. Der skal gøres mere for at tiltrække udenlandske undervisere, eksempelvis med højere løn.

Dansk Folkeparti
Med en ledelse der holder øje med kvaliteten, og ved at politikerne er i tæt kontakt med studenterorganisationerne.