Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Det nytter at engagere sig«

VALG 2013 - Der er masser af eksempler på, at de studerende har fået indflydelse på deres dagligdag på universitetet, men det kræver tålmodighed at trænge igennem med sine argumenter, og man skal gøre sig klart, at det er umuligt at få alt igennem, lyder det fra de studerendes repræsentanter.

De færreste studerende gider stemme til valgene, og endnu færre orker at engagere sig i studenterpolitik i det daglige.

Sidste år slæbte kun 14,8 procent af de studerende på Københavns Universitet sig hen til computeren og stemte til bestyrelsesvalget via KUnet.

Fra den 25. til den 29. november får de en ny chance for at vise deres demokratiske sindelag, når de skal vælge deres repræsentanter til universitetets bestyrelse samt til de mange lokale institutråd, akademisk råd, studienævn og ph.d.-udvalg.

Alle burde interessere sig for valget, lyder det samstemmende fra de studerende, der selv har engageret sig i deres uddannelse som medlemmer af diverse råd og nævn.

Det er nemlig unikt, at de studerende sidder med, hvor de store beslutninger træffes. To af de 11 medlemmer af universitetets højeste myndighed, bestyrelsen, er for eksempel studerende, så indflydelsen er reel.

Der findes tilmed masser af eksempler på, at det er lykkedes studerende at gøre en forskel og skabe helt konkrete forbedringer af deres uddannelse.

Flere undervisningstimer

Sociologistuderende Mattias Friis Jørgensen, formand for Studenterrådet 2008-09 og medlem af KU’s bestyrelse indtil årsskiftet, nævner indførelsen af minimumstimegarantien som en af de helt store sejre.

Det betyder, at alle har krav på mindst 12 timers undervisning ugentligt på bachelordelen af deres uddannelse fra 2014. Tidligere risikerede man at blive spist af med tre–fire timer på nogle uddannelser.

»Det er fedt at opleve, når det lykkes at skabe opmærksomhed om en sag, og universitetet derefter får hanket op i sige selv og forbedret vilkårene. Det er mit klare indtryk, at det er sket, fordi mange studerende gik sammen og kæmpede for at få højnet uddannelseskvaliteten,« siger Mattias Friis Jørgensen.

Til gengæld er han skuffet over hvor lidt hensynet til uddannelseskvaliteten er blevet vægtet ved de virkelig store økonomiske beslutninger i bestyrelsen.

Det ærgrer ham specielt, at det ikke lykkedes at få universitetet til at sige klart fra over for SU-reformen og ændringerne i finansieringssystemet, der er designet til at presse de studerende hurtigere igennem og ud på et arbejdsmarked præget af høj dimittendledighed.

»Det har været et positivt samarbejde i bestyrelsen, men vi har også været professionelt uenige, fordi nogle kigger på bundlinjen og andre på kvaliteten,« siger det snart forhenværende bestyrelsesmedlem.

Alligevel anbefaler han andre at engagere sig i studenterpolitik på forskellige niveauer, men man skal ikke gøre det, fordi man har ambitioner om at sidde og forhandle med de ledelsens tunge drenge, understreger han.

»Hvis du tror, at du kan gå ind som en anden enmandshær og få ting igennem på egen hånd, så tager du fejl. Den gode samarbejdskultur mellem os aktive studerende er i virkeligheden det, der har været mest givende i min tid i Studenterrådet,« siger han.

Spis frokost med din underviser

Også lokalt på fakulteterne og institutterne er der eksempler på, at de studerende har fået forbedringer igennem.
På Statskundskab kørte fagrådet i efteråret 2012 en kampagne under sloganet »Har du talt med din underviser i dag?«

Ifølge Andrea Holst-Mjöbäck fra Aktive Statskundskabere har underviserne godt nok træffetider, men kun meget få studerede benytter sig af tilbuddet, og de fleste kommer kun kun på kontorgangen, hvis de har et konkret ærinde eller kender underviseren godt i forvejen.

Aktive Statskundskabere har derfor inviteret til en række ’Forsker-frokoster’, hvor det har været muligt at møde sine undervisere i mere uformelle rammer over en leverpostejmad og høre mere om, hvad de forsker i, når de i ikke står i auditoriet og forelæser om policy-processer og det amerikanske præsidentvalg.

Målet er at skabe nogle rammer, der gør det naturligt for de studerende at henvende sig til deres undervisere, siger Andrea Holst-Mjöbäck.

Forskere på skolebænken

På Jura har de studerende fået en pædagogisk konsulent ansat i et nyoprettet lektorat.

Den nye lektor skal opkvalificere den pædagogiske indsats og samtidig forske i, hvad der er god undervisning på Jura.

»Der er dygtige forskere, som ikke formår at pakke deres viden ud og præsentere den på en indbydende måde for de studerende. Den pædagogiske opkvalificering bliver nu sat i system, og samtidig signaler fakultetet over for underviserne, at undervisningen har høj prioritet, og at de ikke kan komme uden de nødvendige pædagogiske kompetencer,« siger Kristian Hegaard, medlem af Akademisk Råd for Forenede Jurister.

Han vil dog ikke på fagrådets vegne tage hele æren for nyskabelsen, da det er besluttet og gennemført i enighed med studieledelsen på fakultetet.

»Det viser, at det er muligt at få indflydelse på helt konkrete forhold, hvis man sætter sig et realistisk mål og skaber et godt samarbejde med ledelsen. Jeg nægter at tro, at der findes ledere, der slet ikke er villige til at lytte til os studerende, så hvis man selv opsøger dialogen, kan det sagtens lade sig gøre,« siger han.

Strid om øvelsestimer

På Sociologi er de studerende derimod flere gange tyet til utraditionelle midler i frustration over manglen på dialog med ledelsen om uddannelsesændringer, der vedrører dem.

I november 2009 besatte de instituttet i protest mod besparelser på en halv million kroner, der betød at 25 procent af øvelsestimerne skulle skæres væk.

I juni i år kommunikerede de studerende og institutlederen i en periode via åbne breve på uniavisen.dk, inden der kom et møde i stand.

Ledelsen ønskede at skære i antallet af studenterundervisere og erstatte dem med ph.d.-studerende på bacheloruddannelsen.

Argumentet var, at det ville knytte forskning og studier tættere sammen, men de studerende frygtede, at motivet var besparelser, og at de ph.d.-studerende ville få mindre tid til at undervise på kandidatuddannelsen.

Torben Vinter, der læser på 7. semester og som er næstformand for Studienævnet på Sociologi, forklarer, at de studerende hørte om beslutningerne på vandrørene få uger før sommerferien og midt i eksamenstiden.

De tog en diskussion om sagen på et studienævnsmøde, men da det ikke hjalp, sendte de et åbent brev til medierne, og først derefter fik de et møde i stand med ledelsen.

Kompromiset blev indførslen af en norm om, at der maksimalt må være 30 studerende på et øvelseshold, og at der som minimum skal udbydes 35 fag på kandidatdelen, og til gengæld blev antallet af studenterundervisere skåret ned som planlagt.

»Vi er skuffede over, at vi ikke blev inddraget i første omgang, og vi følte, at de lavede en spareøvelse bag vores ryg. Udfaldet blev positivt, men vi er ærgerlige over processen. Det eneste vi ønsker er en positiv, åben dialog om, hvordan vi får den bedste undervisning for de midler, der er til rådighed,« siger Torben Vinter.

Han tilføjer, at det efter sommerferien har virket som om institutledelsen ønsker et godt samarbejde, og de aftaler, som de indgik, er blevet overholdt.

Taget godt imod

På Institut for Folkesundhedsvidenskab har Caroline Klint, der læser på 3. semester, derimod ikke oplevet konflikter med ledelsen, som medlem af det nye institutråd.

Budgettet og de langsigtede planer og strategier for instituttet har blandt andet været på dagsordenen, og Caroline Klint synes, at uddannelse og ikke kun om forskning får lov at fylde meget på rådsmøderne.

»Jeg troede faktisk at de andre medlemmer ville se lidt skævt til mig, fordi jeg som ny studerende ikke har så meget erfaring, men jeg er blevet taget imod med åbne arme. Det virker som om de ansatte er lykkelige for at se en studerende i en anden sammenhæng end til undervisningen,« siger Caroline Klint.

Hun tilføjer, at medlemskabet af rådet også giver et unikt indblik i, hvordan et institut fungerer, hvordan budgettet er skruet sammen, og så har hun fået respekt for, at det er de ansattes dagligdag og levebrød det i sidste ende handler om.

Bedre evaluering

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor Folkesundhedsvidenskab hører til, har de studerende brugt akademisk råd til at få sat uddannelseskvalitet på dagsordenen.

Ifølge medicinstuderende Frederik Løgstrup Magnusson, der er formand for Sundrådet og medlem af akademisk råd, kan det ellers godt virke som lidt af en snakkeklub om forskning.

Indtil videre har det resulteret i, at ledelsen er gået i gang med at skabe et fælles system med minimumskrav til evalueringen af undervisningen.

Sundrådet forsøger at koordinere de studerendes arbejde i de forskellige udvalg på institutterne for at få mest mulig indflydelse på processen.

»Vi skal udfylde et spørgeskema, men der bliver ikke fulgt op, og det bliver ikke diskuteret, hvordan et kursus kan gøres bedre. Det skal vi have gjort op med,« siger han og fortsætter:

»Jeg oplever, at vi bliver taget alvorligt, så vi studerende kan komme langt med at præge processen, hvis vi formår at snakke sammen og koordinere indsatsen i alle råd.«

Godt for karrieren

Pia Mejdahl Daugbjerg, studenterrådsformand i 2007-08, anbefaler også at engagere sig i studenterpolitik, selv om hendes eget formandskab betød, at hun blev et år forsinket med studierne på bachelordelen.

Som formand var det på fuldtid og mere til, fordi også weekenderne blev inddraget, men det var sjovt, siger hun.

Til gengæld kunne hun aflevere sit speciale på Statskundskab i slutningen af juni, og allerede midt i september havde hun fået sit første job. Hun tror, at hendes studenterpolitiske engagement har spillet en positiv rolle.

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har gjort det, fordi det så godt ud på CV’et, men fordi det er sindssygt vigtigt, at de studerende engagerer sig. Vi ved ting, som lederne ikke har kendskab til, og derfor kan vi være med til at kvalificere beslutningerne,« siger Pia Mejdahl Daugbjerg og tilføjer:

»Jeg tror, at det er summen af mine erfaringer, der gør at jeg hurtigt har fået et job. Det studenterpolitiske arbejde har gjort det klart for mig, hvad jeg er god til, hvilket er vigtigt, fordi de til jobsamtalen spørger dig, hvad du kan.«

Hun nævner pressehåndtering, herunder hvornår en interesseorganisation skal på banen, og viden om hvad der virker, hvis man vil sætte en dagsorden, som erfaringer hun har fået, der er relevante for en arbejdsgiver.

Hun har også fået erfaring med projektstyring, budgetlægning, hvordan man engagerer medlemmerne, navigerer i det politiske system, og hvordan den offentlige sektor og en stor organisation som KU fungerer.

clba@adm.ku.dk

Seneste