Det private universitet: Sanders sidste træk?

Med en ministerrokade svirrende i mediernes rygtestrøm tolkes de forskellige ministres aktuelle træk naturligt nok som et varsel om, hvilket skrivebord de sætter sig ved i næste uge. Eller hvornår det nu måtte blive.

Mange spår at Videnskabsminister Helge Sander (V) snart er fortid i VK-regeringen, og hvis det er tilfældet, er den stribe af udmeldinger, der i disse dage strømmer fra Videnskabsministeriet, Sanders forsøg på at sætte sine sidste fingeraftryk på videnskabens område.

Tidligere på ugen erklærede ministeren sig parat til, med det, han kaldte »endnu en frihedspakke til universiteterne«, at arbejde for en regelforenkling, som den netop afsluttede evaluering af universitetsloven anbefalede.

Det kan blandt andet udmønte sig i en »større frihed til at fastsætte regler om studieaktivitet og [til at] kunne hævde disse med sanktioner,« som det hedder – med et måske knap så frisættende ordvalg.

Fremtidens universiteter er nu

Mest opmærksomhed har dog Sanders idéoplæg om private universiteter, tiltrukket sig. Det følger op på bogen Fremtidens universiteter fra april 2009.

I oplægget skitserer ministeren fire scenarier for, hvordan man kan oprette private universiteter i Danmark. Det markerer et nybrud med en lang tradition for, at danske universiteter er finansieret af staten.

Et privat universitet skal reguleres med en særskilt lov, men indgår ellers i uddannelseslandskabet på stort set lige fod med de offentlige universiteter, skriver Sander.

Privatiser IT-universitetet

Sander vil fremsætte lovforslaget ved næste folketingssamling, og siger om forslaget til Berlingske Tidende, at det svarer til skoleområdets særlov for private friskoler.

Et privat universitet kan oprettes fra bunden, men af idéoplægget fremgår det, at det vil være lettest at privatisere et af de allerede eksisterende otte danske universiteter.

Sander nævner IT-Universitetet som en mulighed, og det internationale panel, der evaluerede universitetsloven konkluderede da også, at det var svært at finde gode argumenter for at bevare IT-Universitetet som en selvstændig institution.

Lige vilkår for universiteter

En del af finansieringen af et privat universitet – forestiller Sander sig – skal komme fra brugerbetaling, »som universitetet selv fastsætter.«

Desuden skal et privat universitet kunne søge bevillinger fra forskningsrådssystemet i lige konkurrence med andre ansøgere, modtage taxameterbevillinger og færdiggørelsesbonus, ligesom universitetets studerende skal være berettiget til SU.

De studerende vil dog ikke kunne opnå danske grader og titler, som er beskyttet af uddannelsesbekendtgørelsen. Men universitetets uddannelser skal kunne akkrediteres internationalt, og de studerende vil kunne smykke sig med ikke-beskyttede titler som bachelor og master.

»Privatisering skævvrider ikke«

Sander har ofte understreget vigtigheden af at få brudt den negative sociale arv, der holder ikke-akademiske børn ude af universiteterne.

Han afviser de offentlige universiteters bekymringer for, om oprettelsen af private universiteter vil skabe konkurrenceforvridning og cementere den negative sociale arv, fordi de offentlige universiteter vil være dårligere finansieret end de private.

»Jeg ser muligheder og mere frihed, ikke begrænsninger. Jeg vil fremlægge et lovforslag om det her, og så må de [offentlige universiteter] fremlægge deres bekymring. Den vil jeg selvfølgelig lytte til, men jeg deler ikke deres bekymring på forhånd,« siger han til Altinget.dk (nyheder og debat fra Christiansborg).

Amerikanske tilstande

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde sin danske drøm, ønskede han sig et dansk universitet i verdens top 10 i 2020. Det, anslog Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, vil koste 1 milliard ekstra kroner om året til KU i 2020.

Dén del af statsministerens drøm vil Sander gerne opfylde, men det er ikke et offentligt universitet, han har i tankerne. På spørgsmålet om, hvorvidt det er et privat universitet, der skal opfylde statsministerens målsætning om at have et dansk universitet i top 10, svarer Sander til Altinget:

»Ja, det vil helt sikkert løfte den opgave, der forestår frem mod 2020.«

Det kræver massive investeringer at oprette og køre et privat universitet. I USA har det blandt andet resulteret i universiteter navngivet efter amerikanske kernevirksomheder som McDonald’s og Nestlé. Det ville i Danmark vel svare til at oprette et – ja, et Lego-universitet.

Master i Lego

Og som man kunne læse i denne uge, så har Lego faktisk planer om et privat universitet i Billund, hvor legetøjsgiganten vil samle forskning og uddannelse, der har med børns udvikling at gøre.

»Lego har kontakt til mange internationale topforskere, som de vil forsøge at trække til Danmark. Det vil skabe en klar merværdi for den danske universitetsverden at få dem samlet i et forskningsmiljø her i landet,« siger Helge Sander til Altinget om Legos planer.

Ifølge ministeren har en anden større dansk virksomhed samt et udenlandsk universitet tidligere forespurgt om muligheden for at oprette et universitet i Danmark. Der venter således sandsynligvis en forøgelse af antallet af universiteter, hvis lovforslaget går igennem. Idéen om private universiteter støttes i øvrigt af Dansk Folkeparti.

Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, advarer dog i Berlingske Tidende mod at oprette flere universiteter, idet han henviser til universitetssammenlægningerne i 2007:

»Det er ikke så lang tid siden, vi gik fra 12 til otte universiteter. Med det her ender vi jo med at komme tilbage, hvor vi begyndte.«

ser@adm.ku.dk