Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Seksualitet, køn og kærlighed er overalt i mediebilledet. Også på Københavns Universitet er forskningen i vores privatsfære et område i vækst
Danskerne kan komme på den seksuelle skolebænk i bedste sendetid. Aviserne skriver om swingerklubber som var det nyåbnede restauranter, Og på nettet søger mere en halv million danskere sex og partnere.
På Københavns Universitet er køn, seksualitet og kærlighed heller ikke til at komme uden om. Konferencer og foredrag om orgasme, kærlighed, prostitution og homoseksualitet er ikke længere noget særsyn i universitetets begivenhedskalender.
Læge, seksualforsker og ekstern lektor på KU Christian Graugaard mener at den stigende interesse for seksualitet og køn hænger sammen med at kønslivet bevæger sig med stor hast i disse år. »Seksualitet og kærlighed er på mange måder prismer for samfundsomvæltninger som pirrer og forstyrrer både inden for og uden for universitetets mure,« siger Christian Graugaard.
Al den sexsnak handler ikke kun om populærvidenskab der skal sikre fyldte auditorier, men om at seksualitet ikke længere bliver opfattet som en privat og individuel sag knyttet til kroppen og naturbegrebet – sex er blevet til et samfundsanliggende, mener kønsforsker på Humaniora Bente Rosenbeck. »Det hænger sammen med de store forandringer i vores private og intime liv. Ægteskabet som institution er under forvandling. Børn kan fås på nye måder med de nye reproduktionsteknologier. Dette skaber nye tilblivelses- og skabelseshistorier,« siger Bente Rosenbeck der er leder på Center for Kønsforskning på Humaniora.
Nogle forskere taler sågar om at der i forlængelse af de civile, politiske og sociale rettigheder er opstået et nyt seksuelt eller intimt medborgerskab (intimate citizenship) som tager udgangspunkt i kroppen og bryder grænserne ned mellem det private og det offentlige.
Overgangen fra privatsfære og natur til samfundsanliggende og kultur kan også ses i forskningen. Fra at være et fag forbeholdt læger, biologer og psykologer er køn og seksualitet for længe siden rykket ind på Humaniora og Samfundsvidenskab.
Afdelingsleder på Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning Birgit Petersson glæder sig over at seksualitet er kommet mere i fokus forskningsmæssigt ud over de snævre sexologiske fag. »Hvis fx kønssygdomme eller det stigende antal aborter blandt helt unge for alvor skal forebygges, er det nødvendigt også at se på forholdet mellem mænd og kvinder, den virkelighed drømmen om parforholdet eksisterer i, og hvad seksuelle behov fører med sig,« siger Birgit Petersson.
Også Christian Graugaard ser gerne mere samarbejde på tværs af fagene: »De intime relationer er jo som skabt til innovativ, tværfakultær forskning, og jeg så da meget gerne at humanister og naturvidenskabsfolk i fællesskab forsøgte at udvikle nogle tidssvarende paradigmer som gjorde det muligt at beskrive de senmoderne normskred og manøvrere videnskabeligt uden at forfalde til verdensfjern skrivebordssnak eller kedsommelig reduktionisme.«
For professor i sociologi Henning Bech er et af de store problemer med forskning i køn og seksualitet at den ofte er så politisk korrekt. »Megen forskning i køn og seksualitet bedrives ud fra bekymrethedens horisont der blot reproducerer populære ideologier. Men der er forskning på KU som er internationalt nyskabende. Den burde man støtte, så der kunne udvikles en multiperspektivisk køns- og seksualitetsforskning til gavn for Danmark og resten af verden,« siger Henning Bech.
Forskerne på Københavns Universitet er på nogle områder godt med, men absolut ikke i front, mener Bente Rosenbeck og henviser til Sverige der har satset langt mere massivt på den human- og samfundsvidenskabelige kønsforskning. På Sundhedsvidenskab føler de sig godt med, men det kunne sagtens blive bedre. »Jeg synes at seksualiteten i langt højere grad burde være en folkesundhedsvariabel og integreres i uddannelsen af læger og i sundhedsvidenskabelig forskning. Ikke blot med fokus på vold og risikoadfærd, men også ved at forholde sig undersøgende og nysgerrigt til betydningen af sex og intimitet i sygdom og sundhed,« siger Christian Graugaard.
Bente Rosenbeck der har været tilknyttet kønsforskningen på KU i snart 20 år, har ikke ligefrem følt at køns- og seksualitetsforskning var in på KU, men måske er det ved at ændre sig. »De kurser vi udbyder på Center for Kønsforskning i seksualitetens kulturhistorie, kønskonstruktioner og queerteori er som regel meget besøgte. Så måske kan de studerende sætte en ny dagsorden,« siger Bente Rosenbeck.
Birgit Petersson mener også at der er tale om et gennembrud inden for et område der har været tabuiseret, men det er ikke det samme som at det er kommet for at blive. »Vold i familien og andre områder glemmes i lange perioder – og sexologi er endnu kun et tilvalgsfag på lægestudiet på trods af at det oftest er de praktiserende læger der sidder med dette problem. Der er langt igen, men det er værd at glæde sig over at det tages op,« siger hun.
De fire forskere fra forskellige hjørner af universitetet er alle enige om at KU burde profilere sig mere på forskningen i seksualitet, køn og kærlighed. På spørgsmålet om KU’s nye satsning skulle tilføje et lille sex-appendiks til Health and Life Science, er svaret et stort ja.