Det tilsandede forsknings-projekt

De ansatte på ToRS, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved KU, forventer ikke, at himlen snart vil ramle ned om ørene på dem, da ledelsen gennemgår økonomien på institutrådsmødet 29. september 2015.

Der er ganske vist udsigt til et underskud på 3,2 mio. kroner, men de manglende penge skyldes et væld af faktorer, herunder en regnefejl og ikke alene ’Qatar-projektet’, fremgår det af mødereferatet.

Qatar-projektet er instituttets store forskningsslagnummer. Siden 2009 har en gruppe medarbejdere og et væld af arbejdsmænd og konsulenter været i gang med at udgrave en tilsandet ruinby fra 1700-tallet – Al Zubarah – i det nordlige Qatar.

Udgravningen er omfangsrig, og arbejdet er planlagt til at fortsætte helt indtil 2019. Undervejs har UNESCO i 2013 efter KU-forskernes succesfulde lobbyarbejde erklæret området for verdenskulturarv, men det bedste er, at olie-emiren i Qatar betaler de 200 millioner kroner – formentlig den største eksterne bevilling nogensinde til humaniora i Danmark – som udgravningen ventes at koste. »Det koster os ikke en krone,« siger institutleder og primus motor for projektet Ingolf Thuesen, da Uniavisen interviewer ham i efteråret 2014.

Og ingen kvaler, emiren betaler er også linjen på institutrådsmødet i efteråret ’15, som afrundes med en drøftelse af ToRS’ tab på grund af kaffesvind. I fremtiden skal skilte holde de studerende fra at nasse på personalekaffen.

Ansatte holdes i uvidenhed

Hvad de ansatte ikke får at vide er, at ToRS’ opdragsgivere, Qatar Museums Authority, der ledes af emirens søster, ikke har betalt en eneste regning for KU’s arbejde i hele 2014. De ved heller ikke, at instituttets ledelse har gravet løs i hele 2014 uden en underskrevet kontrakt. Ligesom de ikke ved, at dekan ved Humaniora Ulf Hedetoft og institutleder Ingolf Thuesen i begyndelsen af 2015 faktisk har bremset arbejdet i Qatar og konstateret et muligt tab, der i 2016 kan opgøres til i alt 24 mio. kroner i form af en såkaldt hensættelse på ToRS.

Selv om KU har trukket stikket på projektet, og ingen længere graver i ørkensandet ved Al Zubarah, er der i slutningen af 2015 fortsat ansat en professor MSO, en adjunkt, tre postdocs og en ph.d.-studerende på det bremsede Qatar-projekt. Derudover aflønner projektet fem AC-fuldmægtige og en kontorfunktionær. Alle er beskæftigede uden for Qatar.

»Det er klart, at der ikke kan gå et år, hvor forskere arbejder gratis«

Jørgen Albæk Jensen, professor ved Aarhus Universitet

Først i forbindelse med KU’s udmeldinger om en stor fyringsrunde i slutningen af januar 2016 får øvrige ansatte på ToRS en orientering om den kritiske situation, instituttet befinder sig i.

»Det var et chok for medarbejderne, at vi midt i en sparerunde fik at vide, at instituttet oveni risikerer så stort et tab,« siger Jørgen Delman, professor i kinastudier og siden 29. januar 2016 viceformand i institutrådet på ToRS.

Langsomme betalere i årevis

En aktindsigt over e-mail-korrespondancen mellem ToRS og samarbejdspartnerne i Qatar viser, at den allerede var gal med betalingerne tilbage i 2012.

Den 25. juli 2012 skriver Ingolf Thuesen skriver således til Dr. Sultan Muhesen, daværende chef for den arkæologiske afdeling på Qatar Museums Authority, at KU’s centraladministration har oplyst ham om, at de ikke længere kan acceptere udebleven betaling.

»Hvis der ikke snart sker en positiv udvikling, risikerer vi, at universitetet standser projektet og tager juridiske skridt, og også at de måske ikke vil tillade os at forhandle nye kontrakter. Jeg er ked af, at vi har nået dette punkt, nu hvor UNESCO verdensarv-nomineringen er inden for rækkevidde, og håber, at vi kan finde en løsning.«

Dokumenterne viser også, at institutlederen har rapporteret til sine ovenstående om projektøkonomien. Et lille år efter truslerne om at bremse projektet, 3. juni 2013, er fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen og Ingolf Thuesen i Doha, hvor de holder frokostmøde med professor Thomas Leisten, den daværende chef for Qatar Museums Authoritys arkæologiske projekter. Her rykker de for betalingen for seks måneders arbejde på Al Zubarah.

Rykker indtrængende for kontrakt

På Al Zubarah-projektet blev der hvert år udfærdiget en ny kontrakt. Indtil i 2014.

Da sommerferien nærmer sig, er der stadig ikke underskrevet en kontrakt for arbejdet i 2014. Men ToRS-forskerne er alligevel i fuld gang med at bruge penge på forventet efterbevilling.

Den 17. juni 2014 rykker Ingolf Thuesen sin kontakt ved Qatar Museums, Thomas Leisten, for en underskrevet kontrakt på KU’s arbejde. Han skriver, at halvdelen af årets budget allerede er brugt, og at han håber på Leistens hjælp med at ’færdiggøre underskrivelsen af denne kontrakt’.

Efter endnu en rykker 3. september skærper Thuesen toner i en mail afsendt 6. oktober: »Som du ved, kan vores universitet ikke arbejde uden en kontrakt eller forhåndsgodkendt kontrakt. Som førhen har vi være fleksible og afventet kontrakt og betaling i anerkendelse af Qatar Museums Authoritys pålidelighed. Men vi er nu ved at passere nogle kritiske datoer for, hvor langt vi kan fortsætte uden at have formaliteterne på plads.«

Ingolf Thuesen får et undskyldende svar fra sin kontakt i Qatar:

»Tingene er nærmest kørt fast her på grund af et højst byzantinsk administrativt og detailstyringspræget system,« lyder det fra Thomas Leisten, som denne gang skriver fra en gmail-konto, ikke sin arbejdsmail hos Qatar Musums Authority.

Leisten antyder også, at nogen i Qatar er utilfredse med prisen for KU’s arbejde. Han skriver, at han forsøger at overbevise sin ledelse om, at KU’s ’prisskilte’ er berettigede, og at emiren af Qatars søster, Sheika Mayassa, (Qatar Museums øverste leder), har fået forelagt budgetterne uden at kritisere dem.

Leisten er ikke længere ansat ved Qatar Museums, og det er ikke lykkedes Uniavisen at komme i forbindelse med ham i arbejdet med denne artikel.

»Jeg har helt ærligt ikke nogen idé om, hvorfra trangen til at granske budgetter gentagne gange kommer fra, og jeg kan kun gisne om, hvorvidt der er et sparemål bag det hele,« skriver Leisten til Ingolf Thuesen. Det er i disse uger i efteråret 2014, at Thuesen kommer med sin bemærkning i Uniavisen om, at projektet ikke koster KU ‘en krone’.

Året ud fortsætter dialogen om kontrakten, men papirerne bliver ikke skrevet under. Og her er det så, i begyndelsen af 2015, at dekan på Humaniora Ulf Hedetoft bremser projektet. Det er en beslutning han træffer i enighed med Ingolf Thuesen, oplyser han, men Hedetoft skriver også i en e-mail til Uniavisen, at han først på dette tidspunkt bliver personligt bekendt med problemerne.

»Det gik op for mig [primo 2015], at vi ikke havde modtaget betalinger overhovedet for det forudgående år. Selv om Qatar også før har været langsomme betalere, har det aldrig varet så længe. Det er korrekt, at der i 2014 blev udført arbejde, samtidig med at der forhandledes kontrakt. Der var dog løbende accept af arbejdets omfang og indhold fra Qatar-museets side, så institut og projektledelse har antaget, at det som det er normalt på de kanter kun var et spørgsmål om tid, før kontrakten forelå. Den kom så beklageligvis ikke. Omvendt har Qatar i praksis anerkendt arbejdet, idet de i august 2015 udbetalte en tredjedel af det manglende beløb for 2014,« skriver Ulf Hedetoft i en e-mail til Uniavisen.

Projektansvarlige brød reglerne

Jørgen Albæk Jensen, professor ved Aarhus Universitet med speciale i forvaltningsret, siger, at han ikke kan tage stilling til den konkrete sag, men at universitetet generelt skal bruge de midler, som det får stillet til rådighed til universitetets formål, hvilket er at drive forskning og udbyde forskningsbaseret uddannelse.

Hvis forskerne leverer deres arbejdskraft gratis til udefrakommende, har de som udgangspunkt overtrådt reglerne. Dette er i praksis situationen for KU i Qatar.

»Man kan i princippet ikke gøre noget uden en kontrakt, men en mundtlig aftale er lige så god som en skriftlig. Spørgsmålet er, hvordan samarbejdet er kørt tidligere, og om det har været kutyme, at kontrakt og betaling var lidt forsinket og det accepterede man. Men det er klart, at der ikke kan gå et år, hvor forskere arbejder gratis,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Og KU’s egne retningslinjer for forvaltningen af såkaldt eksternt finansierede projekter som Qatar-udgravningen er ganske klare:

»I forbindelse med enhver ekstern finansieret aktivitet skal KU’s bevillingshaver (typisk VIP som har modtaget bevillingen) og den ansvarlige leder (typisk institutleder) sikre sig, at der foreligger et juridisk gældende og bindende bevillingstilsagn i form af fx bevillingsskrivelse, samarbejdsaftale eller kontrakt,« fremgår det af retningslinjerne.

Institutleder fik rektors fuldmagt

Rektor Ralf Hemmingsen bekræfter i en skriftlig kommentar, at reglerne ikke er blevet overholdt:

»Forløbet har ikke været tilfredsstillende. Derfor blev reglerne også indskærpet i januar 2016. Her blev der udsendt et hyrdebrev til alle enheder. Brevet indskærper de allerede gældende regler om, at der skal foreligge kontrakter, og det indebærer bl.a., at alle eksterne projekter på over 10 millioner kroner, hvor der er en risiko for tab, fremover skal forelægges bestyrelsen,« skriver han til Uniavisen.

Hyrdebrevet har overskriften ’Eksternt finansierede projekter – minimering af risiko for tab’. Det er stilet til alle KU’s dekaner og institutledere, fakultetsdirektører, økonomichefer og administrationschefer.

Rektoratet på KU har, viser det sig, i årenes løb fulgt med i Al Zubarah-udgravningen. I juni 2013 har Ingolf Thuesen direkte fra rektor fået en fuldmagt til at ’påtage sig juridiske og økonomiske forpligtelser på vegne af Købenavns Universitet vedrørende enhver nuværende eller fremtidig aftale om kulturarv og arkæologi i Al Zubarah og det nordlige Qatar med Qatar Museums Authority.’

Fuldmagten, som gjaldt, indtil den blev trukket tilbage i sommeren 2015, var ifølge KU’s rektor ikke ment som en blankocheck, men blot tiltænkt et enkelt formål:

»Fuldmagten blev alene udstedt for at institutleder Ingolf Thuesen på vegne af KU kunne forhandle en kontrakt på plads. Fuldmagten er givet til at indgå en kontrakt og ikke andet. Den har intet at gøre med arbejde uden kontrakt, tværtimod,« skriver Ralf Hemmingsen. Rektor skriver også, at fuldmagten heller ikke har været brugt til andet end kontraktforhandling.

Også KU’s bestyrelse fik en orientering, før sagen blev almindeligt kendt. Det skete 28. april 2015, da medlemmerne fik fremlagt universitetets årsrapport for 2014. Her havde revisorerne skrevet om »en væsentlig risiko forbundet med projektets merforbrug, eftersom der endnu ikke foreligger et underskrevet formelt bevillingstilsagn for aktiviteterne i 2014 og frem.«

»Både instituttet, fakultetet og fællesadministrationen var dog opmærksomme på og fulgte sagen fra tidligere i projektforløbet,« skriver rektor.

Pengeforbrug under lup

Det er stadig uklart, hvorfor Qatar, der er verdens rigeste nation målt på BNP per indbygger og kommende vært for VM i fodbold, smækkede pengekassen i, flere år før udgravningen skulle være sluttet i 2019, og efterlod ToRS med en ubetalt regning. Efter først at have været imødekommende over for Uniavisen, da vi henvendte os om sagen, har Qatar Museums Authority undladt at svare på vores spørgsmål.

Noget tyder på, som også KU’s kontaktperson i 2014 Thomas Leisten skrev fra sin private e-mail-konto til ToRS, at KU´s stenrige samarbejdspartner fik nok af de store udgifter til projektet.

En aktindsigt viser i hvert fald, at Qatar Museums Authority i 2015, efter projektet var stoppet, var kritiske over for KU’s brug af penge i tidligere år og afrapporteringen af udgifterne.

I en e-mail fra 21. april 2015 skriver konsulent og Head of Archaeology Operations ved Qatar Museums Dr. Ferhan Sakal til ToRS, at han vil have uddybet, hvad KU’s regninger omfatter, specifikt udgifter til indkvartering, konsulentydelser, universitetsadministration og materialer.

Og 13. maj vil han vide, hvad en regning på 60.000 euro (cirka 450.000 kroner) for rejser og ophold for fem personer omfatter.

Den 18. maj svarer institutleder Ingolf Thuesens assistent Anna Razeto, at de 60.000 euro er brugt på business class-billetter til og fra Doha i Qatar for projektets to ledere (på engelsk ’directors’, op til seks rejser per år hver) foruden blandt andet rejser for ledende (på engelsk ‘high ranking’) KU-medarbejdere, ’fx rektors juridiske rådgiver’.

Det fremgår af korrespondancen, at flere af KU’s svar undervejs synes at tilfredsstille Dr. Sakal. I en mail den 23. april 2015 oplyser han fx, at KU’s sidste regning for arbejde udført i 2013 nu er sendt til betaling.

Det er dog også tydeligt, at KU er under lup. Den 27. april 2015 har konsulent Sakal gransket KU’s regninger og fundet en diskrepans på 27 euro på en regning på 1,1 millioner euro. KU undskylder prompte for dette og sender en ny regning.

Bilag fra 2011 viser, at institutleder Ingolf Thuesen og andre medarbejdere ved flere lejligheder har fløjet på business class-billetter til over 17.000 kroner stykket for returrejsen til Qatar, betydeligt mere end rejsen kan gøres for, hvis man ønsker at økonomisere. En juridisk konsulent er også blevet fløjet fra Paris til Qatar i 2011 på en flybillet til godt 29.000 kroner på ToRS’ bestilling.

På et udtræk af udgifterne til projektet i 2014-15, i perioden hvor KU ikke har fået dækket sine udlæg, ses adskillige poster med køb af flybilletter til over 20.000 kroner stykket. Dette på trods af, at brug af business class-billetter ikke i udgangspunktet er tilladt ifølge KU’s rejseregler.

Ifølge Uniavisens kilder på KU har Qatar Museums accepteret, at KU’s ledende medarbejdere har købt dyre flybilletter i forbindelse med besøg i Qatar, men alligevel ses det, at blandt andet rejseudgifter påkalder sig Qatars kritiske opmærksomhed.

Dyr app

Et andet økonomisk kritikpunkt for Qatar Museums er udviklingen af en app, der kan give besøgende ved det mestendels tilsandede Al Zubarah en interaktiv oplevelse med informationer og computerskabte billeder af byen i dens velmagtsdage. Scanner man en QR-kode på Al Zubarah-området, rejser de ødelagte bygninger sig i grafisk form på skærmen. I efteråret 2015 modtager institutleder Ingolf Thuesen KU’s Innovationspris for app’en og en præmie på 25.000 kroner samt et kunstværk. Men det har også været et dyrt stykke software.

Et japansk firma Dai Nippon Printing Co. har programmeret, og institutleder Ingolf Thuesen har foretaget rejser for at styre app-bestillingen på den anden side af kloden. I marts 2014 har han fx været ni dage i Tokyo for at holde møde med udviklerne om en iPad-app. Flybilletten på business koster alene 23.949 kroner. Japanerne har også faktureret ToRS for sådanne ting som at flyve to medarbejdere til Qatar for at lave en demo. Det koster cirka 60.000 kroner. Disse udgifter forventer KU, at qatarerne dækker.

Det er blandt andet en regning på 125.000 euro (en lille million kroner) for en opdatering af app’en, der tilsyneladende er med til at dæmpe qatarernes betalingsvilje over for KU. Konsulenten Ferhan Sakal, der fandt de 27 overfakturerede euro, spørger: »Er det virkelig for en opdatering?«

Rektor Ralf Hemmingsen oplyser, at diskussionen om penge også finder sted nu: »Jeg ved, at der pt foregår en udredning mellem KU og QM om de udgifter, ToRS har afholdt og mener ligger inden for projektet.«

Økonomisk smalhals i Golfen

I perioden, hvor KU har måttet vente på at få betaling, er emiren i Qatar begyndt at spænde livremmen ind – på linje med andre ledere i Mellemøstens oliestater. Det siger professor ved Zayed Universitet i Dubai, Martin Hvidt, der forsker i den økonomiske og sociale udvikling i arabiske Golfstater over de seneste 50 år.

Det er vanskeligt at finde ud af, hvad der præcis foregår i et land som Qatar, fordi Thani-klanen med emiren Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani i spidsen sidder tungt på magten, og fordi der – ifølge Hvidt – ikke er »dogmer om åbenhed i forvaltningen«. Men selv om Qatar stadig er et af de absolut rigeste lande i verden, har lave oliepriser i de seneste år sat gang i en spare-lavine i hele Golfen.

»Forløbet har ikke været tilfredsstillende. Derfor blev reglerne også indskærpet i januar 2016.«

Rektor Ralf Hemmingsen

Saudi Arabien forventer et underskud svarende til 600 milliarder kroner i 2016, hvilket betyder, at indgåede kontrakter ikke bliver overholdt og igangværende projekter lægges på is.

Martin Hvidt forklarer, at Qatar heller ikke er immunt, selv om landet har en pænt stor pengetank. Store infrastrukturprojekter i forbindelse med VM i fodbold i Qatar i 2022 bliver friholdt for besparelser, fordi VM er et prestigeprojekt, men ellers er intet helligt, siger han.

Blandt andet er universitetet i Qatar blevet pålagt massive besparelser, selv om det er er stik imod regimets politik om at satse på uddannelse.

Ifølge Martin Hvidt kan de manglende betalinger til KU derfor godt bunde i omprioriteringer, som er sat i gang på grund af den dårlige økonomi.

»Det lyder som om, at de [på Qatar Museums] har indsat en teknokrat, der har fået til opgave at spare en masse penge,« siger han. Dette bakkes op af kilder på Humaniora – Qatar Museums fik, som KU’s kontakt også hintede fra sin private e-mail, en budgetbisse, der skulle presse leverandørerne.

Men en anden mulighed er, at det i virkeligheden handler om enkeltpersoner. Politik i Qatar består i at danne alliancer for at opnå og beholde magt, og derfor skal medlemmer af emir-familien have noget til gengæld for deres støtte til lederen. Det betyder, at brødre og nevøer sidder på ledende poster i den offentlige administration.

»Det kan godt være, at en kontrakt er underskrevet på regimets brevpapir, men det er stadig personafhængigt, om aftalen bliver overholdt. Vedkommende, der har indgået aftalen, sidder måske ikke længere med i indercirklen eller har mistet politisk vægt,« siger Martin Hvidt.

Han tilføjer, at alle, der handler med Qatar, bruger lang tid på at skabe og pleje kontakter, da begreber som troværdighed og loyalitet er væsentlige i landet.

»Risikoen for ikke at få sine penge er en del af virkeligheden,« siger han.

Aben lander hos instituttet

Ledelsen på Humaniora arbejder på en særskilt redegørelse for forbruget af rejser på Al Zubarah-projektet, skriver fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen til Uniavisen. Men KU’s ledelse koncentrerer sig om at forsøge at få de 24 millioner igen og har i det tidlige forår haft en delegation i Qatar for at forhandle med qatarerne. Muligvis hjulpet af det danske kronprinsepars besøg i regionen i samme periode har KU’s udsendte haft adgang til folk på et højere beslutningsniveau end normalt, forlyder det.

Med på rejsen havde KU’s udsendte forhandlere en udgave af Carsten Niebuhrs beretning fra den store danske ekspedition 1761-67 til de arabiske områder. Det er en rejse, som knytter særlige bånd mellem Danmark og Qatar – Niebuhrs kort fra 1765 over regionen er et af de allerførste, som rummer en tegning af Qatar.

Om besøget og gaven kan være med til at tilvejebringe de 24 manglende millioner vides endnu ikke.

På et institutrådsmøde 29. januar fik de ansatte på ToRS besked om, at dekanen har placeret hensættelsen på 24 mio. på ToRS’ eget driftsregnskab. Det ville være en udgift, der kan tvinge instituttet helt i knæ.