Dette spørgeskema kan koste KU 23 millioner om året

Mange tænker givetvis: »Åh nej, ikke endnu en undersøgelse,« når der ligger endnu et spørgeskema i deres indbakke, som kun lige tager fem minutter at udfylde.

Det seneste af slagsen, som er sendt til de studerendes e-Boks, er anderledes. Faktisk risikerer deres svar om deres uddannelse at koste deres uddannelsesinstitution millioner af kroner.

For Københavns Universitets vedkommende drejer det sig om 23 millioner kroner årligt – 1,25 procent af bevillingen til uddannelse, som universitetet kan ende med at miste, hvis de studerende er utilfredse med forholdene.

Det er konsekvensen af den bevillingsreform som en bredt politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik forlig om i november 2017.

Virker underviseren entusiastisk?

De studerende bliver i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at svare på en lang række spørgsmål om blandt andet læringsmiljøet og om deres uddannelse er forsknings- og praksisbaseret, men også om det psykiske og fysiske studiemiljø i form af støj, luftkvalitet, pladsforhold og rengøringsstandard.

Vi ved ikke præcis, hvordan svarene vil blive brugt

Bente Merete Stallknecht, prorektor på KU

»Underviserne virker entusiastiske for det, de underviser i,« lyder et udsagn som de studerende skal svare på.

De studerende skal også svare på, »om de kan få hjælp og støtte fra deres medstuderende, når de har brug for det«, og »om de tit har svært ved at forstå det de skal lære, fordi det er for kompliceret.«

Universiteter holdes i uvidenhed

På KU forholder prorektor sig Bente Merete Stallknecht sig afventende, men hun konstaterer, at det er mange penge, som er i spil.

Hun siger, at det er begrænset, hvad man har kunnet få oplyst om undersøgelsen af ministeriet, ud over at 1.200 studerende har fået spørgsmålene til Læringsbarometret, der har betydning for KU’s bevilling. Alle studerende har derimod fået en række andre spørgsmål, der skal bruges til hjemmesiden Uddannelseszoom – et værktøj som kommende studerende kan bruge, når de skal vælge uddannelse.

»Vi er stort set lige så udvidende som alle andre. Vi ved ikke præcis, hvordan svarene vil blive brugt, og om og hvordan ministeriet vil udregne en samlet score for hver uddannelsesinstitution,« siger Bente Merete Stallknecht.

Hun har fået at vide, at undersøgelsen skal gentages i 2020 og herefter fast fremover, og at det er udviklingen i de studerende tilfredshed som bliver afgørende for bevillingens størrelse – men først fra 2023.

KU arbejder løbende med kvaliteten

Bente Merete Stallknecht understreger, at KU løbende arbejde med at udvikle uddannelseskvaliteten og studiemiljøet.

»Det er ikke sådan, at vi sidder og venter på undersøgelsen. Vi er i øjeblikket i gang med to store projekter, som er blevet prioriteret i KU’s nye strategi,« siger hun.

Det ene projekt handler om bedre at integrere forskningen i undervisningen og det andet om digitale kompetencer og undervisningsformer.

Straffer de dårlige

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet på KU, mener, at det er positivt at undersøge de studerendes syn på deres uddannelser, men hun er modstander af, at resultatet skal bruges til at straffe uddannelsesinstitutioner, der klarer sig dårligt, økonomisk.

»Undersøgelsen i sig selv har vi ikke noget imod. Den er fin, fordi den handler om, hvordan vi kan forbedre universitetet, men vi har noget imod, at den skal bruges til at uddele bevillinger,« siger hun og tilføjer:

»Bevillingssystemet baserer sig på en omvendt logik. Der, hvor det ikke går så godt, får man færre penge, og der, hvor det går godt, får man flere. Det giver ikke mening,« siger hun.

Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik og ph.d. i uddannelsesforskning på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved KU, er skeptisk over for selve undersøgelsen og brugen af den.

Han deltager i øjeblikket i et forskningsprojekt under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor de undersøger, hvordan uddannelseskvalitet konceptualiseres.

Han siger, at det ikke er fuldstændigt entydigt, hvad kvalitet er.

»Men når ministeriet gerne vil dele penge ud til universiteterne på baggrund af kvalitet, så bliver det jo nødvendigt, at nogen definerer kvalitet som en entydig og ret simpel ting. I virkeligheden er der meget stor forskel på, hvordan man tænker kvalitet i det videregående uddannelsessystem, hvilket har noget at gøre med, at uddannelserne er vidt forskellige. Der er rigtig stor forskel på, hvad en god pædagog er, og hvad en god kandidat i fysik er,« siger han.

Urealistiske forudsætninger

Jan Thorhauge Frederiksen tilføjer, at undersøgelsen bygger på en forestilling om, at de studerende har enormt meget indsigt i sig selv, i deres fag, fagmålene, arbejdsmarkedet, studiemiljøet osv.

Jeg synes som udgangspunkt, at det er forkert at blande en kvalitetsmåling sammen med uddannelsesinstitutionernes bevilling

Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelsesordfører

Dermed antager den, at studerende er meget bevidste, rationelle og indsigtsfulde.

»Det er meget omdiskuteret i forskningsverdenen, om man kan anskue studerende sådan, og det vil jeg også være meget kritisk overfor. Jeg ved for eksempel ikke, om man kan sige, at alle mine studievalg var rationelle, eller at jeg fra start til slut vidste nøjagtigt, hvad jeg ville trin for trin,« siger han og tilføjer, at undersøgelsen ville være interessant, hvis den blev brugt til andet end til at uddele bevillinger.

»Vi kunne bruge det her læringsbarometer til at blive klogere på de forskellige uddannelser, og hvordan de forstår og skaber kvalitet på forskellige måder, men det er ikke formålet med det,« siger han.

Karameller giver gode evalueringer

Også Line Palle Andersen, lektor på Købehavns Professionshøjskole og ekspert i studenterevalueringer på universiteter, har i Magisterbladet kritiseret undersøgelsen.

Hun siger, at forskning viser, at tilfældige faktorer som årstiden, klassens størrelse og forrige semesters sværhedsgrad har indflydelse på studenterevalueringer.

»Det er en farlig måde at gå ind at uddele penge på. Når man beder studerende vurdere kvaliteten af deres undervisning, så viser al dokumentation, at det ikke er dét, de har lært, de vurderer, men derimod faktorer som underviserens performance,« udtaler hun til Magisterbladet.

Som eksempel nævner hun, at undervisere, der udleverer færdigproducerede noter, får bedre evalueringer, på trods af at de studerende lærer mindre, end hvis de selv skrev noter.

De studerende giver også en bedre evaluering, hvis underviseren deler karameller ud.

S har problemer med spørgeskemaet

Mette Reissmann, Socialdemokratiets uddannelsesordfører, siger, at man bakker op om bevillingsreformen, som partiet også lagde stemmer til, men at de vil have spørgeskemaundersøgelsen evalueret.

»Det er rigtig vigtigt at inddrage de studerende, når man måler kvaliteten af en uddannelse, men jeg synes som udgangspunkt, at det er forkert at blande en kvalitetsmåling sammen med uddannelsesinstitutionernes bevilling,« siger hun og fortsætter:

»Statistisk og målingsmæssigt er der indbygget en række problemer i spørgeskemaet, som jeg er bekymret for. For eksempel kan det betyde noget, hvornår og til hvem man udsender spørgeskemaet. Man kan forestille sig, at det påvirker en studerende, hvis han eller hun skal besvare spørgeskemaet lige efter en eksamen, hvor det er gået rigtig dårligt, eller op til en eksamen, hvor den studerende er helt vildt presset. Det kan også have en betydning for svarene, om den studerende er førsteårs- eller fjerdeårsstuderende.« siger hun.

Ministeren: Beskidte toiletter uden betydning

Uniavisen har sendt en række spørgsmål til forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers, der har valgt at svare skriftligt via sin pressemedarbejder.

Ministeren skriver, at studiemiljøspørgsmålene, herunder spørgsmålet om, hvor rene toiletterne er, ikke er sendt ud til studerende fra KU, men kun til en del andre uddannelsesinstitutioner, og at svarene på studiemiljøspørgsmålene hverken får betydning for KU’s eller andre uddannelsesinstitutioners bevillinger.

»Studerendes læring er det helt centrale på vores uddannelser, og vi har brug for at vide mere om, hvordan studerende oplever det, og hvad der kan gøre læringen endnu bedre. Det er et vigtigt signal at sende til institutionerne, at vi skal have fokus på det gode læringsmiljø, og derfor kommer det til at have indflydelse på en lille del af bevillingerne fremover. Vi har ikke taget stilling til, hvordan det konkret skal foregå,« udtaler ministeren.