DI: KU forsker for lidt for erhvervslivet

Hvis Københavns Universitet (KU) var en bil, hvor ofte ville dansk erhvervsliv så sætte sig ind i den?

Ikke ret ofte ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri (DI), der har spurgt 400 forskningstunge virksomheder om, hvordan de vurderer landets otte universiteter som samarbejdspartnere.

Tre andre bilmærker ville komme oftere ud at køre. De hedder Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

DI’s undersøgelse indikerer, at KU er forholdsvis dårligt til at bidrage med forskningsresultater til erhvervslivet, selv om universitetet modtager en stor del af Danmarks samlede offentlige forskningsbasismidler.

KU uddanner mange kandidater inden for humaniora og sundhedsvidenskab, men undersøgelsen viser, at de adspurgte virksomheder vægter investeringer i disse to videnskabsgrene lavt. Til gengæld skal samfundet investere ekstra milliarder i naturvidenskab og teknik, hvis Danmarks forskningsinvesteringer skulle målrettes virksomhedernes ønsker og behov.

Ikke et retvisende billede, mener KUA

Virksomhederne i undersøgelsen er udvalgt blandt de mest innovationsaktive og repræsenterer derfor ifølge DI størstedelen af de private forskningsinvesteringer i Danmark.

På Det Humanistiske Fakultet på KU afviser prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund dog at bruge undersøgelsen som belæg for at gennemføre ændringer.

»DI har kun spurgt en bestemt type private virksomheder, og de har kun spurgt de innovationsansvarlige dér. Mange af konklusionerne giver derfor sig selv alene på grund af den måde, undersøgelsen er lagt op på. KU har mange offentlige samarbejdspartnere. De indgår i uddannelses- og forskningsarbejder med os, mens mange private virksomheder arbejder med service og ikke med forskning. Derfor giver undersøgelsen ikke et retvisende billede af hele vores kontakt til omverdenen,« siger Julie Sommerlund.

Industrielle tidshorisonter gavner ikke forskningen

Undersøgelsen konkluderer, at der er et mismatch mellem virksomhedernes kendskab til KU og størrelsen af universitetets forskningsbasisbevillinger. Julie Sommerlund mener ikke, der er et problem.

»Forskningsbasismidler skal ikke nødvendigvis være strategisk rettede. Jeg ved godt, at DI har et tema om at tematisere flere basismidler, og at temaerne skal komme fra industrien, men vi skal huske på de forskellige tidshorisonter, universiteterne og industrien arbejder med. Hvis vi begynder at lægge industrielle tidshorisonter ned i basisforskningsmidlerne, så tror jeg, at det ikke kun er skidt for forskningen, men også for industrien og samfundet,« siger hun.

Julie Sommerlund mener i stedet, at KU’s humanistiske fakultet allerede har nogle forskningsstyrker, som industrien skal begynde at bruge i stedet for at forsøge at forandre forskningslandskabet.

KUA har allerede tilbud nok

»Mange private virksomheder kan anvende vores humanistiske viden inden for sprogteknologi, medieforskning og interaktionsforskning. De kan også bruge vores viden om brugeradfærd, kulturstudier, sprog og kommunikation. På Humaniora uddanner vi desuden mange gymnasielærere, og vi har lige lavet et stort konsortium sammen med professionshøjskolerne om fagdidaktik, der har stor betydning for folkeskolen. Og de fleste forstår vist godt vigtigheden af det arbejde, selv om det ikke henvender sig til private virksomheder,« siger Julie Sommerlund.

DI’s undersøgelse omtaler desuden danske virksomheder og deres behov for forskning, som får dem til at gå til udenlandske universiteter, der har mere erhvervsfokus. Det mener Julie Sommerlund heller ikke er grund nok til at lave om på forskningslandskabet:

»Man kan ikke sige noget generelt om den problemstilling. Nogle universiteter i udlandet har mere erhvervsfokus end KU. Andre har ikke. Der er bare temmelig mange udenlandske universiteter at vælge imellem, så det kommer helt an på, hvilke man tænker på.«

anfj@adm.ku.dk