Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende med handicap skal have hjælp til at komme i job

Netværk — Det tager meget længere tid for studerende med en funktionsnedsættelse at finde arbejde efter endt uddannelse. Det skal Københavns Universitet blive bedre til at rådgive om.

Studerende, der har et fysisk eller et psykisk handicap, udgør 11 procent af alle studerende ved Københavns Universitet. De skal skal både kæmpe mere under selve uddannelsen end andre studerende, og de har ekstra udfordringer med at komme videre i job, når deres bachelor eller kandidat er i hus.

Hvordan kan KU støtte denne gruppe af studerende med et psykisk eller fysisk handicap i overgangen fra studie- til arbejdsliv, så de kan finde beskæftigelse i samme omfang som studerende uden en funktionsnedsættelse?

Det skulle et netværksmøde, afholdt 12. april, dygtiggøre seks medarbejdere fra KU’s  sektion for Vejledning og Optagelse under Uddannelsesservice med.

Overgangsfasen under lup

På de fire timer, mødet varede, delte forskere, erfaringspersoner og to medarbejdere fra Københavns Kommune ud af deres viden til cirka 60 interessenter, primært fra KU’s studievejledninger, interesseorganisationer, fagforeninger, leverandører og Danske Handicaporganisationer.

Pernille Kindtler er sektionsleder hos Vejledning og Optagelse. Hendes håb med konferencen var at få input til, hvordan KU bedst kan arbejde med at vejlede studerende med en funktionsnedsættelse, når det gælder om at hjælpe dem med at finde deres første job.

»I 2015 fik KU en strategi og en handleplan for vores studerende med funktionsnedsættelse. Handleplanen indeholder mange indsatser, og nu skal vi i løbet af det næste år se på det punkt, der har at gøre med, hvordan vi vejleder dem under overgangsfasen fra studie til beskæftigelse,« siger Pernille Kindtler.

Forskningsprojekt arbejder med at skaffe tal

Der eksisterer ingen færdige tal for, hvor meget studerende med handicap sakker bagud i forhold til deres øvrige studerende, når de skal søge deres første job. Men adjunkt Finn Amby, ph.d. ved VIA University College, arbejder på at gøre noget ved sagen i forskningsprojektet Fra uddannelse til første job – med handicap.

Projektet kan beskrives som igangværende. Finn Amby ønsker derfor ikke at få viderebragt de foreløbige tal og data fra projektet til nogen uden for dagens netværksmøde. De foreløbige data tyder dog på, at dobbelt så mange studerende med funktionsnedsættelser står uden for arbejdsmarkedet tre til seks måneder efter dimission. Også andre tal tyder på markante forskelle.

Finn Amby holder oplæg ved netværksmøde den 12. april.
billede: Anders Fjeldberg
To studievejledere fra SCIENCE på KU fortæller om deres erfaringer.
billede: Anders Fjeldberg

Finn Amby sagde desuden, at der er behov for at se mere nuanceret på begrebet arbejdsmarkedstilknytning for alle studerende med et handicap, end man hidtil har gjort i de fleste dimittendundersøgelser – der kun ser på, om alle dimittender er kommet i ordinær beskæftigelse eller ej.

Udfordringen er, at dimittender med en funktionsnedsættelse befinder sig i en mere kompliceret situation end andre studerende. For at få et retvisende billede, er man derfor også nødt til at se mere nuanceret på deres arbejdsmarkedstilknytning, mener Finn Amby.

Dimission nulstiller al offentlig støtte

Når  studerende med funktionsnedsættelser har modtaget særlig støtte under studietiden og så dimitterer, giver det nogle helt særlige problemer. Herom fortalte Frank Mandrup Sørensen fra Jobcenter København og Ditte Nørgaard fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Frank Mandrup Sørensen gjorde det klart, at kommunen hverken kan eller må overføre informationer fra en afdeling til en anden. Derfor er det op til dimittenden selv at gribe fat i kommunen og fortælle om sin overgangssituation fra en ende af.

Begge oplægsholdere oplyste om de forskellige muligheder for støtte til dimittender med funktionsnedsættelse, der skal ud på arbejdsmarkedet. Når det gælder Københavns Kommune, er studerende med et handicap tilknyttet Specialindsats Handicap under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under deres tid på KU, men som dimittender overgår de til Socialforvaltningens Karrierecenter.

De to forvaltninger har i princippet intet med hinanden at gøre, og det skal de studerende selv være opmærksomme på.

Isbryderordning er ikke særlig udbredt

Frank Mandrup Sørensen og Ditte Nørgaard fortalte også om en ’isbryderordning’, der giver mulighed for, at en arbejdsgiver kan ansætte en dimittend med en funktionsnedsættelse med løntilskud i op til et år.

 ’isbryderordningen’

Ordningen blev indført som en forsøgsordning i 1998, der blev gjort permanent i 2001.

Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere studerende med handicap kan have i forbindelse med ny ansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet og dermed ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads – skriver Danske Handicaporganisationer i en mail til Uniavisen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beskriver den gældende isbryderordning her.

Isbryderordningen er beskrevet i kapitel fem under lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Se Bemærkningerne til lovforslaget.

En mødetilhører gjorde opmærksom på, at ordningen endnu ikke bliver anvendt i særlig stor stil.

Hertil svarede Ditte Nørgaard, at kendskabet til ordningen endnu ikke er udbredt godt nok til kommunerne, og at det kræver mere arbejde at øge kendskabet.

I artiklen »Isbryder-ordning til handicappede er gået på grund« skrev DR allerede i 2014, at ordningen stort set ikke blev brugt.

Skal rådgive dimittender om, at de mister støtten

Pernille Kindtler bed mærke i, at de studerende med en funktionsnedsættelse kan være nødt til at begynde helt forfra.

»Vi har hørt på mødet, at de, der har fået specialpædagogisk støtte (SPS) under deres studier, umiddelbart mister den støtte, når de dimitterer. I stedet kan de få støtte som jobsøgende og på arbejdsmarkedet, men det er efter en anden lovgivning, der undertiden kræver, at flere forskellige kommunale instanser skal involvere sig. Vi er interesserede i at vide, hvordan vi kan hjælpe dem med at gøre den overgang god,« siger Pernille Kindtler.

Hun synes, det har været givende at følge Finn Ambys oplæg, og at det bliver spændende at følge hans projekt fremover.

»Det kan give os nogle tal, vi kan arbejde ud fra. Finn Amby vil også lave nogle pilotprojekter, og det bliver selvfølgelig ligeledes spændende for os at se, hvad de laver, og om det er noget, vi kan bruge her på KU,« siger Pernille Kindtler.

Annonce

Seneste