Din chef er ikke en sabeltiger

Det starter ofte i det små. Fx med organisationsændringer af en slags. Du har brug for en smøg, selv om du stoppede for syv år siden; søvnen vil ikke indfinde sig, men det vil hovedpinen til gengæld.

Det udvikler sig glidende. Du glemmer et navn, misser en deadline, og en dag forstår du simpelthen ikke, hvad det er, din chef vil have. Det flimrer for øjnene, og der er også begyndt at opstå konflikter med dine – ellers virkelig gode – kollegaer.

Hver tiende dansker i arbejde har alvorlige symptomer på stress hver dag, de kedelige tal finder man i bogen Nye perspektiver på stress i arbejdslivet, der præsenterer den nyeste stressforskning.

Hensigtsmæssig stress

Stress er i udgangspunktet en hensigtsmæssig reaktion, som kroppen har udviklet til farlige og overrumplende situationer, fx urmenneskets møde med en sabeltiger.

En række kemiske processer går i gang, og systemet arbejder på højtryk for at producere hjælpestofferne endorfin, cortisol, adrenalin og noradrelin. Men stress er en undtagelsestilstand, som vi skal ud af igen, når faren er overvundet, ellers brænder systemet sammen.

Malene Friis Andersen, ph.d.-studerende på Psykologi, har interviewet 17 personer, hvis stress har resulteret i en sygemelding af over otte ugers varighed. Alle er de glade for deres arbejde, og der er tale om førstegangstilfælde.

»Det er en gruppe dygtige medarbejdere, der er meget optaget af deres job. På et tidspunkt er der sket noget på deres arbejdsplads, der har skubbet til dem, og det blev begyndelsen på en stressspiral,« siger Malene Friis Andersen.

Negativ stressspiral

Vi har vænnet os til at tale om, at arbejde og identitet er tæt forbundet, ikke mindst for folk med lange uddannelser. Det bekræfter Malene Friis Andersens studier:

»For vidensarbejdere sker der en sammenfoldning af arbejde og identitet, hvor arbejdet ganske rigtigt er afgørende for selvforståelsen og selvværdet. Men vi skal ikke glemme, at den type medarbejdere er nødt til at investere deres personlige kvaliteter,« siger hun.

Disse ansatte er helt afhængige af deres koncentration, kreativitet og sociale evner for at kunne løse deres arbejdsopgaver, og det betyder, at selv små stresssymptomer går ud over deres arbejdsindsats, siger psykologen:

»Det er begyndelsen på en negativ stressspiral, for medarbejderne er afhængige af det, vi kalder ’de eksekutive funktioner’ (evnen til at formulere, planlægge, udføre og kontrollere sin adfærd og korrigere den på en fleksibel måde i forhold til omgivelserne, red.). Begynder det at slingre, går det ud over dømmekraften, og så kommer nervøsiteten.«

Når man begynder at tvivle på sig selv, bliver både selvforståelsen og virkelighedsforståelsen ramt. Det eskalerer stresssymptomerne, og arbejdsevnen nedsættes yderligere, fortæller Malene Friis Andersen – og det er stressspiralens ulykkelige logik.

»Vidensarbejdere kommer hurtigt ind i denne negative spiral, hvor det for dem både bliver livet om at løse arbejdsopgaverne – for her ligger identiteten – og ekstremt angstfyldt ikke at lykkes. Mange forsøger at speede op og investere 150 procent,« og så går klappen ned, siger psykologen.

Jeg’et krakelerer

Det er ikke farligt at gå på arbejde på universitetet. Alligevel oplever mange kompetente, dedikerede og ressourcefulde medarbejdere deres arbejde som livstruende.

»En mand, jeg interviewede, sagde ’fordi arbejdet er min identitet, følte jeg, at jeg krakelerede’. Truslen om psykisk undergang gør, at folk bliver ved og ved og overhører deres stresssymptomer. Og så en dag er man nødt til at køre ud i nødssporet, fordi hjertebanken, synsforstyrrelser og andre heftige fysiske symptomer gør det livsfarligt at fortsætte.«

Konsulenter taler om fight eller flight-strategier hos stressramte, og også i Malene Friis Andersens artikel dominerer en kampmetaforik. På spørgsmålet om det er et passende billedsprog, svarer hun:

»Det ville jeg ønske, det ikke var, men det er de billeder, mine interviewpersoner selv bruger. De taler om at blive nakket, skudt efter eller overfaldet af kollegaer. De føler, at de slås på deres arbejde, som har udviklet sig til en kamparena. At de vitterlig føler en dødsangst, siger noget om de fysiologiske implikationer af svær stress.«

Flest kvinder

Væsentligt flere kvinder end mænd udvikler arbejdsrelateret stress. Også 70 procent af Malene Friis Andersens interviewpersoner er kvinder. Det har flere årsager, tror hun:

»Der er generel overvægt af kvinder, der udvikler psykiske helbredsproblemer som angst, depression og stress. For det første er det mere legitimt for kvinder at rapportere om psykiske problemer, og for det andet får kvinder mindre restitution, fordi de stadig har flere pligter i hjemmet,« siger Malene Friis Andersen.

Hun tilføjer, at når mænd går ned med stress, har mange trukket den længere end kvinderne, og deres tilfælde er derfor ofte endnu alvorligere.

Ledere vil gerne hjælpe

Malene Friis Andersen mener, at der er gået inflation i brugen af stress-ordet, og at vi mangler en god, fælles definition af begrebet, der er videnskabeligt og medicinsk underbygget.

Føler man sig stresset, anbefaler hun, at man udfolder begrebet sammen med folk, man har en god relation til:

»Hvad oplever jeg fysisk og mentalt? Hvordan ser mit liv og min situation ud? Måske er problemet for mange eller for uklare arbejdsopgaver. Nogle gange er en forventningsafstemning med lederen nok, andre gange vil det gavne at tale med en læge, en psykolog eller en klog nabo. Man har behov for at kunne se sine handlemuligheder for sig,« siger hun og understreger, at der ikke findes en redningspakke, der virker for alle.

KU er præcis sådan en vidensinstitution, der fordrer stor investering af sine ansatte. Hvad bør ledere være opmærksomme på?

»Der ligger en stor opgave i at forstå kompleksiteten i stress. Ofte bliver ledere spist af med en lidt forenklet definition af stress. De har brug for større psykologisk indsigt i de mekanismer, der betyder, at de ikke kan forvente, at medarbejderne selv siger fra,« siger Malene Friis Andersen.

Hvis en medarbejder først er indfanget af den negative stressspiral, kommer den psykiske overlevelse til at handle om opretholdelse og performance for simpelthen ikke at krakelere identitetsmæssigt, tilføjer hun

»Jeg har undervist ledere i stresshåndtering, og tro mig, langt de fleste vil faktisk meget gerne hjælpe deres medarbejdere.«

gbg@adm.ku.dk