Djøf: Loven hjælper ikke studerende godt nok i sager om sexisme og krænkelser

Forestil dig en situation, hvor en underviser eller medstuderende overskrider dine grænser med seksuelle tilnærmelser, nedladende kommentarer om dit udseende eller er fysisk grænseoverskridende. Ville du så vide, hvor du skulle gå hen for at få hjælp, og hvad dit universitet kunne gøre for at hjælpe dig? Og ville du vide, at du i sådan en sag ville være ringere stillet som studerende end ansatte på arbejdsmarkedet og dermed ansatte på samme universitet? Typisk vil svaret desværre være nej.

Knap 1.200 studerende har oplevet uønsket seksuel adfærd på deres uddannelsesinstitution. Det viser en undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter fra 2018. Her blev studerende på landets otte universiteter spurgt, om de i løbet af deres studietid havde oplevet uønsket seksuel adfærd. Det er i sig selv et foruroligende højt tal. Derfor er det også alarmerende, at studerende er efterladt i et lovgivningsmæssigt tomrum, hvis vi udsættes for grænseoverskridende adfærd eller chikane fra medstuderende, tutorer eller undervisere.

Undervisningsmiljøloven – loven, som beskriver hvilke regler og rettigheder, der gælder for elever og studerende på deres uddannelse – nævner ikke seksuel chikane med et ord. Loven blev senest revideret i 2017, men ændringen tog primært sigte mod grundskolers arbejde med mobning.

Ikke et ord om seksuel chikane

Djøf mener derfor, at undervisningsmiljøloven bør ændres, så studerende får samme lovgivningsmæssige beskyttelse mod seksuel chikane, som gælder på arbejdsmarkedet generelt. Ansatte på landets universiteter er beskyttet specifikt mod sexisme og krænkelser af arbejdsmiljøloven. Det er godt, selv om en ny undersøgelse af ph.d.-studerendes arbejdsmiljø fra forsknings- og analysecentret VIVE dokumenterer massive problemer med sexisme på universiteterne. Der er langt igen. Men det er uholdbart, at de studerende kun er beskyttet af få overordnede bestemmelser i undervisningsmiljøloven, der i øvrigt ikke nævner seksuel chikane med et ord.

LÆS OGSÅ: Rektor om ny sexisme-rapport: »Det her er bare ikke godt nok«

Det forekommer paradoksalt, at universiteterne har pligt til at forebygge og håndtere sager, når det gælder medarbejdere på universitetet, men ikke har en tilsvarende formaliseret handlepligt i forhold til studerende, der udsættes for seksuelle krænkelser på deres studiested.  Det, synes vi, er urimeligt.

Også andre aktører har argumenteret for et stort behov for, at undervisningsmiljøloven bør opdateres, så den kommer i tråd med henholdsvis ligebehandlingsloven og arbejdsmiljølovens fokus på seksuel chikane. Således argumenterede professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og tidligere KU-institutleder Bjarke Oxlund i 2020 for, at undervisningsmiljøloven de facto er en andenrangslovgivning, der ikke i tilstrækkelig grad beskytter studerende mod sexisme og krænkelser.

Vi savner handling fra ministeren

Ifølge et svar på et Paragraf 20-spørgsmål fra Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund fra februar i år har regeringen ingen intentioner om at gøre noget. Ansvaret for at forebygge og håndtere sager om grænseoverskridende adfærd hviler ifølge ministeren på ledelsen på uddannelsesinstitutionerne. Ministeren mener, at fordi undervisningsmiljøloven beskriver at studerende har ret til et psykisk godt undervisningsmiljø, så indbefatter det også retten til et undervisningsmiljø fri for seksuel chikane. Det, mener vi, skal specificeres i loven.

Der må tages et politisk ansvar for, at indsatsen mod sexisme og seksuel chikane også omfatter de studerende på videregående uddannelser

Ministerens svar er et udtryk for politisk ansvarsforflygtigelse. Der må tages et politisk ansvar for, at indsatsen mod sexisme og seksuel chikane også omfatter de studerende på videregående uddannelser. Ikke mindst set i lyset af, at krænkelser og chikane studerende imellem er langt mere udbredt, end problemet er mellem for eksempel ansat og studerende, som førnævnte undersøgelse fra 2018 også dokumenterer. Og det kræver, at undervisningsmiljøloven skærpes, så det bliver helt tydeligt, at studerende på videregående uddannelser selvfølgelig også har krav på et studiemiljø uden sexisme og seksuel chikane.

LÆS OGSÅ: Mere end hver tredje kvindelige Ph.d.-studerende udsat for sexisme

Trods utilstrækkelig lovgivning er det dog værd at fremhæve, at uddannelsesinstitutionerne allerede kan gøre meget i dag. Vi ved, at der er gode initiativer i gang. Vi vil dog opfordre alle uddannelsesinstitutionerne til at tage et kig på deres forebyggende indsatser og beredskab for at vurdere, om de i tilstrækkelig grad har fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane og sexisme.

Det er helt afgørende, at der er transparente retningslinjer og processer for, hvordan sager om sexisme og krænkelser håndteres. Det skal være tydeligt, hvor man kan henvende sig og hvilken hjælp, man kan få. Og så skal det sikres, at hvis en studerende udsættes for noget, skal universitetets indsats ikke kun koncentrere sig om, hvordan den krænkede part kan håndtere og være i det. Men at man i lige så høj grad har fokus på at stoppe og forebygge den grænseoverskridende adfærd.