Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Djøf vil have krisepulje til at bekæmpe stigende dimittendledighed

Ordfører fra Venstre støtter særlig indsats over for ledige akademikere, men siger, at de nyuddannede skal være mere villige til at flytte for at finde arbejde.

Kriser rammer unge akademikere hårdt. 300 procent, fra 1,1 til 3,4 milliarder kroner – så meget steg de offentlige udgifter til dimittendledige under finanskrisen i perioden 2008 til 2018 ifølge fagforeningen Djøf.

Antallet af dimittendledige steg samtidig fra 6.150 til 20.550, og det trækker stadig spor, for en periode med ledighed kan skade ens økonomi år frem i tiden. Akademikere med mere end seks måneders ledighed havde tre til fem procent lavere beskæftigelsesfrekvens og 13 til 17 procent lavere indkomst ti år efter.

Det er baggrunden for, at Djøf nu argumenterer for en særlig hjælpepakke, der skal afbøde effekterne af coronakrisen for nyuddannede akademikere, der skal til at finde job. Forbundet, der repræsenterer 100.000 medlemmer med akademiske uddannelser, foreslår et ‘dimittendberedskab’, en pulje penge til de ledige dimittender og samfundet.

I juli måned 2020 var 40,3 procent dimittender registreret som ledige mod 36,2 procent i juli 2019.

Djøfs udspil til en ledighedspulje for dimittender kommer i kølvandet på regeringens finanslovsforslag for 2021, der indeholder en såkaldt krigskasse på 9,2 milliarder kroner til genstart af dansk økonomi efter nedlukningen. Mekanikken i Djøfs dimittendberedskab er en puljeforøgelse på 100 millioner kroner, hver gang dimittendledigheden stiger med 15 procent, hvad der svarer til 3.000 fuldtidspersoner. Omvendt kan puljen mindskes, såfremt ledigheden falder.

Puljemidlerne skal ifølge Djøf gå til en ‘civilsamfundsydelse’ svarende til dagpengesatsen, hvis dimittender arbejder i en civilsamfundsorganisation i seks måneder. Små og mellemstore virksomheder skal desuden have en bonus svarende til seks måneders dagpenge, hvis de ansætter dimittender, og det samme gælder startups.

Og universiteter og faglige organisationer skal udvide samarbejdet for at sikre trivsel blandt de studerende, ligesom et nyt graduate-program skal tilbyde dimittender i arbejde en målrettet kompetenceopgradering af deres teknologiske færdigheder.

Venstre-ordfører provokeret

»Der er en ingen tvivl om, at der er brug for en målrettet indsats for at minimere dimittendledigheden i skyggen af coronakrisen og det fald, der har været i dansk økonomi,« siger Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs. Hun kalder Djøfs forslag interessante, men siger, at de mangler en vigtig ambition:

»Jeg savner geografisk fleksibilitet som målsætning. Det provokerer mig, når jeg hører om virksomheder, især dem i den vestlige del af Danmark, der har svært ved at finde akademiske medarbejdere og må ansætte udenlandske akademikere, når vi kigger ind i en fremtid med stigende dimittendledighed. Man skal være parat til at flytte for at få et job.«

Ulla Tørnæs siger, at hun hendes kolleger, der arbejder med beskæftigelsespolitik, også har fokus på den stigende dimittendledighed. Hun vil ikke afvise, at der kommer et konkret udspil, men hun kan ikke løfte sløret for noget mere konkret på nuværende tidspunkt.

Er dimittendledigheden et politisk problem, eller skal universiteterne gøre mere?

»Vi er nødt til at adressere problemet i fællesskab. Der er brug for politiske initiativer, det er jeg ikke i tvivl om. Vi har før haft succes med fx isbryderordninger, og der er noget, der tyder på, at vi skal se på det igen. Universiteterne har for øje, at de skal uddanne til det, samfundet har behov for. Det fornemmer jeg klart, der er større opmærksomhed på sammenlignet med for 20 år siden.«

Seneste