Dobbeltuddannet: Anna Smith er lærer og historiker

Når Anna Smith møder nye mennesker, der spørger, hvad hun laver, får hun en ud af to forskellige reaktioner. Hvis hun svarer, at hun er kandidat i Historie, er folk for det meste interesserede og spørger interesseret til, hvilke historiske emner, hun ved mest om. Hvis hun derimod svarer, at hun er folkeskolelærer, er reaktionen anderledes:

»Så siger de straks: »Tænk, at du gider« eller »Det er du da alt for klog til«. Det synes jeg, er noget uddannelsessnobberi. Jeg elsker begge mine uddannelser, og jeg er altså stolt af at være lærer! Jeg synes, at det er verdens vigtigste job. Jeg begyndte at læse historie, fordi jeg ville være en dygtigere historielærer,« siger den 34-årige cand.mag., der netop har afsluttet sin sidste eksamen på historiestudiet.

Flere fordele ved to uddannelser

Anna Smith blev færdiguddannet lærer i 2007 og arbejdede et år på forskellige skoler. Hun underviste i historie, dansk, biologi og kristendom, men efter et år fik hun lyst til at specialisere sig i historiefaget.

Da jeg startede på universitetet var det en fordel, at jeg havde taget en uddannelse og vidste, at det er det lange, seje træk, der gælder

Anna Smith, folkeskolelærer og cand.mag. i historie

»Jeg var erhvervsvejleder for 10. klasserne og fik en følelse af, at jeg var alt for ung til at kunne rådgive dem om noget så vigtigt som uddannelsesvalg. Og da jeg underviste i historie som linjefag, ville jeg rigtig gerne være dygtigere til det,« siger Anna. Hendes baggrund som lærer fornægter sig ikke, og hun møder op til interviewet med en tegning, der skitserer fordelene ved at have taget to uddannelser.

»Da jeg startede på universitetet, var det en klar fordel, at jeg havde taget en uddannelse og vidste, at det er det lange, seje træk, der gælder. Det kan godt være, at det hele er nyt og svært i starten, men man skal blive ved. Fordi jeg er læreruddannet, så ved jeg, at læring er en super frustrerende process, hvor man ind i mellem river sig i håret. Men det er faktisk tegn på, at man gør noget, der er rigtigt,« siger Anna, der valgte sine fag ud fra, hvilke lærere, der virkede mest engagerede og ikke hendes egne interesser.

»Jeg ved som læreruddannet, hvor meget det betyder at have en lærer, der engagerer sig i undervisningen. Så jeg valgte fx en lærer, der var udnævnt til ‘Årets Underviser’, selv om han underviste i antikkens Grækenland, som lød lidt tørt. Jeg fravalgte bevidst didaktisk dårlige lærere.«

Ikke bange for spørgsmål

Mens flere af hendes medstuderende droppede ud i løbet af det første år på historiestudiet, var Anna den, der stillede spørgsmål i timerne som en af de eneste. For hun ved af erfaring, at hvis hun ikke havde forstået undervisningen, så var hun nok ikke den eneste.

»Jeg var en af dem, der altid rakte hånden op til undervisningen og stillede spørgsmå. Flere medstuderende helt op på kandidaten sagde: »Hvor var det fedt, at du turde spørge om det«.

Når hendes undervisere efterspurgte en, der ville fremlægge et emne i timerne, var Anna  ikke bange for at melde sig. Fordi hun ved fra sin lærerbaggrund, at man lærer en masse ved at forklare sig for andre.

»Jeg har nok et andet take på læring end de fleste andre studerende. Jeg synes ikke, det er pinligt at spørge underviseren, hvis der er noget, jeg ikke forstår. For hvis jeg ikke forstår det, er der sikkert andre, der heller ikke gør. Når man skal lære noget er det afgørende, at man kan se meningen med at skulle lære det. Hvad skal jeg bruge den viden til?«

Studiejob hos DIIS

Ved siden af sine studier på Historie har hun arbejdet først som lærervikar og derefter forelæst om folkedrab hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun har også lavet undervisningsmateriale for Skoletjenesten. Studiejobs, der har betydet, at hun kun har fået SU i halvandet år på kandidaten. Og som hun først og fremmest har fået på grund af sin profil som akademiker med undervisningserfaring.

»Det har været ret rart at have en fod ude i den virkelige verden. Nogle gange kan universitetet godt blive lidt ‘osteklokke-akademisk’. Når man læser historie, får man jo ikke en profession, den skal man selv skabe – fx som formidler eller forsker. Og jeg har kunnet bruge mit fag i praksis i mine studiejobs. Det har været vildt spændende fx at undervise i det armenske folkedrab for folkeskole-, højskole- og gymnasieelever for DIIS.

Det job fik jeg, fordi jeg havde undervisningserfaring før, og ikke var bange for elever, der godt kunne være ret direkte og måske til tider truende,« siger Anna Smith, inden hun lyser op i et smil og understreger, at hun dog aldrig er blevet direkte truet som underviser.

Folk bliver stavnsbundet

I år er det ni år siden, at hun startede på historiestudiet. I mellemtiden har hun udover eksamensbeviset også fået en mand og to børn. Hun er overbevist om, at hun ikke ville have færdiggjort sin kandidat, hvis hun var startet efter uddannelsesloftet og fremdriftsreformen trådte i kraft.

»Det havde ikke kunne lade sig gøre. For selv om jeg både elsker mit fag og lærerjobbet, så er jeg et menneske, der til hver en tid ville vælge min familie og mand. Det ville ikke kunne hænge sammen – så ville jeg nok bare være en deprimeret lærer i dag,« siger hun og griner, inden hun bliver alvorlig igen:

»Jeg synes, det er vildt, at man som 18-19-årig skal vælge det, der skal gælde resten af ens liv. Det er lidt at stavnsbinde folk. Og det er ærgerligt, at man vælger at sætte en stopklods for, at folk kontinuerligt kan dygtiggøre sig. Jeg kan godt frygte, at man kommer til at stå med en stor arbejdsstyrke, der er ret ufleksibel. Det bliver meget firkantet og kassetænkning, men samfundet er jo ikke en småkagefabrik. Det er de færreste, der har deres drømmestilling, der har taget den lige vej.«

Teori og praksis

Selv om Anna Smith langt fra har taget den lige vej, har hun fået tilbudt en adjunktstilling på University College Nordjylland i Aalborg, inden hun har bestået sin sidste eksamen. Vel at mærke i en tid hvor gennemsnitsledigheden for humanister er omkring to år.

»Jeg skal undervise lærerstuderende. De sagde, at det specifikt var min kombination af, at jeg er akademiker og samtidig har praktisk erfaring som lærer. Det er virkelig en drømmestilling for mig, fordi det kombinerer det akademiske med det praktiske. Jeg kommer også ud i skolerne og skal observere og lave projekter. Og på længere sigt er der mulighed for at forske – og jeg kunne måske godt tænke mig at skrive en ph.d. på et tidspunkt. Så det er ret fantastisk.«