Drop kampen mod internettet

Vil man se, hvor langt KU i dag er gået for at sikre, at de studerende ikke kommunikerer med andre til den digitale stedprøve, kan man passende kigge mod eksamenshuset på Peter Bangs Vej.

Her er der fastopstillede computer i stedet for de studerendes egne bærbare. Alt, hvad de studerende bruger computeren til, kan eftertjekkes ved mistanke om urent trav. Og for nylig er der indkøbt frekvensscannere for at sikre, at skjulte telefoner eller lignende ikke listes frem under eksamen.

Sådan ser tidens bedste løsning ud, når KU skal sikre de omkring 45.000 individuelle eksaminer, som årlig holdes i bygningen, fortæller Asbjørn Jessen, der er sektionsleder ved KU.

Men der er også mange, der spørger, om KU ikke hellere skulle lave eksaminerne om og i stedet bruge de nye teknologier på andre måder og for eksempel lade de studerende bruge nettet til at finde svarene, fortæller han:

»Det har intet med sikkerhed og snyd at gøre, men det er en idé om at ændre eksamensformerne, så de afspejler, hvordan der i praksis arbejdes i dag,« siger Asbjørn Jessen.

Eksamen som i 70’erne

En af dem, som opfordrer til den type nytænkning, er Jens Erik Mogensen, prodekan for Humaniora.

»Det giver ingen mening at forsøge at ekskludere internettet. Det er hverdag for de studerende og en helt naturlig del af deres arbejdsform. Vi lever, som om det stadig var 1970’erne, når det kommer til nogle af vores eksamensformer,« siger Jens Erik Mogensen.

Han er parat til i større omfang at erstatte den klassiske stedprøve uden internetadgang med prøveformer, der i højere grad matcher de arbejdssituationer, som en færdig kandidat kommer til at møde i sit arbejdsliv:

»Vi skal have nogle mere realistiske arbejdssituationer, bruge internettet og konstruere prøver, hvor det giver mening at bruge nettet. Reglerne om plagiering vil altid gælde, men vi skal lave opgaver, hvor alle midler er tilladt, og det i stedet handler om at vælge ud og være kildekritisk.«

Studerende snød med mobilen

For nylig vakte det debat om uddannelseskvaliteten og eksamenskontrollen på Humaniora, at en studerende, Anders Friis-Hansen, som selv er bachelor i historie, i et indlæg i Berlingske beskrev, hvordan han havde brugt sin mobiltelefon til at finde svar på nettet fra de bageste rækker i en eksamen i et stort auditorium.
Det gør det nærliggende at spørge, om Humaniora ikke bare er ved at smide håndklædet i ringen over for snyd med teknologi.

»Nej, overhovedet ikke. Det har ikke noget med den historie at gøre. Vi kunne nok få de tekniske udfordringer løst, min pointe er bare, at den prioritering ikke giver mening. Vi skal hellere bringe eksaminerne i samklang med virkeligheden, ligesom vi skal bringe internettet meget mere ind i undervisningen. Det har vi arbejdet på gennem længere tid, og vi har allerede reduceret antallet af stedprøver markant,« siger Jens Erik Mogensen.

Men vil der ikke stadig være klassiske kernekompetencer, som man lærer på universitetet, og som det ikke giver mening at teste ved at give de studerende fri Google-adgang?

»Jo, det er der helt klart. Derfor taler jeg også om så vidt muligt at ændre eksamensformerne. På Humaniora har vi for eksempel sprogfag, hvor den enkeltes evner uden hjælpemidler er det helt afgørende, og hvor du ikke skal kunne score en god karakter ved at bruge en 24-timers eksamen på at ringe til din moster i Frankrig for at få hjælp til en oversættelse,« siger Jens Erik Mogensen.

Bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk