Du får ikke en hurtigere løber ved at klippe en tå

Mange har forskellige bud på, hvad studerende bruger deres sjette års SU på. Men faktum er, at det ekstra studieår har lige så mange forklaringer, som Københavns Universitet har kaffekopper.

Ingen kan desværre spå om deres fremtid, og jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, hvad jeg laver de næste fem år. Du kan jo som læser tænke over, hvor du var for fem år siden. Og spørge dig selv om du kan give et realistisk bud den anden vej.

Der er gode årsager til forsinkelser, og der er dårlige. Regeringen burde fjerne de dårlige.

De gode grunde

Vi kan få børn, vi kan blive forelskede, vi kan blive smidt ud, vi kan blive gift eller skilt. Jeg kunne blive syg, jeg kunne komme godt og grundigt til skade eller min økonomi kunne kollapse totalt. Andre kunne have det svært i et fag eller to, dumpe eller føle behov for at fordybe sig ekstra meget i videnskabsteori.

Man har tilmed engang imellem hørt politikere, rektorer, studievejledere, arbejdsgivere og andet godtfolk råde én til at få en smule erhvervserfaring med et studiejob, blive frivilligt engageret et sted eller studere lidt i udlandet. Det er da i hvert fald disse ting der gør, at vi måske ikke ender som de fleste nyuddannede netop nu: I arbejdsløshedskøen.

Og så de dårlige grunde

Politikerne burde respektere de gode grunde og rette kikkerten mod de dårlige .

Før du kan starte på kandidaten, bliver du mødt af ‘bachelorhegnet’. Det er en bureaukratisk hovedpine, der ofte betyder, at du skal tage et obskurt mini-fag for at ‘lappe et hul’. Det tager tit et helt semester, fordi reglerne kræver, at du skal slippe den ene lian, før du kan gribe den næste. Du må nemlig ikke starte på kandidaten, før din bachelor er 100 procent i hus.

Mange udenlandske fag, praktikophold eller andet meritgivende arbejde kvitterer ikke for den tid det tager: En hel del oplever at arbejde et år, som dækker for et halvt på uddannelsen.

Da det efterhånden er blevet uacceptabelt at tage sabbatår, oplever vi også en del studerende, der – Gud forbyde det – har behov for at vælge om igen. Hvis vi seriøst ikke ønsker de tilfælde så sørg for en vejledning, som sikrer, vi rammer plet i første hug.

Summa summarum: Regeringen leder efter den dovne, fjumrende studerende, der udskyder for at tage et års slapper på statens regning. Hvis den type findes, tvivler jeg på, at kollektiv afstraffelse reelt løser dét problem.

Jeg vil gerne hurtigere igennem

Jeg glæder mig personligt til at være færdiguddannet, at være god til mit fag og få et rådighedsbeløb over de 1.700 kroner om måneden efter SU.

Men at bruge SU’en som et værktøj, som madding foran en stime økonomisk rationelle fisk, er naivt. Der er op til to års forskel på den gennemsnitlige gennemførselstid mellem universiteterne. Det vidner om at nogen universiteter har indrettet sig bedre end andre.

Vi bliver forsinkede af grunde, der kan være personlige, faglige og bureaukratiske. Jeg vil råde jer til at gøre noget ved den sidste.

Det værste, I kan gøre nu, er at give os flere økonomiske grunde til at blive forsinkede. Og netop dét vil I gøre, hvis vi skal til at arbejde mere ved siden af studiet, fordi I skærer i vores SU.

Du får ikke en hurtigere løber ved at klippe en tå.