Du kan ånde lettet op: Vi er ikke slaver af sociale medier

Den førende ordbog Oxford English Dictionary har netop kåret brain rot til årets engelske ord. Ordet, hvis danske oversættelse er ‘hjerneråd’, beskriver den »påståede forringelse af en persons mentale eller intellektuelle tilstand, især betragtet som resultatet af et overforbrug af materiale (og især af digitalt online-indhold), der anses for at være trivielt eller ukompliceret«.

Men hvis du nu går og frygter, at de sociale medier uundgåeligt vil forvandle os alle til zombier, der danser bevidstløst rundt efter Googles eller Metas pibe, kan du ånde lettet op. Forskning ved Københavns Universitet har nemlig fundet ud af noget helt nyt om os.

For når vi står med mobilen i hånden og begynder at scrolle løs, så er det, vi foretager os ikke kun et resultat af vores indgroede vaner eller mediernes manipulation, viser et nyt kognitionspsykologisk eksperiment.

»Vores forskning tyder på, at det, vi gør på sociale medier, afhænger mere af den værdi, vi forventer at få ud af at trykke på forskellige ikoner, end den skyldes automatik og vane,« siger lektor Thor Grünbaum fra Institut for Psykologi og Sektionen for Filosofi, Københavns Universitet.

Han har undersøgt sagen sammen med sin forskningskollega professor Søren Kyllingsbæk i et nyt studie med titlen Testing Biased Competition Between Attention Shifts: The New Multiple Cue Diagram.

Vores eksperiment tyder på, at de sociale medier ikke overbebyrder eller ødelægger vores evne til opmærksomhed.

Thor Grünbaum, lektor, Institut for Kommunikation

Det er en del af et større forskningsprojekt, der er støttet af Carlsbergfondet med 19 millioner kroner, og som har til hensigt at undersøge mekanismer for selektion af opmærksomhedsskift og handlingsplaner.

Ved at bruge en kombination af psykologiske eksperimenter og matematiske modeller har de kunnet påvise, at en belønning snarere end vaner er afgørende for, hvad vi tiltrækkes af i vores nærmeste, visuelle omgivelser.

Ifølge de to forskere har psykologiens opfattelse ellers været, at vaner og rutiner kan være næsten umulige for os at bryde, men den anskuelse udfordres nu.

»For første gang viser et eksperiment, at det i stedet ser ud til, at hvis en handling er vigtig nok, så kan en ny og uvant handling godt konkurrere med den indgroede vane,« siger Søren Kyllingsbæk om hans og kollegaens studie.

Forskerne har designet deres eksperiment, så forsøgsdeltagerne skal vælge imellem at udføre flere forskellige handlinger næsten samtidig. Det er en situation, der på væsentlige måder minder om virkeligheden på de sociale medier.

»Vi har vist, at forsøgsdeltagernes brug af visuelle displays, som for eksempel en mobilskærm, ikke kun er styret af det ikon, der står og blinker mest. I stedet ender forsøgsdeltagerne med at flytte deres opmærksomhed til det ikon, der er afgørende for, om de kan realisere det mål, der har højest værdi for dem,« siger Thor Grünbaum.

Sindrigt eksperiment

Selve eksperimentet, der har ledt til den overraskende konklusion, har krævet en grundig oplæring af de medvirkende, selv om det lyder enkelt: Sid ned foran en computer, og tryk på en knap, når der viser sig nogle tal og bogstaver.

Respondenternes svar kunne veksles til penge – selv om belønningen i den virkelige verden ofte er af social karakter. Forsøgspersonerne fik i gennemsnit 500 kroner for deres svar, ud over en fast timeløn, for deres deltage.

Grader af bevidsthed

De to forskere har altså demonstreret, at menneskets evne til at skifte opmærksomhed i virkeligheden fungerer forbløffende godt på forskellige områder. Vores hjerner er i stand til at udvælge præcis den information, objekter og handlinger, som er nødvendige for at skaffe os den belønning, vi ønsker.

»Vi har villet forstå de faktorer, der er med til at bestemme, hvor man flytter sin opmærksomhed hen, når det er muligt at gøre mange ting samtidig,« siger Søren Kyllingsbæk.

Thor Grünbaum giver et eksempel fra hverdagen:

Hvis en person tager sin mobiltelefon frem for bare at fordrive tiden, hvad er det så, der bestemmer, hvad han bliver opmærksom på? Er det hans indgroede vaner, det mest blinkende ikon på skærmen, eller er det en helt tredje mekanisme?

»Derfor er vi især interesserede i at undersøge situationer, hvor man ikke kan nå at træffe et bevidst valg – fordi man ikke har tiden til at tænke sig om. I de tilfælde kunne man tro, at vores vaner overtager, men vores resultater viser, at selv under de forhold trumfer et menneskes personlige værdier dets vaner,« supplerer Søren Kyllingsbæk.

De sociale medier kan stadig manipulere

Medierne kan dog stadigvæk udnytte vores belønningssystem – så vi ender med at bruge en masse tid på noget, som vi på langt sigt egentlig ikke er interesserede i.

Men det nye er, at subjektiv værdi spiller en stor rolle for, hvad vi lægger mærke til og hvilke handlinger, vi udfører – selv når det sker hurtigt og ubevidst. Hvis vi er sårbare på nettet, er det mindre fordi vores opmærksomhed blindt skubbes rundt og manipuleres, og langt mere fordi vi aktivt forfølger den information, som kan give os størst belønning.

»Man hører ofte, at vores vaner i kombination med sociale mediers information-overload gør os til zombier på nettet, så vi ikke kan koncentrere os ordentligt om noget, men vores eksperiment tyder på, at de sociale medier ikke overbebyrder eller ødelægger vores evne til opmærksomhed. Vi er fint i stand til at selektere i den information, som vi anser for vigtig i forhold til den handling, vi selv ønsker at udføre,« siger Thor Grünbaum.