Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

De fleste har nok svært ved at forestille sig en hårdhudet forsker på jagt efter en kur mod en af de store folkesygdomme, tage sig tid til at nusse om sine forsøgsdyr, give dem en godbid eller knibe en lille tåre, når de skal aflives.

Det er ikke desto mindre slet ikke ualmindeligt, at forskere bliver rigtig glade for de dyr, de laver eksperimenter på, og bliver følelsesmæssigt påvirket, når de skal aflives, forklarer professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Han har arbejdet med forsøgsdyr siden 1977, skrevet flere lærebøger om emnet og har en fortid på Royal Veterinary College i London og Uppsala Universitet i Sverige.

Medfølelse er ikke hæmsko, men tværtimod nødvendig, hvis du vil arbejde med forsøgsdyr, mener Jann Hau, der har ansvaret for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyrs befindende. Antallet varierer hele tiden, da der konstant kommer nye dyr ind og andre bliver aflivet. Det drejer sig om mus, rotter, frøer, høns, katte, kaniner, ildere og grise, der spiller hovedrollen i 1.000 forskeres arbejde.

»Det er selvfølgelig ikke det samme som din hund derhjemme, men du skal ikke være i branchen, hvis du ikke kan lide dyr. Arbejdet skal udføres professionelt, men du kan aldrig blive for gode venner med dyrene,« mener Jann Hau.

Han husker dog et eksempel fra England, der viser, at for stor empati også kan være et problem. Alle forsøgsteknikerne havde således meldt sig syge, da hundene, der var blevet brugt til et forsøg, skulle aflives. Den går ikke, for det er vigtigt, at de mennesker, der har haft daglig kontakt med dyrene også er til stede, når de skal af med livet, så de ikke føler sig utrygge ved situationen.

Brug tid på dyrene

Jann Hau anbefaler derfor også forskerne at bruge tid på at kæle og snakke med dyrene og gerne lade et stykke chokolade falde af i ugerne op til et eksperiments begyndelse.

Undersøgelser viser nemlig, at opfattelsen af smerte hænger nøje sammen med følelsen af frygt. Helt trivielle ting kan gøre vanvittig ondt, hvis dyret er bange, mens det slet ikke reagerer, hvis det føler, at det er i trygge hænder på et menneske, det kender og stoler på.

Det er dog umuligt altid fuldstændig at undgå, at dyrene føler angst, får smerter eller lider, så der vil ifølge Jann Hau altid være etiske problemstillinger forbundet med dyreforsøg, som det er bydende nødvendigt at tage stilling til.

Afdeling for Eksperimentel Medicin har derfor nedsat sin egen dyrevelfærdskomité, der skal optimere dyrenes velfærd, og afdelingen modtog også i 2009 en såkaldt akkreditering fra Association for Assessment and Accreditation of Laboratory Animal Care International. Det er en nonprofit organisation, der arbejder for at fremme human behandling af forsøgsdyr. Mere end 770 virksomheder, universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner i 31 lande er akkrediteret, langt de fleste i USA, der er kun enkelte europæiske universiteter imellem.

Intelligente lider mere

Ifølge Jann Hau skelner eksperterne mellem smerte og lidelse. Alle pattedyr er udstyret med det samme sanseapparat som mennesket, så de føler samme smerte. Dyr lider derimod kun, hvis de savner elementer, der er nødvendige for deres naturlige adfærd.

»Vi kan jo ikke spørge dyrene, om det gør ondt, så i mangel af bedre spørger forskerne, om det ville gøre ondt på dem selv, og hvis de er i tvivl, giver de smertelindring for en sikkerheds skyld,« siger han.

Dyr lider derimod i varierende grad, da det hænger sammen med artens intelligens og dermed om det er bevidst om sig selv som individ. Jo bedre det forstår sin situation, jo mere kan dyret lide.
Mennesket er den mest selvbevidste art, derefter følger aber, elefanter, en særlig underart af delfiner og overraskende nok skader.

Men at mus er mindre kloge, er ikke en undskyldning for at behandle dem mindre humant, mener Jann Hau.

»Min holdning er, at når vi tager ansvaret for et dyrs liv, og det er lige meget, om det er en abe eller en mus, så skal vi pinedød sørge for, at det har det godt,« siger han.

De nye retningslinjer, der netop er kommet, kræver således, at mus skal have inventar i deres bur, så de kan udfolde deres naturlige adfærd, de skal have ly, strøelse, redemateriale, tilstrækkelig med plads, og de skal bo sammen i grupper.

Millioner kunne dø

Selv om undersøgelser viser, at et flertal i befolkningen accepterer brugen af dyr til videnskabelige forsøg, vil der altid lyde kritiske røster, så forskersamfundet arbejder hele tiden på at begrænse brugen af forsøgsdyr.

De taler i den forbindelse om de tre R’er: Replacement, Reduction og Refinement.

Det betyder, at forskeren altid skal forsøge at finde alternative metoder (replacement) inden et eksperiment, og at alle dyreforsøg skal godkendes af Dyreforsøgstilsynet først. Man skal også arbejde mod en reduktion (reduction) af antallet af forsøgsdyr, der anvendes i videnskabelige projekter, og mere skånsomme metoder skal implementeres, så snart der findes videnskabeligt acceptable alternativer (refinement).

Derfor er brugen i Danmark også faldet fra cirka 358.000 dyr årligt i 2001 til cirka 294.000 i 2009, og halvdelen af alle videnskabelige forsøg foretages nu helt uden brug af dyr.

Jann Hau mener da også, at det ville være bedst, hvis man helt kunne undgå at udsætte dyr for smerte, og politikerne kunne godt helt forbyde dyreforsøg, men man skal huske på, at det ville føre andre etiske problemer med sig, og konsekvenserne kunne blive enorme:

»Udviklingen ville blive sat i stå, så politikerne måtte tage ansvaret for at berøve lægevidenskaben muligheden for at udvikle nye behandlingsmetoder, som befolkningen kunne få glæde af. Millioner af mennesker vil risikere at dø, når den næste store infektionssygdom kommer, da vi vanskeligt ville kunne udvikle den rette vaccine uden forsøg på dyr,« siger Jann Hau.

Den Spanske Syge, der fik sit navn, fordi de første tilfælde blev rapporteret i Spanien, dræbte eksempelvis over 50 millioner mennesker i 1918.

Evolutionsteoriens fader, Charles Darwin, kaldte da også et forbud mod eksperimenter på levende dyr for en forbrydelse mod menneskeheden.

clba@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste