Du skal studere 16 minutter mere om dagen

Regeringens forsøg på at få danskerne til at arbejde 12 minutter mere om dagen gik i vasken, men den bet har ikke fået politikerne til også at opgive at få de studerende til at rubbe neglene og komme hurtigere igennem deres studier.

Uddannelsesministeriet kræver således, at Københavns Universitet (KU) har som et mål i sin nye udviklingskontrakt, at de studerende skal bestå eksaminer svarende til seks procent flere af de såkaldte ECTS-point årligt i 2014, end de gør i dag.

Seks procent svarer til 3,6 ECTS, hvilket ikke umiddelbart lyder uoverkommeligt, men at bestå et point kræver en arbejdsindsats på 27-28 timer, fremgår det af ministeriets officielle retningslinjer. Så det løber hurtigt op.

Fem måneder hurtigere

99 timer årligt eller 16 minutter om dagen, skal de studerende altså læse mere. I snit.

Den ekstra arbejdsindsats skal munde ud i, at de studerende bliver tre måneder hurtigere færdige med deres bachelorgrad og to måneder hurtigere færdige med kandidatgraden. Altså en forkortelse af studietiden på i alt fem måneder, lyder kravet.

Sådan vil studietiden på KU i gennemsnit falde fra 7,1 år til 6,6 år og uddannelsesministeren blive glad og tilfreds med KU.

Pres fra ministeriet

Det fremgår af den skriftlige orientering til bestyrelsen på det seneste møde den 7. juni, at det er ministeriet, der har presset på over for ledelsen på KU.

Universitetets udspil var, at studerende skulle tage fem procent flere ECTS-point, men ministeriet krævede altså seks.

»De to møder med embedsmændene har været præget af ministeriets markeringer af, at udviklingskontrakten er et politisk redskab til at skabe vækst i samfundet,« står der i orienteringen.

Regeringen skriver således direkte i sin 2020-plan ‘Danmark i arbejde’, at den forventer at spare to milliarder kroner på ’tidligere færdiggørelse af uddannelse’. Pengene skal i stedet bruges til at optage 10.000 flere unge på de videregående uddannelser.

Ambitiøs målsætning

Rektor Ralf Hemmingsen kaldte målsætningen »yderst ambitiøs« på bestyrelsesmødet, og ifølge Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på KU, eksisterer der ingen nemme veje til at nå målet.

Studieadministrationen har allerede udskrevet mange af de såkaldte spøgelser, altså studerende som er indskrevet på universitetet, men som hverken følger undervisningen eller tager eksaminer.

Blandt andet Humaniora har indført et krav om, at de studerende tage mindst 30 ECTS-point årligt for at være studieaktive.

LÆS: KU vil af med spøgelser
OG: Studerende risikerer tvangsudskrivning

Ny spøgelsesjagt

Statistikken viser dog, at cirka 20 procent af de studerende på KU fortsat slet ikke går til eksamen, så Hanne Harmsen vil nu have undersøgt, hvorfor det forholder sig sådan: tager de orlov, har de erhvervsarbejde eller gør noget helt tredje sig gældende?

Hun vil også finde ud af, om der er fagområder, der har flere ’spøgelser’ end andre, så man kan sætte målrettet ind. De inaktive studerende vil derefter blive kontaktet.

»Det behøver ikke være i form af et trusselbrev, men det kan være en venlig henvendelse, hvor vi tilbyder dem at komme til en samtale. Hvis de sidder og putter sig derhjemme, skal de have vejledning og hjælp, og hvis de arbejder eller laver noget andet end at studere i en periode, skal vi have dem registreret som inaktive,« siger vicedirektøren.

Fokus på studerendes behov

Ifølge Hanne Harmsen vil det dog ikke være tilstrækkeligt for at leve op til målet i den nye udviklingskontakt.

I stedet satser KU på, at en kombination af generelt bedre vejledning af forsinkede studerende, en ændret studiestruktur og større fleksibilitet i valg af kurser, er den rette kur.

Det skal blandt andet være lettere at sammensætte sin uddannelse af valgfrie elementer som udlandsophold, praktik og fag, og så skal administrative forhindringer ryddes af vejen.

»Samlet set handler det mere om gulerod end pisk. Uddannelserne skal tilrettelægges efter de studerendes behov, så systemet kommer til at virke enkelt og hensigtsmæssigt,« siger Hanne Harmsen.

clba@adm.ku.dk