Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Debat
Ikke en tæge — Informationshuller, skræmmekampagner og apoteker, der sælger ’tægetænger’. Der er stadig mange misforståelser og manglende viden om flåten i både Danmark og Europa. Derfor er vi gået sammen med 18 europæiske universiteter i et kæmpe forskningsprojekt – og vi har brug for din hjælp.
Hvert år i forårs- og sommerperioden kan man læse om flåter i medierne.
Overskrifter som »Tjek dig selv: Sådan undgår du de farlige flåter«, »Pas på: Nu indtager skovflåter de danske haver« eller »Kæmpe flåt fundet i Danmark« kan fremstå som skræmmekampagner og være årsag til, at nogle mennesker er bange for at færdes i naturen.
Men er folk overhovedet i stand til at håndtere alle disse advarsler? Hvad ved den almindelige dansker egentlig om flåter, og ved de nok til at kunne bruge denne information, når de færdes i naturen?
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Det er der brug for meget mere viden om. For på trods af de ovennævnte overskrifter, er der faktisk ikke den fornødne viden om flåter blandt befolkningen i Danmark – ligesom viden også varierer voldsomt på tværs af lande i EU.
Fra land til land er der forskel i vidensniveau; men der er også stor forskel på, hvilke sygdomme flåter kan bære på, og hvor alvorlige de er. Derfor varierer det også meget, hvordan de enkelte landes myndigheder kommunikerer om flåter til befolkningen.
Flere europæiske lande tilbyder for eksempel deres borgere vacciner mod visse flåtbårne virusser, hvorimod vacciner er borgernes eget ansvar i andre lande, herunder i Danmark. Uden objektiv information og viden om flåtbårne sygdomme kan det dog være svært for den enkelte borger at træffe beslutning om, hvorvidt de bør vaccineres.
Et andet informationshul er det rent sproglige. Og det betyder faktisk noget, for det kan skabe unødig frygt i ufarlige situationer og omvendt føre til manglende agtpågivenhed, når der er grund til at være på vagt.
Nogle mennesker er bange for at færdes i naturen
Tæger er nemlig ikke flåter. Mange danskere forveksler dog flåter med tæger; de langt større, billeagtige insekter, som kravler rundt i haverne og er aldeles harmløse. Og det hjælper heller ikke, at selv apoteker sælger flåtfjernende pincetter under navnet ’tægetang’.
Det er ikke til at sige, hvordan misforståelsen er opstået. Men de to dyr er faktisk vidt forskellige. Den blodsugende flåt tilhører spindlerfamilien, sammen med for eksempel edderkopper og mider. Og den ligner overhovedet ikke tægen. Men også her er uvidenheden blandt danskerne faktisk stor.
Deltag i undersøgelsen
KU er gået sammen med 18 universiteter i Europa.
Forskningsprojektet skal kortlægge europæernes kendskab til flåter.
Hjælp os ved at deltage i undersøgelsen her. Det tager cirka ti minutter.
For at fylde alle disse informationshuller er KU gået sammen med flåtforskere fra 18 andre europæiske universiteter om at forene indsatsen. Vi vil som udgangspunkt gerne vide, hvor meget europæerne ved om flåter og deres sygdomme. Kun sådan kan vi i fremtiden forhåbentlig bedre målrette kampagner i de enkelte lande.
Dette gør vi ved hjælp af et spørgeskema, der spørger ind til folks viden om flåter, flåtbårne sygdomme, og hvordan man kan beskytte sig mod dem. Spørgeskemaet er lavet på de medvirkende landes nationale sprog og indeholder 21 spørgsmål. Det tager cirka ti minutter at udfylde. Hjælp os med at hjælpe dig.