Dump os humanister

Jeg har en bachelorgrad fra både HUM og SCIENCE. Og jeg undrer mig over, at de to grader deler den samme titel, ’bachelor’. For jeg har måttet slide langt hårdere for den ene end for den anden. På SCIENCE er jeg dumpet og har måttet gå til reeksamen og genaflevere flere gange. På HUM er jeg strøget igennem, også når jeg ikke kunne stoffet.

For svært at dumpe på HUM

Det har fået mig til at tænke, at midt i diskussionen om SU, studiepladser og uddannelsernes længde overser vi universitetets egentlige problem: At de forskellige fakulteters uddannelser ikke er lige gode, selv om de er lige lange. De er ikke lige svære at gennemføre, de lærer ikke en lige meget undervejs, og de afspejler ikke lige mange færdigheder efter endt uddannelse.

Vi humanister er for fagligt svage i betragtning af, hvor mange penge staten kaster efter os

En del af grunden er, at det simpelthen er for svært at dumpe på HUM. Jeg er taknemmelig for, at undervisere på SCIENCE har taget mig seriøst, dumpet mig og insisteret på en reeksamen eller genaflevering. Det er de kurser, jeg er blevet dygtigst til. I andet forsøg skal den virkelig bare sidde i skabet. Den kærlighed har besparelser frataget os humanister.

For det er besparelser, der har frataget humanisterne retten til at blive dumpet. I et forsøg på at nedbringe gennemførelsestiden og producere flest dimittender på kortest tid, har man sænket sine standarder for at lade alle komme igennem.

Fokus er på karaktergennemsnit og beståelse frem for på karakteropbygning og forståelse. Det er et problem for befolkningen i almindelighed og for humanister i særdeleshed.

Incitament til at droppe undervisningen

Det var et realitetschok for mig at begynde på matematikstudiet efter at have taget en bachelor i filosofi. Pludselig blev der stillet krav til mig som studerende med ugentlige afleveringer, dobbelt så mange eksamener og en reel risiko for at dumpe. Det var for første gang tydeligt, hvad KU forventede af mig. Som studerende på HUM manglede jeg klare krav.

På Filosofi hørte jeg aldrig om nogen, der fik afvist en skriveøvelse, og jeg kan tælle på én hånd, hvor mange, der dumpede eksamener. Situationen er en anden på Matematik. Introugen indeholder oplæg om, hvad du gør, når – ikke hvis – du dumper, både lavpraktisk og følelsesmæssigt. Der er dobbelt så mange kurser med dertilhørende eksamener. Reeksamener er ikke et eksotisk, hypotetisk scenarie. De er en del af et sundt uddannelsesforløb, som mange SCIENCE-studerende er i kontakt med.

Størstedelen af eksamenerne på filosofistudiet er frie opgaver eller ugeeksamener. Man har alenlang tid til at skrive dem, hvilket ikke motiverer en til at bruge tid på at læse op, inden man går i gang. Eksamensformerne opfordrer nærmest studerende til at udeblive fra undervisningen. Og det har det forudsigelige resultat, at forelæsningslokalerne langsomt tømmes i løbet af semestret, til der sidder ganske få studerende tilbage.

Humaniora-bashing har en årsag

Når der ikke stilles nogen forventninger af betydning, får fagligt svage studerende ikke et wakeup-call om, at de er ved at blive til inkompetente akademikere. Det er tragisk for den enkelte, men også skadeligt for medstuderende, arbejdsgivere, skatteydere og for humaniora som samfundsinstitution.

Når HUM-studerende skånes for test, bliver vi samtidig snydt for at forløse vores fulde potentiale. Og så sker der også det, at KU’s blåstempling af de kompetente humanister mister sin værdi. Arbejdsgivere får sværere ved at finde de dygtige humanister, som faktisk har noget at byde på. Skatteyderne spilder midler på samfundsinvesteringer, der hverken giver økonomisk, socialt eller kulturelt overskud.

Humanioras ry og rygte undergraves på grund af kompetenceløse dimittender

Værst er det dog, at humanioras ry og rygte undergraves på grund af kompetenceløse dimittender. Samfundsinstitutionen bliver til en snakkeklub uden reelle kundskaber. Humaniora-bashing går ofte på, at selve fagligheden er ubrugelig. Det er forkert, for humaniora er både vanskeligt, vigtigt og værdifuldt. Forestillingen skyldes ikke humanistisk videnskab, men humanister, der ikke kan deres humaniora.

Drop de gratis akademiske titler

De lettere uddannelser gør det ironisk nok sværere at være en god studerende. Hvis man stiller hårde, klare krav frem for vage og flyvske, bliver det enklere, hvad der skal prioriteres. Derfor er det lettere at studere på SCIENCE end på HUM. Ikke fordi indholdet er lettere – hvad er sværest: differentialligninger eller hegeliansk dialektik? – men fordi det er nemmere at forstå, hvornår man lever op til læringsmålene.

Sværere prøver er selvfølgelig ikke målet, men midlet til at skabe dygtige humanister. Eksamener skal sætte en deadline og stille konkrete, klare krav, der gør det nemmere at gøre sig umage. Skal der spares, så tag min SU, mine medstuderendes studiepladser eller forkort vores kandidater – men spar ikke på ressourcerne til at teste og dumpe os.

HUM-studerende skal testes mere og hårdere for at fjerne uligheden blandt KU’s dimittender. Vi humanister er for fagligt svage i betragtning af, hvor mange penge staten kaster efter os. Hvordan investerer vi bedst i fremtidig arbejdskraft og kultur? Ikke ved gratis uddeling af akademiske titler. Det eneste værre end lediggang er det eksistentielle tomrum, som en kravløs uddannelse forvilder os humanister ind i.