Efter 100 klager: Racistisk vægmaleri fjernes fra fredagsbar på Frederiksberg Campus

Yasmin Brandrup-Versi havde ikke været studerende på Københavns Universitet i mere end et par uger.

Hun var lige startet på den engelsksprogede kandidatuddannelse i Environment og Development, som hører til på Frederiksberg Campus, SCIENCE.

I en pause fra en forelæsning, gik hun og to medstuderende for første gang ned i den lokale fredagsbar, Acaciavej, for at hapse en gratis kop kaffe, inden forelæsningen igen ville gå i gang.

Hvad sker der lige? Hvorfor hænger der et helt vildt racistisk maleri midt i den her fredagsbar?

Studerende Yasmin Brandrup-Versi

Yasmin Brandrup-Versi havde ikke opholdt sig i rummet i mere end et par minutter, før et indrammet vægmaleri fangede hendes opmærksomhed.

»Jeg tænkte bare: Hvad sker der lige? Hvorfor hænger der et helt vildt racistisk maleri midt i den her fredagsbar,« siger Yasmin Brandrup-Versi.

Hun vendte sig mod sine medstuderende, som ikke havde studset over billedet, og som trak på skuldrene, da hun gjorde dem opmærksom på motivet.

»Det var så mærkeligt. Som om jeg var den eneste, der kunne se, at det var racistisk. Jeg tog et billede af det og snakkede ikke mere om det med mine klassekammerater. Senere samme dag mødtes jeg med nogle venner, og de var enige med mig i, at det var fucked up, at dette billede hang midt i en fredagsbar på KU,« siger hun.

Maleriet blev malet direkte på væggen af kunstneren Robert Storm Petersen, Storm P, i 1922. Lokalet, der i dag bliver brugt som studenterbar, er et gammelt selskabslokale, som Storm P i sin levetid ofte besøgte. Lokalet indeholder derfor hele tre originale Storm P-vægmalerier.

Maleriet forestiller to sorte mennesker fremstillet som meget stereotype karikaturer. Hvis du scroller helt til bunden i denne artikel, kan et billede af vægmaleriet ses under en sort bjælke. Vi advarer mod potentielt stødende indhold.

Mere end 100 klagemails

Yasmin Brandrup-Versi besluttede at skrive en klage direkte til fakultetsdirektør på SCIENCE, Henrik Zobbe, rektor, prorektor for uddannelse og flere forskellige folk både på og omkring fakultetet. I klagen argumenterede hun for, at motivet var racistisk og dermed stødende og ekskluderende. Hun nævnte også, at hun ikke mente, at ledsageteksten var fyldestgørende. Og så krævede hun, at maleriet øjeblikket blev fjernet eller tildækket.

»Er man sort eller brun, gør et billede som dette, at man slet ikke har lyst til at opholde sig i rummet. Det skaber utryghed, det ekskluderer, og det bidrager i hvert fald ikke til et safe space,« siger hun og tilføjer:

»Jeg siger ikke, at vi ved at fjerne dette billede, skal glemme vores historie. Men en fredagsbar er bare ikke det rette sted til at diskutere disse ting. Det er helt forkert, at der festes, danses og drikkes under et billede som dette.«

Maleriet bidrager til at opretholde og reproducere racistiske og koloniale strukturer

Studerende Yasmin Brandrup-Versi

I første omgang fik Yasmin Brandrup-Versi afslag på sin anmodning. Fakultetsdirektør Henrik Zobbe svarede, at der lå mange tanker bag, hvorvidt billedet skulle blive hængende eller ej, men at ledelsen – i samtale med de studerende, der driver fredagsbaren – var blevet enige om at bevare maleriet, så længe det var ledsaget af et skilt, der forklarede konteksten.

»Henrik Zobbe henviste til billedteksten, hvor der står, at universitetet tager afstand fra motivet og opfordrer til nutidig refleksion og diskussion,« siger Yasmin Brandrup-Versi og tilføjer:

»Men jeg er helt uenig i, at det er det, der sker. Jeg mener snarere, at det bidrager til at opretholde og reproducere racistiske og koloniale strukturer, end det lægger op til en diskussion af dem.«

Derfor gik hun videre med sagen. Først sendte hun endnu en klage til føromtalte personer. Den fik hun også afslag på. Derefter lavede hun med hjælp fra et par venner et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun opfordrede sine følgere til at skrive en klage direkte til både Henrik Zobbe og KU’s rektor, Henrik C. Wegener.

På sin Instagram-profil oprettede hun et link, som åbner en fane med en mail til de to ledere med overskriften ’WE DO NOT DRINK AND DANCE TO KU’S UPHOLDING OF RACIST, COLONIAL STRUCTURES’.

Den mail har over 100 mennesker i skrivende stund sendt af sted mod KU’s ledelse. Opslaget har desuden fået knapt 400 likes og er blevet delt over 80 gange, fortæller Yasmin Brandrup-Versi.

»Efter ledelsen havde modtaget min anden klage – og en helt masse andre klager – er maleriet nu blevet dækket til,« siger Yasmin Brandrup-Versi.

Malerier dukkede op bag gammel maling

Maleriet har hængt til offentligt skue i Acaciavej siden sluthalvfemserne, fortæller Henrik Zobbe, fakultetsdirektør på SCIENCE, der selv var studerende på Frederiksberg Campus på den tid. Han husker, hvordan de originale Storm P-malerier pludselig dukkede op bag gammel maling i lokalet.

I dag kan jeg godt se, at den løsning måske ikke var fyldestgørende

Henrik Zobbe, fakultetsdirektør, SCIENCE

Siden er der faktisk ikke nogen på KU, der har taget stilling til, hvorvidt de gamle malerier skulle bevares eller fjernes, siger fakultetsdirektøren. Først for et par år siden blev Henrik Zobbe opmærksom på, at malerierne kunne virke stødende.

»For to år siden modtog jeg en klage over maleriet fra en udenlandsk studerende, som gjorde mig opmærksom på, at motivet var racistisk. For første gang i mange år, gik jeg ned og kiggede på det, og jeg kunne sagtens se den studerendes pointe,« siger han.

Zobbe kontaktede derfor Storm P-museet for at rådføre sig om, hvordan universitetet skulle forholde sig til at have originale Storm P-malerier på væggen, som var bevaringsværdige og ikke kunne flyttes, men som samtidig kunne virke stødende.

»Folkene fra Storm P-museet fortalte, at de plejer at håndtere det ved at sætte et skilt op ved siden af værket, der forklarer konteksten. Så den løsning valgte vi at gennemføre sidste år,« siger fakultetsdirektøren, der i processen også rådførte sig med de studerende, der drev fredagsbaren på daværende tidspunkt.

I samme ombæring blev maleriet restaureret i samarbejde med Nationalmuseet, og der blev sat plexiglas over det, fordi man vurderede, at maleriet er værdifuld dansk kulturarv, fortæller Henrik Zobbe.

Er der forskel på, hvordan man bør håndtere malerier med racistiske motiver på et museum, hvor folk aktivt vælger at gå ind, og på et universitet, hvor man kan møde det helt uforberedt?

»Ja, det er der selvfølgelig forskel på, men det var den løsning, vi vurderede, var den bedste sidste år. I dag kan jeg godt se, at den løsning måske ikke var fyldestgørende.«

Fakultetsdirektør: Jeg er blevet klogere

Da Yasmin Brandrup-Versi kontaktede Henrik Zobbe med sin klage, henviste han i første omgang til skiltet på væggen og de mange overvejelser, der havde været om maleriet året forinden.

Så modtog han endnu en klage fra Yasmin Brandrup-Versi. Og kort efter begyndte det at strømme ind med mails fra studerende, der støttede Yasmin Brandrup-Versis synspunkt.

Det er ikke rigtig til diskussion, hvorvidt maleriet er racistisk. Det er det. Meget endda

Mira C. Skadegård, lektor, Aalborg Universitet

»Jeg har modtaget mere end 100 mails. Både de autogenerede mails, som er blevet sendt på baggrund af Yasmins opslag, men også mere personlige mails, hvor folk forklarer, hvorfor et maleri som dette er stødende og utrygt for netop dem. Det har rørt mig meget,« siger Henrik Zobbe.

I samarbejde med de studerende, som driver fredagsbaren, og forpersonen for SCIENCE-rådet har fakultetsdirektøren derfor valgt at tildække maleriet. For nuværende med et J-dagsbanner, som blev hængt op over maleriet fredag den 3. november.

Desuden arbejder fakultetsdirektøren på at arrangere et såkaldt dialogmøde, hvor alle interesserede er velkomne til at blive klogere på emnet sammen med en række forskere, der beskæftiger sig med racisme og diskrimination.

»Jeg vil gerne have, at vi i fællesskab kan blive klogere på, hvordan vi fremover forholder os til materiale på campus, som har kulturel og historisk værdi, men som også kan være stødende,« siger Henrik Zobbe.

Bliver maleriet tildækket permanent?

»Ja, det tænker jeg. Det er ikke endeligt besluttet, for vi skal lige starte med at afholde dialogmødet. Men grundlæggende er det jo ikke meningen, at studerende skal føle sig krænket i en fredagsbar, så det er vi selvfølgelig nødt til at adressere.«

Du afviste først at tildække billedet, men har efter talrige klagemails ændret mening. Hvad har gjort, at du ændrede holdning?

»Jeg tror ganske enkelt, jeg er blevet klogere. Yasmin skubbede til mig, og det er jeg glad for, at hun gjorde. Det er noget, vi alle fortsat skal øve os på,« siger Henrik Zobbe.

»Men det er selvfølgelig også dilemmafyldt. Nogle vil nok kritisere os for at dække det til. Det er jo ikke vores opgave som universitet at skærme fra fortiden. Til gengæld det er det vores opgave at sikre et godt og rart studiemiljø. Og det hensyn vægter højere her.«

En fredagsbar er ikke rette forum

Mira C. Skadegård er lektor på Aalborg Universitet og forsker i racisme og strukturel diskrimination. Vi har bedt hende kommentere selve maleriet og dets placering, samt hvordan man i fremtiden kan håndtere denne type materiale på en universitetscampus.

»Det er ikke rigtig til diskussion, hvorvidt maleriet er racistisk. Det er det. Meget endda,« siger hun.

Hun mener, at den tilhørende tekst er et udmærket forsøg på at starte en dialog, men at den mangler information om kolonihistorie og det faktum, at racisme fortsat er et problem i dag. Desuden påpeger forskeren, at en fredagsbar måske er »det værst tænkelige sted, man kan placere et sådant billede.«

Vi skal blive bedre til at tage et fælles ansvar for, at ingen bliver ekskluderet fra fællesskabet

Studerende Yasmin Brandrup-Versi

»I en fredagsbar er folk fulde og siger dummere ting, end de ellers ville gøre. Derfor er det slet ikke et sted, hvor man kan have en god dialog om sådan et billede. Det kan nok nærmere have den modsatte effekt,« siger Mira C. Skadegård.

Ifølge forskeren er samfundets fælles forståelse og bevidsthed om racisme endnu ikke så veludviklet, at et billede med eksplicit racistisk indhold vil blive håndteret godt midt i en fredagsbar for studerende.

»I stedet vil det bidrage til at skubbe folk ud af fællesskabet,« siger hun.

Problemet besværliggøres selvfølgelig af, at maleriet ikke kan flyttes, anerkender Mira C. Skadegård.

»Jeg har ikke noget klart svar på, hvordan man fra universitetets side skal forholde sig til et kulturhistorisk maleri som dette, men jeg synes, det er sindssygt problematisk for de studerende, at det hænger, hvor det gør,« siger hun.

»Det er usynligt for dem, det ikke rammer«

Yasmin Brandrup-Versi glæder sig over den opbakning, hun har fået, og at de mange opråb nu har ført til, at maleriet er blevet dækket til. Alligevel er der én ting, som generer hende:

Hvorfor er der ikke nogen, der har reageret på maleriet før?

»Min oplevelse er, at det altid er dem, som selv bliver krænket, der er nødt til at gøre opmærksom på det. Jeg oplever selv racisme, og derfor har jeg måske en større bevidsthed og forståelse for, hvordan det rammer,« siger Yasmin Brandrup-Versi.

Hun tilføjer:

»Det er som om, det er usynligt for dem, det ikke rammer. Eller også ser de det, men vælger aktivt ikke at handle på det. Og sådan bør det ikke være. Jeg synes, vi skal blive bedre til at tage et fælles ansvar for, at ingen bliver ekskluderet fra fællesskabet.«

Den problematik lyder velkendt i Mira C. Skadegårds ører:

»De fleste af os tror, at vi er opmærksomme på og bevidste om både racisme, sexisme og andre ting, som er krænkende og ekskluderende. Men virkeligheden er, at vi sjældent lægger mærke til det, før vi mærker det på egen krop,« siger hun.

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan øve os i at forbedre vores kollektive bevidsthed, siger forskeren.

»Ofte kræver det, at vi har haft anledning til at blive opmærksomme på det. Og det kan situationer som denne måske hjælpe til,« siger hun og tilføjer:

»Næste gang, vi ser et billede med et racistisk motiv, vil vi måske overveje, hvordan det billede føles for en minoritetsracialiseret person.«