Efter kovending glæder prodekan for SCIENCE sig til nye kandidatuddannelser: »Det bliver en banger«

Arbejdet med at omsætte kandidatreformen til konkrete uddannelser på Københavns Universitet er rykket et skridt tættere på virkeligheden.

Da Uniavisen talte med KU’s prorektor for uddannelse, Kristian Lauta, i januar, manglede fakulteterne stadig at melde deres konkrete planer ind til ledelsen.

Nu er forslagene landet – og på SCIENCE har processen ført til en markant kovending.

»Vi har fuldstændigt ændret strategien på det her,« siger prodekan for uddannelse på SCIENCE, Andreas de Neergaard.

»Smallere, men dybere«

Den oprindelige plan fra 2025 lagde op til en delvis omlægning af flere klassiske fag som matematik og fysik til 75 ECTS-kandidater Studerende på de uddannelser ville dermed kun have retskrav på en 1-årig kandidat.

Det har man valgt at droppe til fordel for specialiserede 1-årige kandidater, som retter sig mere direkte mod arbejdsmarkedet.

Ideelt set ønskede SCIENCE, at de studerende først et halvt år inde i uddannelsen skulle vælge mellem den étårige og toårige kandidat og foreslog Kandidatudvalget at indarbejde ideen i deres afrapportering, der var klar i november 2024.

Men ideen kom ikke med i de endelige anbefalinger, og fakultetet fik derfor travlt med at lave et forslag – som altså nu er markant forandret.

Der er nogle logikker, der lever på universitetet, og så er der nogle logikker, der lever ude i virksomhederne. Og det er ikke de samme

Andreas de Neergaard, Prodekan for uddannelse ved SCIENCE

Ledelsen bad i stedet studielederne på SCIENCE om at lave en kort version af deres klassiske 120 ECTS-kandidater.

Studielederne på SCIENCE ønskede dog at fastholde de klassiske fag på i 120 ECTS-formatet og foreslog i stedet at gøre 75 ECTS-kandidaterne til sektorspecialiserede uddannelser.

Derfor har fakultetet nu i stedet foreslået anvendt analytisk kemi i stedet for en kort udgave af kemiuddannelsen, og den korte biologikandidat er erstattet med bio data science og bioteknologi – og det er blot nogle af eksemplerne på nye kandidatuddannelser

Dermed har man droppet idéen om at udbyde både korte og lange kandidater inden for samme fag.

»75 ECTS’eren kommer til at være et smallere, men dybere forløb,« siger Andreas de Neergaard.

»Jeg har gået og sagt i to år nu, at de her 75-ECTS-kandidater bliver en banger. Og når man vil kunne konstatere, at der kommer lige så dygtige kandidater ud af 75-ECTS-uddannelser som dem på 120, tror jeg også at man vil se en større bevægelse mod 75-ECTS-kandidaterne.«

Hvad så hvis de nye 1-årige kandidater bliver så populære, at der ligefrem kommer rift om pladserne?

»De 10 procent studiepladser på 75 ECTS-kandidater er et minimum, så vi må godt udvide optaget,« siger Andreas de Neergaard.

En ofte fremhævet bekymring i debatten om de korte kandidatuddannelser er, at studerende kan blive tvunget til at specialisere sig tidligt i deres studie. Går man direkte fra gymnasiet til universitetet, kan man allerede som 21-årig skulle spore sig ind på et meget afgrænset fagområde.

Det mener Andreas de Neergaard ikke er problematisk.

»Man ved jo heller ikke, hvad man skal resten af sit liv, når man tager en femårig uddannelse. Og så synes jeg, at 75’eren er et godt værditilbud, fordi man kan vende tilbage til universitetet senere og tage tillægs-ECTS. I øvrigt er der mange fag, hvor du møder en virkelighed på dit arbejdsmarked, som er anderledes, end det du forventede.«

Afhængig af erhvervslivet

En anden del af kandidatreformen er erhvervskandidaterne, hvor studerende kombinerer kandidatstudiet med et deltidsjob i en virksomhed.

Modsat de 1-årige kandidater, som foregår inden for universitetsmurerne, står denne model og falder på virksomhedernes villighed til at ansætte de studerende.

»Vi er fuldstændig afhængige af erhvervslivet,« siger Andreas de Neergaard.

Fra politisk hold kan man ikke tvinge virksomheder til at ansætte studerende, og reformen baserer sig derfor i praksis på, at erhvervslivet vælger at oprette deltidsstillinger.

»Det kræver, at man jo laver de her 25 timers stillinger, som studerende kan ansættes i. Og så ansætter de jo dem, de har lyst til at ansætte,« siger Andreas de Neergaard.

For at få ordningen til at fungere har universitetet derfor sat gang i et omfattende arbejde med at opsøge virksomheder og brancheorganisationer, og man arbejder lige nu »benhårdt« på at få erhvervslivet indstillet på at skulle modtage de mange studerende i fremtiden.

SCIENCE har allerede haft møder med blandt andre Finans Danmark, Life Science-industrien og konsulenthuse i forsøget på at skabe et netværk af arbejdsgivere, der kan tilbyde deltidsstillinger til studerende.

»Vi prøver ligesom at få instrumenteret, at vi understøtter det der,« siger han.

Samtidig erkender de Neergaard, at det er en kompleks opgave at få universitetets og virksomhedernes logikker til at passe sammen.

»Der er nogle logikker, der lever på universitetet, og så er der nogle logikker, der lever ude i virksomhederne. Og det er ikke de samme,« siger Andreas de Neergaard, men understreger samtidig, at han er fortrøstningsfuld på de studerendes vegne.