Efteråret er Studenterrådets vigtigste højtid

I bygning 35 på CSS lyser en projektor op på bagvæggens store lærred. Rundt omkring på etagen sidder grupper og diskuterer de 94 linjers tekst, som udgør oplægget til Studenterrådets politiske handlingsprogram.

I en af grupperne er der helt stille. De læser et afsnit ad gangen. En efter en kigger de op fra papiret, når de har læst afsnittet igennem. Så begynder diskussionen.

Håndsoprækning til generalforsamlingen.

»Er det for vag en formulering at skrive, at vi vil blotlægge de mange konsekvenser ved Fremdriftsreformen?« lyder det fra den ene side af bordet.

Hver linje er nummereret, så grupperne kan gennemgå linje efter linje. Ser de noget, som ikke falder i deres smag, kan de stille et ændringsforslag.

»Vi skal måske også tale om, hvad vi rent faktisk gerne vil være med til.« Mikkel Juelsholt, Nano Science

Foran det store lærred sidder generalforsamlingens dirigent og referent og tager imod ændringsforslagene. Emilie Nayberg er tidligere studentervalgt medlem af universitetets bestyrelse. I dag er hun med som referent.

»Studenterrådet holder to årlige generalforsamlinger, men efterårets er den vigtigste. Det er næsten som en særlig højtid, for her bliver planerne for det kommende års arbejde lagt,« siger hun.

Efter en times tid i grupper kommer deltagerne tilbage til møderummet, og vedtagelsen af det endelige handlingsprogram kan begynde. Men der er i mellemtiden kommet så mange forslag til ændringer, at en navnerunde blandt de godt 70 deltagere må improviseres ind i programmet, mens der kommer styr på de mange forslag.

En relativt enig forsamling

Under navnerunden når dirigent og tidligere Studenterrådsformand Mie Sofie Andersen at fodre de ekstra ændringsforslag ind i PowerPoint. Hvert forslag skal vises på lærredet, hvorefter et procedurerigt afstemningssystem med håndsoprækning, fakultetsstemmer og personlige stemmer sættes i gang.

Mikkel Juelsholt, Nano Science.

Den store afstemningsrunde er på nippet til at begynde, men Mikkel Juelsholt fra Nano Science vil gerne have ordet for en kort bemærkning.

»Vi skal måske også tale om, hvad vi rent faktisk gerne vil være med til,« siger han.

Der kan være en positiv effekt ved at komme regeringen i møde og vise, at man gerne vil bidrage mere konstruktivt til at gennemføre reformer, pointerer han.

Svaret kommer hurtigt fra den anden side af lokalet. Rebecca Ingemann Madsen er næstformand for Studenterrådet, og hun rejser sig prompte med en reaktion:

»Den del er allerede med i det politiske handlingsprogram,« siger hun, og diskussionen bliver lukket.

I en pause mellem afstemningerne uddyber Mikkel Juelsholt til Uniavisen.

»Jeg synes, studenterbevægelsen har en tendens til at være meget konservativ. Se fx på diskussionen om tvangstilmeldingen. Den generelle respons fra Studenterrådet var noget i retning af ‘ … når vi nu åbenbart skal være tilmeldt 30 ETCS point’. Der tænker jeg mere ‘ja, selvfølgelig skal du være tilmeldt 30 ETCS point per semester. Vi er jo studerende på fuld tid’.«

Det lader ikke til, at du har mange meningsfæller i Studenterrådet?

»Nej. Det kan være ret farligt at sige den slags her. Halvdelen af salen rejser sig straks og begynder at diskutere. Hver gang jeg rejser debatten, får jeg en smøre tilbage i hovedet. Hvis man ikke er enig, får man hele salen på nakken. De bliver helt arrige. Det tror jeg, er skadeligt for debatten.«

»Der er masser af uenighed i studenterrådet.«
Alexander Thorvaldsen, afgående Studenterrådsformand

Deltagerne på generalforsamlingen sidder med et kompendium foran sig, som indeholder alle informationer om dagens program. I kompendiet bliver det konstateret, at Studenterrådet er »et stort fællesskab«. Men fællesskabet må nødvendigvis også have en fælles politisk linje, og den er der, ifølge Rebecca Ingemann Madsen, ikke tvivl om.

Ventetid mellem afstemninger.

Er der plads i Studenterrådet til, at man kan mene, studerende skal være færdige på fem år?

»Det kan man godt, men man får ikke noget igennem Studenterrådet. Nogle af mine medstuderende i fagrådet på Jura har også de holdninger. De findes, men de er et mindretal. Du kan se, at Politrådet stemmer imod, når der står noget i det politiske program, som er for kamp-agtigt. Sådan fungerer det jo. Man tager de store politiske kampe hjemme på studierne og sender fagrådsmedlemmer til generalforsamlingen, som repræsentere de holdninger,« siger Rebecca Ingemann Madsen.

Heller ikke den afgående formand for Studenterrådet, Alexander Thorvaldsen, begræder, at nogle studerende har andre holdninger til den politiske linje:

»Vi er alle de studerendes organisation. Det kan du også se på mødet her. Vi diskuterer, om der fx skal stå kamp eller bekæmpe i det politiske program. Der er masser af uenighed i Studenterrådet.«

Iltmangel og entydig opbakning

De mange ændringsforslag er lige ved at være på plads i det politiske handlingsprogram. En kvindestemme spørger, om der kan åbnes et par vinduer, mens dirigenten opfordrer deltagerne til at holde ud lidt endnu. Det ekstra skud ilt og paptallerkner med små bjerge af vingummi får forsamlingen over dagens første vigtige målstreg, og handlingsplanen bliver godkendt.

Der er fyldt godt op på dirigentens bord.

Men der er et stykke vej endnu, inden generalforsamlingen er færdig. Og tidsplanen er skredet. De næste punkter er blandt andet de vigtige valg af Studenterrådets nye formand samt spidskandidaten til universitetsbestyrelsen. Erfarne generalforsamlingsdeltagere forsikrer Uniavisen om, at meget tid kan vindes tilbage på de kommende punkter. Og det virker sandsynligt, for der er kun en kandidat til hver post.

»Som det første skal jeg samle den nyvalgte bestyrelse.«
Malou Astrup, nyvalgt Studenterrådsformand

Kampvalg om de poster er en sjældenhed, så de to kandidater motiverer kort deres opstilling og lader forsamlingen stemme bagefter.

Der er to felter på stemmesedlen: Mistillid og tillid. Afgående Studenterrådsformand Alexander Thorvaldsen stiller op som spidskandidat til universitetsbestyrelsen og får fuld tillid. Medlem af Studenterrådets forretningsvalg, Malou Astrup, stiller op som formand for Studenterrådet og får omtrent samme opbakning. Hun har fuld tillid fra deltagerne – på nær én blank stemme.

Malou Astrup sætter sig til rette i formandsstolen 1. januar 2016.

»Som det første skal jeg samle den nyvalgte bestyrelse i Studenterrådet og i gang med at gøre det friskvedtagne politiske handlingsprogram til virkelighed. Jeg har været en del af forretningsudvalget det forgangne år, så arbejdet i bestyrelsen er ikke helt nyt for mig,« siger hun til Uniavisen.

Tilbage i bygning 35 står tomme kaffekopper med påklistrede opfordringer om at komme til demo på Rådhuspladsen den 29 oktober. Paptallerknerne er rippet for de sidste vingummier. Generalforsamlingen har opfyldt sit formål, og den nyvalgte formand danner fortrop for deltagerne, som bevæger sig ud i den mørke aften i retning mod Studenterhuset, hvor der er middag og fest.

uni-avis@adm.ku.dk