Egmont Kollegiet: Hvor fester og stilleperioder går hånd i hånd

Tre høje murstensbygninger, der ligger forskudt i forlængelse af hinanden over for Fælledparken, danner rammerne om Egmont Kollegiet. Her bor 469 studerende på videregående uddannelser fordelt på 22 gange med hver deres fælleskøkken.

Kollegiets motto lyder »mere end et sted at bo«, og hvad dette mere er, finder man nok bedst ud af, når man bor der, siger beboer Gritt Cortnum Andersen.

»Vi er måske kendt som et festkollegium ude i byen. Men når man flytter ind, finder man ud af, at kollegiet er meget mere end det. Man flytter ind og får en familie. Jeg bor sammen med 19 andre mennesker, og man følger virkelig hinandens liv på godt og ondt. Der er altid nogen, du kan sparre med.«

Det fælles køkken, som deles af mellem 20 og 24 beboere, er indrettet som et af tidens arkitektoniske homeruns – nemlig køkken-alrummet. Køkkenet rummer en sofa, et fjernsyn og ikke mindst kollegiets foretrukne øl, Maribo, som altid er at hente i kølige mængder lige fra køleskabet. Det fælles køleskab er propfyldt med mange andre drikke med og uden alkohol til at forsøde tilværelsen, og de tre øvrige køleskabe har en hylde til hver beboers egne madvarer.

Køkkenets mange skabe er klistret til med avisoverskrifter, som skal fortælle om den beboer, der ejer skabet. »Smart i en fart«, »Klog« og »Ret højlydt for en stille person,« kan være nogle af overskrifterne, som fylder din skabslåge, og du kan lige vove på at tage nogen ned – det er aldeles forbudt ifølge kollegiets uskrevne regler.

Hvad der er til aftensmad defineres af, hvem der er dagens kok til madklub, som afholdes hele ugen undtagen fredag og lørdag. (Enkelte køkkener har endda fredagen med – uha uha). Man skriver sig på, hvis man kommer, og det er sjældent, at hele gangen spiser med. Gæster er velkomne.

Madklub er bare én af de praktiske opgaver, der er fordelt mellem beboerne på gangen. Alle hjælper til.

Larmende metaltallerkener og faste stilleperioder

På alle kollegiets gange kan man finde en metaltallerken, -fad eller -skål, der tilsyneladende ligger og flyder på gulvet. Men Gud nåde og trøste dig, hvis du træder på den eller får den til at larme – for så skal du give øl til hele gangen. Der må kun svinges med tallerkenen, når der bliver kaldt til madklub eller gangmøde.

Beboerdemokratiet hersker ved det månedlige gangmøde, hvor der drøftes stort og småt. Praktiske og personlige emner vendes ét ad gangen, og gangmøderne er således det lille demokratiske organ i det store Egmontfællesskab. Det er også på gangmødet, at man drøfter de emner, som skal tages op på det store Kollegianerråd, hvor en repræsentant for hver af gangene deltager.

Derudover er der i skrivende stund hele 23 udvalg på tværs af kollegiet. Det er udvalgene der sørger for, at der sker noget på tværs af kollegiet. De mødes månedligt og arrangerer fester, sørger for at kollegiet har et fungerende cykelværksted, arrangerer at se EM i fodbold på storskærmen, osv.

I december og januar samt maj og juni er der stilleperioder af hensyn til den ro. som eksamensperioder trods alt kræver. I de måneder får ikke engang håndværkere lov at larme.

Vi er måske kendt som et festkollegium ude i byen. Men når man flytter ind, finder man ud af, at kollegiet er meget mere end det.

Gritt Cortnum Andersen, beboer

For at kunne navigere mellem de ens udseende 22 gange i forskellige pastelfarver, må man lære kollegiets interne lokationslingo. Egmont-kollegiet består af tre bygninger, der ligger i forlængelse af hinanden: Gamle, Mellemste og Nye. For at betegne et bestemt køkken eller gang, kombineres det med et etagenavn, så man fx kan sige: »Kom op på ny-anden til et spil kanasta!«

Arkitekten Kaj Gottlob prioriterede buede, træbeklædte lofter og udskårne stensøjler i foyeren, da kollegiet blev bygget i 1950’erne. Han valgte, at værelsesgangene skulle være noget mere »spartanske«, som Eforen Hans Peter Jensen formulerer det.

Årsagen til den flotte foyer er et lille kuriosum. Den blev nemlig bygget med henblik på de hotelgæster, som kollegiet husede om sommeren i de første 20 år af sin levetid. Formålet var at få hevet nogle penge hjem, så man kunne tilbyde billige værelser til studerende.

Da det under studenteroprøret i den orange ende af 1960’erne ikke længere var smart at flytte hjem til de gamle i sommerferien, blev hoteldriften afviklet, fortæller Hans Peter Jensen, der selv boede på kollegiet i 1960’erne. Som efor er han det administrative overhoved af kollegiet med kontor i stueetagen og bolig på grunden lidt afsides selve kollegiebygningen. Ham kan beboerne også komme forbi og tale med. Og hans dør står altid åben.

»Der kommer sommetider en beboer forbi, hvis de lige har brug for at tale om noget. Det kan være om noget personligt eller noget studiemæssigt. Det er der faktisk en hel del, der gør,« siger Hans Peter Jensen, der som husets tredje efor har siddet på posten siden 2004.

Musikhus, fester og yoga to gange om ugen

Kollegiet huser mange fælleslokaler. Den store festsal bruges til fester i weekenden, men også som læsesal i hverdagen, fælles fodboldkigning under de store mesterskaber og meget mere.

Der er også vaskerum, cykelværksted, træningscenter med høj musik og tunge vægte og to fælleshaver. Og så er der musikhuset Musica, der har to rytmiske øvelokaler med trommesæt og forstærkere, og tre akustiske med et flygel i hver. For omkring 100 kroner om måneden kan man få adgang til musiklokalerne og øve med sit instrument eller band.

Kollegiet inviterer både til tour de chambre – festen hvor man besøger hinandens værelser på gangen med et lille tema på hver – etagevandringen, der er samme temafest, hvor hver gang har et tema, årets revy og en tre-dages festival.

To gange om ugen kommer en yogainstruktør på besøg og laver yoga med alle der vil være med.

»Og det er ret populært« siger Gritt Cortnum Andersen.

Så hvis du er til fest, farver, madklub og gangfællesskaber, så stil en ansøgning til Egmont næste gang, de søger. Måske er du blandt de heldige 100-120, som får en plads hvert år.

LÆS OM FLERE KOLLEGIER: Den store kollegieguide