Eksamensopgave med tegneserie trykt i internationalt tidsskrift

»Det var en god opgave. Altså en meget god opgave,« siger Lene Hansen, professor i international politik ved Institut for Statskundskab.

»Men jeg fortalte også, at de kun havde lavet forarbejdet til en færdigpubliceret artikel. Der var potentiale til en artikel, som kunne gå i et internationalt toptidsskrift, hvis de ville arbejde videre med det.«

Hun taler om den eksamensopgave, hun modtog i foråret 2021, som nu er blevet udgivet i det prestigefyldte Review of International Studies.

Eksamensopgaven var i to dele. Først havde kandidatstuderende Frederik Carl Windfeld og Marius Hauge Hvithamar analyseret et ikonisk fotografi af den lille dreng, Omran Dagneesh, som sidder bag i en ambulance, dækket af støv og blod, mens han stirrer tomt ud i luften. Billedet er fra august 2016 og fra krigen i Aleppo i Syrien. Analysen viste, hvordan gotiske temaer blev brugt i beskrivelsen af fotografiet. Der blev blandt andet skrevet, at Daqneesh lignede et spøgelse, og at fotografiet burde hjemsøge seeren.

I anden del fulgte Frederik Carl Windfeld og Marius Hauge Hvithamar op med en bredere analyse af den gotiske sprogbrug og visuelle temaer i mediedækningen af krigen i Aleppo. Det kunne fx være ruiner og murbrokker og døde mennesker. De koblede deres teori til mere end 500 artikler og 457 billeder på tværs af medier som CNN, BBC, DR, NY Times, Der Spiegel, Le Monde og så videre. Der var også to tegneserier i opgaven, på en side hver.

Jeg kender ikke til andre, der har gjort noget lignende inden for international politik.

I den færdige artikel optræder elementerne fra eksamensopgaven stadig, men det måske mest opsigtsvækkende er, at tegneseriedelen er udvidet, og nu er på fem sider af den akademiske tekst, siger Lene Hansen. Den kommer umiddelbart før konklusionen og præsenterer en historie, hvor læseren kommer rundt i Aleppo sammen med tre karakterer, som har optrådt på pressefotos analyseret tidligere i artiklen.

»At lave en tegneserie selv og få den ud i så godt et tidsskrift, som vi er lykkedes med, det er nyt,« siger Lene Hansen.

»Jeg kender ikke til andre, der har gjort noget lignende inden for international politik. I hvert fald ikke noget, der er blevet publiceret i de store tidsskrifter, som jeg følger med i.«

En stort arbejde

Det hører til sjældenhederne, at Lene Hansen går videre med et eksamensprojekt. Siden hun begyndte at undervise som ph.d.-studerende i 1995, er det blot sket to gange. Den første er efterhånden mange år siden, og den anden var altså i foråret 2021, hvor hun underviste i faget ’Billeder, visualitet og international politik’ på kandidatuddannelsen i Statskundskab.

Det var under den første nedlukning af Danmark. Frederik Carl Windfeld kalder eksamensopgaven for et »hjertebarn midt i en pandemi,« fordi opgaven pludselig blev omdrejningspunktet for de to studerendes liv, der var vendt på hovedet.

»Vi brugte sindssygt meget energi på eksamensopgaven, fordi der var lock down-stemning og sære tider. Det blev et passionsprojekt, fordi vi kunne sidde sammen i en tid, der var lidt ensom,« siger han om arbejdet.

Men projektet handlede også om, hvilke billeder, der ikke bliver vist i internationale medier.

»Vi fulgte med på twitterprofiler for fraktioner i borgerkrigen, og der møder man virkelig grotesk vold og billeder af døde børn. Jeg er glad for, at vi var to, for det var hårdt stof at arbejde med intensivt i længere perioder,« siger Frederik Carl Windfeld.

Den reviderede videnskabelige artikel blev publiceret den 18. januar i år. Den har været knap to år undervejs, og i den periode har projektet ændret sig markant, fortæller Frederik Carl Windfeld, der i dag er ph.d.-studerende ved European University Institute i Firenze.

»Lene (Hansen, red.) tilbød os to modeller. Enten kunne vi få yderligere vejledning, så vi kunne udgive den selv, eller også ville hun hoppe med på holdet, hvis vi ville gå efter et tidsskrift i en anden klasse,« siger han og tilføjer, at de hurtigt besluttede at få underviseren med ombord.

»Fra begyndelsen gjorde hun det klart, at vi var medforfattere og ikke studerende. Vi skulle kunne sige hende imod, være uenige og på den måde få skabt en ny dynamik. Derfor er det også blevet en helt anderledes artikel, end den opgave vi afleverede for snart to år siden. Det er et nyt projekt, som vi alle ejer.«

Akademiske tegninger

Det er ikke første gang, forskere har forsøgt at sætte kunstformer ind i en akademisk ramme. Forrige år publicerede Lene Hansen fx en artikel, der introducerede det fotografiske essay til international politik.

»Der er en lille bølge af akademikere, der har forsøgt at prøve kreative metoder af inden for international politik, fordi det kan formulere en ny form for kritik,« siger hun.

»Der er blandt andet lavet dokumentarfilm, spillefilm, og auto-etnografiske analyse af foto. Det har været enormt spændende at arbejde med tegneserieformatet som noget, der ikke bare skulle være en illustration, men en integreret del af en akademisk argumentation.«

Det er Frederik Carl Windfeld enig i. Han fortæller, at tegneserien fx er med til at ændre måden, krigens ofre bliver fremstillet på.

»Tegneserien gav os en måde at arbejde kreativt med krigsbillederne fra Syrien. I stedet for at kigge på en krig, der kan virke enormt langt væk, får man et personligt og kreativt indblik i før og efter krigen, og de liv man bladrer forbi i artiklerne.«

Marius Hauge Hvithamar stod for at tegne tegneserien, mens de to kollegaer hjalp med historiefortællingen og strukturen. Lene Hansen forklarer, at det fx er et bevidst valg, at teksten fylder så lidt som muligt.

»Vi ville lave en tegneserie, der var så ordfattig som muligt for at lade det visuelle være det primære,« siger hun.

Det var en enorm læring for mig, fordi jeg vidste, at jeg ville søge en ph.d.

I tegneserien følger følger man den såkaldte ’Aleppo Man’, som viser læseren rundt i den ruinerede by, mens han fortæller om før og efter krigens udbrud. Karakteren er fra et viralt fotografi af en ældre mand ved navn Mohammed Mohiedin Anis, der sidder i sin sønderbombede lejlighed og lytter til musik på en pladespiller. Det er en pointe, at læseren interagerer med den såkaldte ’Aleppo Man’ i stedet for blot at observere og smugkigge med i krigen, fortæller de.

Det er næsten to år siden Frederik Carl Windfeld og Marius Hauge Hvithamar skrev det oprindelige eksamensprojekt om borgerkrigen i Syrien, mediedækningen og gotikken.

»Det føltes alligevel som lang tid siden, fordi der ikke længere er pandemi, vi er begge færdiguddannede, jeg bor i Firenze og skriver ph.d., mens Marius også er rykket videre,« siger Frederik.

Og så er der udbrudt krig i Ukraine, og der har været jordskælv i Tyrkiet og Syrien, som igen gør medieanalysen højaktuel.

»Det var en enorm læring for mig, fordi jeg vidste, at jeg ville søge en ph.d. Lene er jo virkelig topforsker. Det var en vild mulighed at se, hvordan hun bedriver forskning og have muligheden for at samarbejde med hende. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig en bedre start.«