Ekspert: Fordomme er destruktive

Det fører til favorisering af ens egen gruppe fordi man identificerer sig med denne, og det danner basis for fordommes opståen. Sammenligning grupperne imellem skaber en positiv social identitet der fremmer selvværd og skaber et socialt tilhørsforhold. Mennesker stræber efter positiv social identitet og positiv selvvurdering. Dette opnås ved at ophøje egen-gruppen på bekostning af ud-gruppen. Det kan ske gennem smædesange som dem man kender blandt hooligans i England.

I sin bog The Soccer Tribe giver Desmond Morris en række slående eksempler på hvordan engelske fodboldfans i deres slagsange nedværdiger modstandernes fanklub. For eksempel fornedrer og stigmatiserer man modpartens fan ved at synge:

»Ved din mor, ved din mor, ved din mor at du er her, ved din mor at du er her?«

I disse smædesange siger man indirekte at de andre er ligesom små børn der skal have tilladelse af deres mor til at overvære en fodboldkamp på stadion. Men danskerne står ikke tilbage for englænderne. I en FCK-smædesang mod Brøndby fodboldklub hedder det bl.a.:

»Du til grin – Brøndby svin
– for du sniffer lim
når der ikke er mere tilbage,
så tager du heroin
og bistandshjælp
det synes du bare er sagen
Du sku ha’ været
pletten på et lagen«

Ifølge Rolf Kuschel kan baggrunden for fordommes opståen være konkrete, virkelige hændelser der sidenhen generaliseres til hele gruppen. Men i andre tilfælde kan fordomme opstå hos fantasifulde personer der ved at gentage dem tilstrækkelig mange gange, får dem til at lyde som om de repræsenterer virkeligheden.

Positive fordomme

Uanset deres opståen har fordomme ingen konstruktiv funktion hverken for den enkelte, gruppen eller samfundet. De er destruktive fordi de fastholder ud-gruppen i et bestemt lys der reducerer en gnidningsfri interaktion.

»Under Oslo-forhandlingerne ville palæstinenserne og israelerne først ikke sidde i samme rum. Det viste sig at begge grupper havde stærke fordomme over for hinanden. Da man først havde diskuteret baggrunden for disse fordomme kunne de virkelige samtaler foregå – og i samme rum. Fordomme må bekæmpes, der skal være en nultolerance her,« siger han.

Rolf Kuschel forklarer at der dog også findes positive fordomme. Det kan være over for ét bestemt fodboldhold eller bestemte lande hvis livsstil, arkitektur og mad man næsegrus beundrer. En typisk positiv fordom er således at asiatiske børn er dygtige til matematik. Man må dog også være på vagt over for positive fordomme, for også de repræsenterer ubeføjede generaliseringer der tit er irrationelle. Karakteristika der bruges om en given befolkningsgruppe, kan opfattes positivt i en kultur og negativ i en anden.

Den generelle fordom at tyskere er præcise, grundige og effektive, har en lidt negativ klang i Danmark, hvorimod den samme karakteristik opfattedes yderst positivt i Iran. Baggrunden kan føres tilbage til før anden verdenskrig da jernbanen fra Teheran til Det Kaspiske Hav blev bygget. Tyskerne fik opgaven som de løste perfekt; derefter fik tyskerne prædikatet som effektive, præcise og kvalitetsbevidste. Karakteristika der hænger ved den dag i dag.