Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Eksperter: Kvote 1 giver det mest socialt retfærdige optag

OPTAG – Karakterer er den mest socialt retfærdige adgangsbillet til universitetet, siger forskere. Men forskningen peger også på en bemærkelsesværdig undtagelse fra reglen.

Er karakterkrav den mest socialt retfærdige og optimale måde at sortere i ansøgerne til Københavns Universitet (KU) på?

Siden KU i 2014 kom med en plan med et krav om at have mindst seks i snit for at blive optaget i kvote 1, har debatten kørt for og imod.

Jakob Rathlev, områdechef for videregående uddannelser ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), har arbejdet med problemstillingen. Hans holdning er, at når det gælder spørgsmålet om social retfærdighed, så er kvote 1 faktisk at foretrække.

»Det skyldes, at der er begrænset social slagside ved at anvende karakterkravet som det primære optagelseskriterie til landets universiteter, og på rigtig mange universiteter er kvote 1 optag faktisk en mere socialt retfærdig metode end optag gennem kvote 2, der lægger vægten på så meget andet end karakterer,« siger Jakob Rathlev.

Gør op med tidligere udmeldinger

Kvote 2 løser nemlig ikke alle problemer med social uretfærdighed.

»Akademikerbørn har nemmere ved at knække koden til en kort samtale eller til en skriftlig ansøgning, fordi de ved mere om, hvad en universitetsuddannelse handler om,« siger Jakob Rathlev.

Det udfordrer tidligere meldinger i debatten. Studenterrådets formand, Malou Astrup Clemmensen, sagde for eksempel til Uniavisen i februar, at hvis KU gennemfører sit karakterkrav på seks i snit, svigter det sit ansvar for den sociale mobilitet i Danmark.

Karakterer bedst til at forudsige studieegnethed

Jakob Rathlev har været med til at lave flere undersøgelser af sammenhængen mellem social baggrund, karakterer og optag, inklusive analysen Den sociale profil i optagelsessystemet fra december 2015. Det er den analyse, som KU har brugt til at argumentere for, at ansøgernes karaktergennemsnit er den mest egnede metode til at udvælge sine kandidater.

Analysen har en klar konklusion:

»Karakterer er den bedste metode til at forudsige, hvem der klarer sig bedst på studiet og til at tage en ph.d. På flere måder er optag efter karakterer derfor en velegnet metode,« siger han.

Social baggrund betyder ikke meget i gymnasiet

Ifølge Jakob Rathlev viser undersøgelserne også, at unge med en ringere social baggrund end gennemsnittet klan klare sig godt i gymnasiet.

»Den sociale slagside har en overraskende begrænset betydning for, hvor gode gymnasiale karakterer, studenterne opnår.«

Betydningen af den sociale baggrund kan dog godt variere på de enkelte uddannelser, som fx på læge- eller arkitektuddannelserne, hvor der traditionelt er mange akademikerbørn – men det er ikke den overordnede tendens, fortæller Jakob Rathlev.

Karakterer er vigtige for udvælgelsen i vores samfund

På KU bakker lektor Kristian Karlson på Sociologisk Institut op om Jakob Rathlevs synspunkter.

»Jeg er enig med resultaterne i EVAs undersøgelse. Set ud fra en generel betragtning er det at have et karakterkrav i kvote 1 en fair måde at optage studerende på. Det vil også øge niveauet på universitetet,« siger Kristian Karlson.

Han peger desuden på, at vores samfund er kendetegnet ved at være et meritokrati. Færdigheder og flid er dermed parametre for udvælgelse og belønning.

»Af den grund er karakterer så vigtige i vores meritokratiske samfund. Det viser forskningen også,« siger Kristian Karlson.

Undtagelsen fra reglen

Hos EVA mener Jakob Rathlev dog ikke, at karakterkrav bør være den eneste parameter for optag.

»Der er universitetsstuderende, der har to i snit, og som klarer sig fint, og når vi sammenligner dem med studerende, der har mere end 12 i snit fra gymnasiet, er deres gennemførelsestid kun 2,5 måneder længere. Det svarer til, at de med to i snit afleverer deres afsluttende opgave til september i stedet for i midt-juni. Det viser, at vi ikke kun kan skele til karakteren og konsekvent udelukke alle dem, der har under et bestemt snit,« siger Jakob Rathlev.

Virkeligheden – og løsningen – er mere nuanceret, mener han.

»Vi kan bruge karaktergennemsnittet til at forudsige hvilke studenter, der er mest studieegnede. Især for studenterne med et snit under fire taler analyserne for, at vi bør gøre noget andet. KU kunne for eksempel lade sig inspirere af de optagmetoder, som Syddansk Universitet anvender, og som ikke er baseret på karakterer alene,« siger Jakob Rathlev.

anfj@adm.ku.dk

Annonce

Seneste