Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
SORT HUL - Ny rapport viser, at de ekstra penge, regeringen har givet universiteterne, er gået til administration og højtlønnede ledere.
En ny rapport om pengestrømmene på de danske universiteter bliver netop nu præsenteret på konferencen »Follow The Money« arrangeret af DM – Dansk Magisterforening.
Det er Rebecca Boden, professor of Critical Management, University of Wales Institute Cardiff og Sue Wright, professor i pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet, der står bag analysen.
De konkluderer ifølge Forskerforum, at »Den danske regering faktisk har ret, når den påstår at der er kommet omkring 35 procent flere midler i universitetssystemet 2003-09. Men kun få af disse midler er brugt på kerne-aktiviteterne forskning og undervisning – tværtimod er de brugt på at opbygge store (central-) forvaltninger og til højtlønnede ledelses-systemer. Eksempelvis er er central-administrationen på Aarhus Universitet vokset med 261 procent og på DTU med 236 procent i perioden 2005-09.«
LÆS OGSÅ:
Universiteter afviser løbsk administration
Lønkløften mellem ledelse og ansatte vokser
Rebecca Boden forklarer til Forskerforum, at regeringen selv er medskyldig, fordi den har presset på med krav om mere professionalisering og »corporatisering«, det vil sige mere ledelse, management, evaluering og kontrol.
De to professorer er kommet frem til deres konklusion på basis af nøje analyser af universiteternes regnskaber og aktivitetsoversigter 2005-09.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) taler også om fremtidens finansiering af universiteterne på DM-konferencen.
Universitetsavisens reporter deltager i konferencen, så læs mere de kommende dage.
clba@adm.ku.dk
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.