Elfenbenstårnets demokrati

Antallet af akademikere i Folketinget er stigende, og over halvdelen af dem kommer fra Københavns Universitet. Det viser en hurtig optælling af MF’erne i det nye Folketing som Universitetsavisen har foretaget. 26 procent eller 47 MF’ere af de i alt 179 folketingsmedlemmer har studeret eller er studerende på KU. I valgkampsjargon er det ét mandat mere end Danmarks største parti Venstre. KU’erne er ganske vist spredt ud for alle vinde i det politiske spektrum, men bedst koncentreret i SF hvor en tredjedel af alle de nye eller genvalgte folketingsmedlemmer har studeret på KU, blandt andre tidligere formand Holger K. Nielsen.

Blandt andre af de prominente politikere i Folketinget er Helle Thorning Schmidt, Mogens Lykketoft, Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen, Naser Khader, Margrethe Vestager og Line Barfod alle uddannede på KU. Knap ti procent af alle danskere har en akademisk uddannelse, men lidt over 50 procent af stolesæderne i Folketinget varmes af en universitetsuddannet MF’er. Sammensætningen af den lovgivende politiske magt kan derfor langt fra siges at være repræsentativ for den samlede danske befolkning, og i denne sammensætning er Københavns Universitet således den bedst repræsenterede uddannelsesinstitution.

Det’ ikk’ for humanister

Med en politisk terminologi domineret af sproglige teasere som højkonjunkturer, handelsbalancer, benchmarking og økonomisk overophedning kan det for almindelige dødelige virke som om det kræver en universitetsuddannelse i økonomi at følge med i en valgkamp som den vi lige er blevet trukket gennem. Og den følelse er måske ikke helt uberettiget, for langt størstedelen af de politikere som styrer debatten og udpensler valgkampenes mangfoldighed af knastørre og personlighedsforladte vendinger er uddannede DJØF’ere – akademikere med en baggrund inden for økonomi, jura eller samfund.Under 1,5 procent af landets befolkning er DJØF’ere mens den samme gruppe optager fire ud af ti pladser i det nye Folketing. Samtidig er næsten halvdelen af befolkningen ufaglærte, kortuddannede eller faglærte – samlet betegnet LO-medlemmer – som i landets højeste politiske instans blot er repræsenteret ved hvert sjette folketingsmedlem. Det viser en opgørelse fra Ugebrevet A4 (19.11).

Generelt fylder humanisterne ikke meget i det politiske landskab, men KU har dog bidraget med en god håndfuld. Heriblandt Venstres Karen Jespersen (cand.mag. i historie og arkæologi), de Konservatives Per Stig Møller (cand.mag. i litteraturvidenskab) og den nyvalgte Ida Auken fra SF (cand.theol.).

Bliver sat uden for den politiske debat

Og djøfiseringen af Folketinget er ikke uproblematisk ifølge Tim Knudsen der selv er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og aktuel med bogen Fra Folkestyre til Markedsdemokrati. Han mener at demokratiet kan komme til at lide under den stigende akademisering af det politiske rum. »Der opstår en forståelseskløft mellem de forskellige befolkningsgrupper, og der er nogen grupper der er mere uden for den politiske debat end andre. DJØF’ernes sprog ligner embedsmændenes sprog hvilket er naturligt da de ofte også selv er DJØF’ere«, siger han. Andre forskere har afvist at den stigende akademisering af dansk politik er et problem, men Tim Knudsen mener ikke at man skal bagatellisere tendensen. »Den politiske debat bliver fyldt med teknokratiske begreber. På universiteterne har vi ofte en tilbøjelighed til at glemme at ord som ’betalingsbalance’ og ’benchmarking’ ikke er lige forståelige for alle mennesker. Det kan gøre debatten meget elitær«, siger han.

Antielitær modreaktion

Og djøfiseringen af det politiske rum sætter ind allerede i ungdomspartierne. En optælling fra marts måned viste at 68 procent af ledelserne i de politiske ungdomsafdelinger enten var færdiguddannede eller studerende DJØF’ere. Blandt medlemmerne af den gamle organisation for unge arbejdere, Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), havde blot 8,5 procent gået på teknisk skole.»Socialdemokratiet har mistet den direkte berøring med arbejderklassen, og der er flere partier der er ved at skære forbindelsen over til brede dele af befolkningen,« mener Tim Knudsen som ser en direkte konsekvens af kløften mellem befolkningen og de store politiske partier.

»Det giver grobund for et parti som Dansk Folkeparti som er det parti der bedst har formået at fastholde forbindelsen til samfundets svagere grupper. De kan bruge som argument over for de andre partier at de er for elitære og for akademiske,« mener han. Alle partier i Folketinget har en højere repræsentation af akademikere end den samlede befolkning kan mønstre. I toppen ligger de to mindste partier Enhedslisten og Ny Alliance med henholdsvis 100 og 60 procent akademikere blandt MF’erne mens Dansk Folkeparti er det mindst akademiserede parti med 28 procent universitetsuddannede. Hos det gamle bondeparti Venstre er 54 procent akademikere mens 49 procent af Socialdemokratiets røde lakajer har slidt arbejdsskoene til på universiteternes bonede gulve.

Uerfarne minister

Der bliver generelt ikke skelet meget til politikernes uddannelsesmæssige kulør når ministerposterne fordeles. Her sidder DJØF’erne tungt på taburetterne, og selv forholdsvis ’bløde’ områder som Kulturministeriet er besat af en KU-uddannet politolog, Brian Mikkelsen (K). Kuriøst nok er Videnskabsministeriet af alle steder beboet af en af de få ikke-akademiske ministre, Helge Sander fra Venstre, som er uddannet sportsjournalist. 60-70 procent af førstegangsministrene har ikke beskæftiget sig politisk med det område de bliver ministre for, og det er ifølge professor Tim Knudsen en af de ting der fremmer akademiseringen af Folketinget.

»Der er mange ministre der åbent vedgår at de ikke har forstand på deres område, og når man udnævner ministre på den måde, har DJØF’erne en stor fordel da de er gode til at overskue de store problematikker og udfordringer ministerposten medfører,« mener han. Han tilføjer at denne tendens desuden er noget særligt for Danmark. »For eksempel er andelen af akademiske ministre meget lavere i Sverige. Det kan skyldes at svenske ministre har langt mere politisk assistance end de danske. Det er måske nemmere for svenske ministre at springe ind i ministerierne uden erfaring hvis de selv kan udpege og medbringe rådgivere som de klinger sammen med politisk, og som kan give en mere svarende assistance«, siger han.

Tim Knudsens bog Fra Folkestyre til Markedsdemokrati udkom den 27. november på Akademisk Forlag.

Sune Engel Rasmussen er historiestuderende og studenterskribent for Universitetsavisen.