Eliteuddannelser skaber splid

I stedet for at satse på en god uddannelse for de få, burde man satse på en god uddannelse for de mange.

Med den begrundelse tager Forenede Studenterråd ved Københavns Universitet skarpt afstand fra regeringens forslag om at danske universiteter opretter elitekandidatuddannelser for særligt dygtige studerende.

Det markante brud med lighedstraditionen i det danske uddannelsessystem er en del af det udspil som regeringen fremlagde for Globaliseringsrådet 10.-11. november under titlen “Videregående uddannelser i verdensklasse”.

Baggrunden er ifølge videnskabsminister Helge Sander at tiden er løbet fra lighedstanken på uddannelsesområdet.

»Misundelse og jantelov skal nu erstattes af en anerkendelse af de dygtigste studerende, siger han til Berlingske Tidende.

Ifølge regeringens oplæg bliver der tale om toårige elitekandidatuddannnelser med særlig høj undervisningsstandard og høje adgangskrav for meget kvalificerede bachelorer.

Uddannelserne skal kun ligge ved få universiteter hvor man i forvejen har stærke forsknings- og undervisningsmiljøer. Samtidig skal der etableres særlige eliteforløb i samarbejde med private virksomheder.

Helge Sander forestiller sig at eliteuddannelserne kan udbydes på godt halvdelen af de danske universiteter og at der kan etableres mellem 100 og 200 elitespor i alt per år.

Der er ingen grund til at frygte at det vil resultere i A- og B-hold på danske universiteter, bedyrer han.

»Forslaget går ikke ud over nogen. Der vil stadig være samme adgang til universitetet for danske studerende som hidtil. Der er tale om et ekstra tilbud til de allerdygtigste«, siger han og afviser at der vil blive taget penge fra nogen uddannelser.

Sats på alle
Den tror de studerende imidlertid ikke på.

»Mange af de danske uddannelser kunne høre til i verdenseliten hvis ikke man havde været udsat for massive nedskæringer igennem mange år.

Ministeren skulle hellere prioritere at hæve standarderne generelt ved at investere i uddannelserne over en bred kam i stedet for at fokusere på de få der i forvejen klarer sig bedst,« siger Forenede Studenterråds formand, Jesper Johansen, og opforder til at at holde fast i at alle kandidatuddannelse fra danske universiteter opfylder den samme nationale standard.

»Universiteterne skal ikke til at differentiere imellem sine egne uddannelser og undervise nogle på højere niveau end andre. Det er ganske vist en god ide at lade kandidatstuderende tilrettelægge profilen på deres egen uddannelse efter hvad de ønsker at dygtiggøre sig i, men det skal ikke være forbeholdt de dygtigste at få den bedste undervisning,« siger han og advarer samtidig mod ministeriets detailstyring på forskningsområdet.

»Jeg frygter at ministeriet i sidste ende skal til at afgøre hvilke faglige miljøer man vil påhæfte elitestemplet og som følge deraf hvilke uddannelser der skal have ekstra penge.«

Kvalitet for de mange
Rektor ved Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, har ingen indvendinger mod regeringens tanker om eliteuddannelser hvis ellers der følger ekstra penge med og universiteterne selv skal administrere programmerne.

»Vi har et meget højt niveau for de mange, og det skal for enhver pris fastholdes og gerne styrkes. På nogle områder kan vi imidlertid godt løfte de mere talentfulde endnu et stykke op i forhold til i dag,« siger Ralf Hemmingsen og gør opmærksom på at KU allerede har uddannelser med meget forskellig intensitet.

Det bedste eksempel er Humanbiologi på Sundhedsvidenskab der er en ekstraordinært ressourcekrævende og kostbar uddannelse med særligt høje adgangskrav og krav om en ekstra stor arbejdsindsats i et miljø med høj indlæringsintensitet.

»Det er en ren kandidatuddannelse som man kan vælge fra mange forskellige bachelorretninger og som har eksisteret i over ti år. Så der er intet nyt i at vi plejer de særlige talenter, men fundamentet er og bliver kvalitet for de mange,« siger Ralf Hemmingsen.