En Bodil til bestyrelsen

Det har ligget i kortene siden de eksterne medlemmer af Københavns Universitets nye bestyrelse blev præsenteret for godt et år siden. Og nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen blev da heller ikke ligefrem overrasket over at blive udpeget som formand for KU’s nye bestyrelse.

Allerede ved de indledende informationsmøder i efteråret blev der nemlig peget på hende som topkandidat.

Bodil Nyboe Andersen beholder dog sit kontor på Nationalbankens direktionsgang indtil oktober hvor hun har besluttet at gå på pension. Hermed får hun bedre tid til at koncentrere sig om arbejdet som bestyrelsesformand for landets største universitet.

»Jeg følte det naturligt at gå på pension nu. Jeg fylder 65 i oktober, og det er meget i en stilling som min,« siger Bodil Nyboe Andersen og fortsætter:

»Det er bestemt min plan at interessere mig for det decentrale, daglige liv på institutterne når jeg bliver lidt mere herre over min egen kalender, og det bliver nok i praksis fra 2006. Derimod tror jeg ikke jeg vil begynde at bevæge mig rundt til forelæsninger og sidde der som en ældre tilhører i forsamlingen«.

I stedet har hun blandt andet besøg på en række institutter i tankerne for at lære universitetet bedre at kende. KU’s nye lederskikkelse er dog godt klar over at der er negative såvel som positive forventninger til bestyrelsen, men understreger at det ikke er for at træffe beslutninger at hun næste år vil bevæge sig ud til de forskellige fagområder.

»Jeg kommer for at få informationer og for at lære, ikke for at blande mig i konkrete sager. Det står direkte i loven at sådan noget skal bestyrelsen ikke tage sig af. Jeg må ikke og skal ikke blande mig i den daglige ledelse.«

[b]Ikke daglig leder[/b]
Men selv om der er en klar adskillelse mellem bestyrelse og direktion, så er det ikke uset at der kan opstå konflikter mellem formand og direktør.

»Det er tit fordi bestyrelsesformanden vil være for meget daglig leder. Der er flere eksempler på at det ikke går godt hvis en virksomhed har det der hedder en arbejdende bestyrelsesformand. Det skal man ikke have.«

»Så jeg er meget opmærksom på den adskillelse der skal være mellem den daglige ledelse og bestyrelsen. Nok sidder jeg for bordenden og leder bestyrelsesmøderne, men det er rektor der tager sig af den daglige ledelse og er talsmand for universitetet. Det har ikke ændret sig,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Selv om bestyrelsen ikke får sin daglige gang på universitetet, får den dog et lille kontor stillet til rådighed i professorboligen ved Frue Plads.

»Det vil jeg da nok benytte i et vist omfang fra november, blandt andet til møder,« siger Bodil Nyboe Andersen, om end hun bor tæt på universitetet.

[b]Kollektiv klogskab[/b]
Konkrete holdninger til dette og hint får man ikke listet ud af Bodil Nyboe Andersen.

»Jeg vil ikke have en holdning til fremtidige bestyrelsessager på forhånd. For man kan jo nemt blive klogere. Det er en af fordelene ved at være et kollegium: Man bliver klogere af at lytte til andre, og den mulighed skal man ikke lade gå fra sig ved at udtale sig før man har taget en diskussion i bestyrelsen,« siger hun.

De eksterne medlemmer af bestyrelsen har haft to-tre møder i løbet af efteråret hvor de er blevet introduceret til universitetets opbygning, regler, faggrupper med mere.

»Vi har prøvet at holde ørerne stive mens overheadplancherne kørte forbi, og det har været overvældende med alle de informationer. Alene alle de begreber og strukturer der er i forsknings- og uddannelsessystemet, er jo for mange
af os nyt stof. Selv om jeg har været lektor på KU og endda siddet i Konsistorium sidst i 70’erne, er der sket umådelig meget i de sidste 25 år«, siger Bodil Nyboe Andersen og understreger at møderne har været ren manuduktion i hvordan universitetsverdenen ser ud i dag.

»Vi har ikke siddet og udtrykt vores meninger før hele bestyrelsen mødtes første gang 12. januar.«

[b]Skæv bestyrelse[/b]
Som bestyrelsesformand føler Bodil Nyboe at det i meget høj grad er hendes opgave at få bestyrelsen til at fungere som en enhed.

»Det er vigtigt at man føler sig som del af et kollektiv der er sammen om en fælles opgave,« siger Bodil Nyboe Andersen der gerne vil have så mange aspekter og så bred en debat frem som muligt, lige meget om medlemmerne er interne eller eksterne.

»Vi skal være opmærksomme på at overvægten af medlemmer fra Humaniora og Samfundsvidenskab ikke kommer til at påvirke vores beslutninger. I virkeligheden kan man sige at det gør os ekstra opmærksomme på forpligtelsen til at repræsentere helheden,« siger Bodil Nyboe Andersen

[b]Åbent universitet[/b]
Spørgsmålet omkring hvor åben den nye ledelse ville være om sine beslutninger, skabte især i starten megen polemik på universiteterne.

Hvor man i universitetsverdenen er vant til at beslutninger tages i fuld offentlighed, så fungerer så godt som alle bestyrelser i både private og offentlige virksomheder bag lukkede døre.

»Det har jo været ministerens ønske at universiteterne skal holde åbne bestyrelsesmøder, og det vil vi selvfølgelig rette os efter. Så grundholdningen er at møderne skal være åbne og at de kun bør lukkes under særlige omstændigheder,« siger bestyrelsesformanden.

Særlige omstændigheder er selvfølgelig primært personsager, men der kan også komme sager hvor det strategisk kan være vigtigt at afprøve nogle holdninger og hvor lukkethed er nødvendig, forklarer Bodil Nyboe Andersen. Som formand beslutter hun hvornår et møde skal være lukket.

[b]Hvem er det nu du er?[/b]
Bodil Nyboe Andersen har kun én ting hun er lidt bekymret for ved starten på den nye post. Hun har nemlig svært ved at genkende folk og huske deres navne.

»Jeg håber folk vil bære over med det, for det er jo lidt pinligt,« smiler hun.