En campus skyder frem

De majestætiske gule murstensbygninger ved søerne funkler i den skarpe januarsol. Det er ikke til at se det, men efter at have været på puppestadiet i mere end seks år, er Kommunehospitalet nu for alvor ved at forvandle sig til Center for Folkesundhed og Samfund.

Et smut ind gennem porten fra Øster Farimagsgade, og du er som landet på en bedre, britisk campus.

Inskriptionerne i porten og diverse håndværkeres arbejdsredskaber afslører at vi ikke befinder os på en campus med hundreder af år på bagen. De højloftede lokaler med kirkelige hvælvinger, lange gange med små kontorer og haverne mellem bygninger virker ellers som bygget til universitetsliv.

»Ja, man føler sig næsten hensat til Oxford,« lyder det fra driftschef Erwin Koster der har ansvaret for at få alle de praktiske og tekniske installationer på Kommunehospitalet til at fungere.
Erwin Kosters medarbejdere fra Driftsområde Indre By flyttede som de første ind på Kommunehospitalet i starten af december. Siden har de ledet slagets gang for de godt 200 medarbejdere fra Folkesundhed, Sociologi og Fællesadministrationen som i de seneste to måneder er flyttet ind på KU’s nyeste adresse.

[b]Undervisning i operationsstuen[/b]
Sammen med driftschef Erwin Koster og husinspektør Mohammad Siddiq træder vi ind i bygning 7 ud mod Øster Farimagsgade.

De lange ganges skarpe grønne, orange og blå nuancer er bibeholdt i bedste hospitalslook for at holde udgifterne til istandsættelse nede, forklarer Erwin Koster.

Sengepladser og operationsstuer er nu forvandlet til undervisningslokaler med splinternye stole og borde med Københavns Universitet printet i metallet. Men selv om alt ser helt jomfrueligt ud i den skarpe vintersol, så har Kommunehospitalet faktisk haft premiere som universitet.

»Undervisningen på International Sundhed begyndte i lokalerne her 5. januar. Og på Sociologi holder de deres første eksamen her to dage efter de er flyttet,« fortæller Erwin Koster.

Et par sociologistuderende forsøger at komme ind i eksamenslokalerne i kælderen, men kan ikke huske koden. Mohammad Siddiq lukker dem ind.

»Det er meningen at id-kortet skal bruges som adgangskort overalt på Kommunehospitalet, så det bliver muligt at bruge fx computerrum og fællesarealer på alle tider af døgnet, men det fungerer ikke endnu,« forklarer Mohammad Siddiq.

Langtfra alt er fikst og færdigt på de mere end 45.000 kvadratmeter ved søerne. Den gamle operationsstue med afløb i gulvet til blodet, står stadig hen med de gamle fliser på gulvene og krakelerende vægmaling.

»Det skal nok blive hyggeligt her,« siger Siddiq: »Selv om mere end 20 håndværkere er sikre på at de har set et genfærd heroppe.«

[b]Underjordisk kantine[/b]
Mellem Kommunehospitalets to hovedbygninger er der små haver før man går igennem endnu en port.

Vi går under jorden i bygning 5. ‘Træningsbassin’ lyder den mystisk betegnelse på et skilt der viser ned i kælderen under den centrale bygning. Ved siden af en bred gang finder vi et virvar af små hyggelige spiserum, før man når frem til selve kantinen og køkkenet.

Når Kommunehospitalet er fuldt udbygget og alle de nye beboere er flyttet ind, skal kantinen betjene cirka 4.500 studerende og 800 ansatte.
Og det famøse træningsbassin er der skam stadigvæk. Kommunehospitalets tidligere beboere der primært var ældre medborgere, har her kunnet strække og træne de slidte lemmer i vand.

»Måske det kunne blive en fredagsbar som i de vilde 60’ere med fællesbadning,« griner Erwin Koster og tilføjer at KU ikke har lejet det flisebeklædte lokale med bruse- og omklædningsrum.

[b]Ingen på linjen[/b]
Alt i alt synes de to chefflyttefolk at første etape af flytningen til Center for Folkesundhed og Samfund er gået rigtig godt.

Til august kommer det helt store rykind når det samfundsvidenskabelige fakultetssekretariat, Statskundskab, Antropologi, dele af Psykologi samt de resterende afdelinger fra Folkesundhed skal flytte ind på Kommunehospitalet.
Hvis Koster skal nævne en mindre fadæse i forbindelse med flytningen, så er det at KU i to timer i december ikke havde nogen omstilling for folk der ringede på KU’s hovednummer.

Universitetets centrale telefonomstilling er nemlig også flyttet fra Nørregade i Indre By til større og lysere lokaler i en lille bygning midt i Center for Folkesundhed og Samfund.

»Her er skønt,« siger overassistent i omstillingen Kari Steffensen og slår ud med armene i det kæmpestore lokale med vinduer i loftet: »Planen er dog at vi skal sidde i hovedbygningen ud til Øster Farimagsgade.«

[b]Sociologi pakker ud[/b]
De fleste lokaler bag Kommunehospitalets porte ligger stadig øde hen her i januar, men i bygning 16 er aktiviteten høj.

Hele Sociologisk Institut er på tre dage flyttet fra Linnésgade ved Israels Plads til Kommunehospitalet.

Der er flyttekasser i to-tre meters højde, en vildfaren studerende skal aflevere sin eksamensopgave, og et par kontordamer spiser frokost midt flyttelandskabet.

»Det er helt utroligt at det kan lade sig gøre,« fortæller institutleder på Sociologi,
Peter Abrahamson: »Min telefonforbindelse er begyndt at virke for en time siden, og vi er også kommet på nettet allerede her den første dag.«
For Peter Abrahamson har flytningen først og fremmest betydet at han har fået ryddet op.
»Jeg tror jeg har smidt 25 kasser papir ud.«

Derudover kommer den nye adresse til at samle de fleste samfundsfaglige displiner på KU på et sted frem for som hidtil på seks forskellige adresser.
Også for personalet på Sociologi der før sad på hver sin side af Linnésgade, betyder indflytningen mere kollegialt samvær og et langt bedre indeklima.
»Lokalerne i Linnésgade har hverken været rengjort eller vedligeholdt i lang tid, så det er virkelig rart at være her,« fortæller Peter Abrahamson.

[b]Rekord i flyttekasser[/b]
For lektor Jørgen Elm Larsen på Sociologi bliver det dog lidt af en opgave at få plads til sit gamle kontor på den nye adresse ved søerne.

På begge sider af døren til hans kontor hober kasserne sig op i tre-fire lag. Inde på kontoret er der også udsigt til flyttekasser overalt.

»Jeg er stadig på venteliste til reolopsætning. Indtil da er jeg gået lidt i stå,« forklarer han.

Mere end 70 flyttekasser har Jørgen Elm Larsen pakket, og det er vist en uofficiel rekord på Sociologi.

»Jeg har arbejdet som forsker siden 81-82, så selvfølgelig har jeg samlet lidt sammen,« siger Jørgen Elm Larsen der dog også har fået ryddet op i bunkerne og smidt ud.

Alle møblerne bliver der ikke plads til, men Jørgen Elm Larsen er overbevist om at han nok skal få plads til de 70 kasser på de ca. 15 kvadratmeter kontor.

»Mange er kasserne er bare pakket fornuftigt, så flyttefolkene ikke skulle slæbe sig halvt fordærvede,« siger han og klapper på kasserne.

[b]Den lukkede afdeling[/b]
På den tidligere psykiatriske afdeling i Kommunehospitalets bagerste hjørne er potteplanterne, familiebillederne, arkiverne og bøgerne kommet på plads på Marianne Christensens kontor.

Den tidligere lukkede afdeling er nu beboet af Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning som hører under Folkesundhedsvidenskab.

Til august flytter psykologerne ind i den anden side af bygningen hvor de gule vægge og havestuen med udsigt mod søerne endnu står uberørt hen, men indtil da bor kvindeforskerne i et lidt afsides hjørne.

Lektor Birgit Petersson fra Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning er på visit på fuldmægtig Marianne Christensens kontor.

I hendes eget virker nøglen endnu ikke, men døren står på klem til det smalle kontor hvor et kaos af reoler, flyttekasser, stole og skriveborde venter på at komme på plads.

Selv om kontorerne på Kommunehospitalet er mindre end i Panumbygningen, hvor de havde til huse før 15. december, så er kollegerne Birgit og Marianne rigtig glade: »Nu har vi jo både fået have og havudsigt,« siger Marianne Christensen og tager et kig ud gennem det buede vinduesparti hvor en eftertragtet lille bid blåt blinker én i møde.