En Cand.Ubrugelig?

Jeg sidder ved morgenbordet og stirrer ned i min sorte kop kaffe, mens jeg længes efter en svunden tid. En tid, hvor jeg havde en meningsfyldt hverdag at stå op til. Studiet har været mit liv i næsten syv år. Men nu er det slut. I næste uge begynder det nye semester, men uden mig, for jeg er allerede færdiguddannet. Nu er jeg arbejdsløs og SU erstattet af dagpenge.

Umiddelbart syner jeg af at være godt og grundig institutionaliseret. Men det er langt fra hele historien. Det er sandt, at jeg har brugt meget tid på universitetet og måske nok er lidt af en fagnørd, men jeg har også haft både studiejob og frivilligt arbejde.

Instituttets undervisere ved hvem jeg er, men uden for murerne, ude i den virkelige verden, er der ingen, der kender mig, og ingen lader til at være interesseret i, hvad jeg kan. Jeg har let til latter og meget selvironi, men jeg må indrømme, at mit ego er ramt. Det er overraskende hårdt at blive påtvunget stillingen som arbejdsløs.

Valgte den mest eftertragtede uddannelse på instituttet

Jeg har nu været arbejdsløs i tre måneder og er blevet indkaldt til aktivering hos kommunen. Tankerne om mødet fylder mig med både håb og skuffelse. Jeg har søgt adskillige stillinger både opslåede, uopfordrede og gennem mit netværk, men uden held. Jeg har søgt bredt uden for mit felt og endda flere ufaglærte job.

Tre måneder er ikke langt tid. Mange af mine venner har været på dagpenge i mere end et år. Det er dog ikke en mønster jeg har tænkt mig at følge. Desuden har jeg barn og en kone at forsøge. Jeg er min lille families eneste indtægtskilde. Det er brændende nødvendigt, at jeg får et job hurtigst muligt.

Der er ingen ansatte humanister i min omgangskreds. Vi er alle arbejdsløse. Jeg skulle have læst til læge eller ingeniør, men desværre er mit hoved skruet forkert sammen. Naturligvis kunne jeg have truffet mere gunstige uddannelsesvalg. Jeg valgt min BA med hjertet, men min KA med hjernen. Cand.mag. i tværkulturelle studier. Det skulle efter sigende være det nye hit inden for kulturstudier. En ny uddannelse udformet i tæt samarbejde med erhvervslivet og med input fra kulturelle vismænd. Uddannelsen er allerede blevet den mest eftertragtede på instituttet, men hvor går man hen, når man er uddannet?

Jeg kunne besvare mit spørgsmål med en joke som jeg engang hørte i fredagsbaren – vi mødes på arbejdsformidlingen. Jeg grinte med som de andre, men nu er det knap så morsomt. Det er trods alt mit levebrød, vi taler om.

Hos studie- og karrierevejledningen kan man få indblik i, hvilke job færdige kandidater har fået. Opgørelsen er dog afhængig af, at de færdige kandidater udfylder de rundsendte spørgeskemaer. Uddannelsen er ny og der er ingen svar at hente.

A-kassen afholder forskellige workshops. Afklaring omring kompetencer og drømmejob er på alles læber. Det er afgørende at etablere sig et solidt netværk.

På mandag begynder et hold studerende, der skal slås om de samme job

Jeg har imidlertid ikke brug for personlig bekræftelse eller opmuntrende ord. Det jeg har brug for et job, så mit voksenliv kan begynde. Men de lader ikke til at hænge på træerne?!

Min kaffe er blevet kold, men jeg tager alligevel en tår. Københavns Universitet har netop udbudt endnu en uddannelse i kultur: migrationsstudier. Beskrivelsen af den nye uddannelses potentielle jobmuligheder er de samme som dem listet for tværkulturelle studier.

De nye studerende begynder på mandag. Jeg håber at få et job inden det næste hold af kultur- og integrationseksperter bliver uddannet. Konkurrencen er rigeligt hårf, når de job, vi kæmper om, endnu ikke eksisterer ude i samfundet.

uni-avis@adm.ku.dk