En forbløffende kritisk evaluering

DANSKE UNIVERSITETER LIDER under for meget detailstyring, for lidt medbestemmelse til medarbejdere og studerende og uklare signaler om forskningsfrihed.

Sådan lyder i kort form de vigtigste konklusioner i den evalueringsrapport om universitetsloven fra 2003, som et internationalt panel fremlagde i begyndelsen af december.

I betragtning af at panelet var udpeget af ministeren selv og tillige udstyret med et kommissorium, der ikke nævner det mest kontroversielle punkt i loven, nemlig afskaffelsen af universitetsdemokratiet, er der tale om en overraskende skarp kritik, som burde give anledning til dyb bekymring hos enhver videnskabsminister.

MEN IKKE HOS HELGE Sander. Han er tværtimod yderst tilfreds med rapporten, fremgår det af Videnskabsministeriets pressemeddelelse med overskriften: ’Positiv evaluering af fusioner og universitetslov’.
Især hæfter Helge Sander sig ved, at ”universiteterne generelt har gode vilkår at arbejde under – herunder at basismidlerne udgør en i international sammenhæng høj andel af universiteternes finansiering”.

Og hvad angår spørgsmålet om medbestemmelse er der ikke noget at komme efter.

”Panelet understreger, at rammerne for medbestemmelse på universiteterne er i orden, men at bestyrelserne skal udstikke mere forpligtende retningslinjer,” udtaler Helge Sander.

MAN GNIDER SIG I ØJNENE og spørger, hvilken rapport det mon er, ministeren har læst. Det kan ikke være den samme som den, kritikere som lektor Sune Auken og professor Peter Haarder fra Københavns Universitet omtaler inde i avisen.

De betegner tværtimod evalueringen som ’forbløffende kritisk’ og er positivt overraskede over, hvor meget den faktisk imødekommer kritikernes indvendinger.

Samme melding kommer fra de akademiske fagforbund og fra De Studerendes Fællesråd, der alle betegner evalueringen som et godt grundlag for at revidere universitetsloven.

Så hvem har ret? Her er hvad evalueringen selv fremhæver i sin sammenfatning:

UNIVERSITETERNES FRIHEDSGRADER: Universiteterne har nok fået større autonomi, men den er blevet ledsaget af alt for meget detaljeret regulering, hvilket har medført unødvendig administration og besværliggjort universiteternes strategiske udvikling.

For at imødegå disse modsætninger anbefaler panelet en såkaldt højtillids-strategi: politikerne og de udførende myndigheder bør fastsætte de overordnede strategiske målsætninger og lade universiteterne selv fastlægge hvordan disse målsætninger kan nås.

MEDBESTEMMELSE: For at yde retfærdighed til de danske demokratiske traditioner og universitetslovens ånd, anbefaler panelet, at der i universitetsloven eller bemærkningerne til loven indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den individuelle universitetsbestyrelses forpligtelse til at sikre en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse og en høj grad af gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eksterne medlemmer af bestyrelserne.

FORSKNINGSFRIHED: Selv om Danmark lægger stor vægt på forskningsfrihed, sender paragraf 17, stk. 2, i universitetsloven et mindre hensigtsmæssig signal, som kan opfattes som en indgriben i forskernes traditionelle værdier og rettigheder. Panelet anbefaler derfor Folketinget at fjerne eller omformulere paragraffen. Fx ved at fastsætte, at forskningsfriheden skal være garanteret inden for de rammer, som den enkelte forsker arbejder indenfor.

SÅ VIDT RAPPORTENS sammenfatning. Man kan kritisere anbefalingerne for at være alt for vage og for ikke i tilstrækkelig grad at præcisere nøjagtig hvordan universiteterne sikres mere uafhængighed, og hvordan de ansatte og studerende får mere indflydelse. Men som det pointeres i artiklen på side 6-7, behøver evalueringspanelet ikke at gøre det hele.

Det afgørende er, at Helge Sander med denne rapport ikke længere kan slippe afsted med bare at lade som om, at alt i universitetsloven er i den den skønneste orden. Det fremstår nu som rent spin. Eller rettere: Så dårligt spin, at det ligner magtbrynde.