Én frikadelle ændrer måske ikke klimaet, men den viser, hvor svagt Kødfrontens argument er

I et debatindlæg fra 24. november påstår kandidater fra Kødfronten, at »det ikke er en frikadelle i Juras kantine, der får isen til at smelte«. Det er tænkt som et argument for, at KU bør genintroducere kød i kantinen. Spørgsmålet er bare, om der overhovedet er nogen, der har påstået, at netop den ene frikadelle på den ene tallerken i den ene kantine skulle være klimakatastrofens epicenter?

Det er et stråmandsargument, der reducerer en kompleks problemstilling til et karikeret mantra, som folk kan repetere i stedet for at forholde sig sagligt til problematikken.

LÆS OGSÅ: Kødfronten vil (stadig) have kød tilbage i kantinen

Bare én enkelt frikadelle?

Jeg forstår frustrationen over at blive gjort til klimasynder, blot fordi man foretrækker at spise kød til frokost – specielt når man sammenligner med KU’s mildest talt grinagtige håndtering af bæredygtighed.

Med et ambitiøst 2030-mål der lyder på en halvering af universitets udledning, som ledelsen sidenhen har overvejet at lempe, er det intet under, at debatten bliver useriøs, hvorfor ændre noget i praksis, hvis vi blot kan sænke barren i stedet?

Kødfrontens frustration er værd at anerkende, men den skal ikke bruges som afledningsmanøvre. Den skal vel snarere inspirere en generation af studerende til at kræve mere.

Klimaforandringerne handler ikke om den enkeltstående frikadelle, flybilletten til Gran Canaria, eller den billige trøje fra Zalando, man bare måtte have, men som nu samler støv bagerst i skabet. Det handler om summen af dem – om de strukturer, vaner og normer, vi accepterer og handler ud fra. Klimakrisen skabes ikke af individet, men af systemiske valg på tværs af alle samfundsinddelinger.

Når Kødfronten argumenterer for, at den enkelte portion ikke kan ses på CO2-kurverne, så slører de denne, helt fundamentale, pointe bag »større mangfoldighed på tallerkenen«.

Undskyld mig, men hvornår blev frikadellen et symbol på gastronomisk diversitet?

Ansvaret kan ikke udliciteres gennem frikadelle-logikken

Spørgsmålet er ikke, om én frikadelle får isen til at smelte, men hvilken rolle en offentlig institution spiller i et samfund, der står midt i en global krise.

Ingen vil forhindre nogen i at købe ind til en omgang fars og tage frikadeller med til frokosten

Et universitet er ikke bare en vilkårlig institution. Det er en offentlig aktør, som kan signalere værdier, påvirke vaner og sætte standarder for bæredygtighed – også uden for dets egne vægge.

LÆS OGSÅ: KU udleder flere drivhusgasser end i 2018 – trods løfte om halvering

Det samme gælder Danmarks position i klimakrisen. Kødfronten henviser til Danmarks relativt lave andel af de globale CO2-udledninger. Men at vores absolutte udledning er mindre end andre landes, er underordnet – Danmark er trods alt også betydeligt mindre. Faktum er, at vi som land ligger markant over det globale gennemsnit, hvad angår udledning per indbygger.

Der findes ikke en enkelt aktør – hverken Danmark, kantinen eller den studerende – som bærer ansvaret for klimakrisen. Netop derfor er vi alle medansvarlige. Hvis alle – individer, institutioner og lande – handler ud fra Kødfrontens frikadelle-logik, er det den mest effektive opskrift på passivitet, de andre gør alligevel ikke noget, så hvorfor skulle vi?

Og sådan kunne vi blive ved, hvis ikke vi formår at udfordre denne fejlslutning.

Vi kan ikke forvente, at andre vil gå forrest, mens et af verdens mest privilegerede lande læner sig tilbage, spiser frikadeller og peger fingre ad hinanden.

LÆS OGSÅ: Vi er bagud på vores klimamål, så vi må hellere … slække på dem?!

Et lillebitte skridt i den rigtige retning

At spise kød er ikke i sig selv problemet. Ingen vil forhindre nogen i at købe ind til en omgang fars og tage frikadeller med til frokosten.

Problemet er, når vi rammesætter enkeltstående bæredygtighedstiltag som værende uafhængige af hinanden og derfor ligegyldige.

Problemet er, når vi lader som om, at vores valg – selvom de virker små i køen til kantinen – ikke kan have mærkbare konsekvenser, hvis de lægges sammen med alle de andre valg, du og jeg tager på daglig basis.

Problemet er frikadelle-logikken, der opretholder status quo.

En kødfri kantine redder ikke klimaet. Det gør den heller ikke krav på. Den repræsenterer blot en lille, konkret og opnåelig indsats, hvor en institution kan vælge at handle i stedet for at forhale – et skridt, der hverken er ligegyldigt eller (på nogen som helst måde) tilstrækkeligt, men som peger i en mere ansvarlig retning. Lad os kræve mere af den slags.

LÆS OGSÅ: Der er ingen voksne, der kæmper for klimaet på KU