Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

En gang til for Hans Bonde!

DEBAT - Hans Bonde nedgør sine kollegaer i ligestillingsdebatten, men han selv kan ikke læse tal.

Hans Bonde har en vidunderlig evne til at nedgøre andre i ligestillingsdebatten. Repræsentanter for ledelsen på Aarhus Universitet, som i Weekendavisen har argumenteret for vigtigheden af ligestillingspolitik, får han reduceret til »to biomedicinere«, som han betvivler »således olympisk kan overskue et humanistisk-samfundsvidenskabeligt forskningsområde om mulig eksklusion af kvinder …«.

Universitetet huser dog Dansk Center for Forskningsanalyse, så mon ikke de i Aarhus har check på statistikken? Den samme mistænkeliggørelse ses i indlæg i Information og Uniavisen. I stedet for at tage stilling til indholdet i en artikel trykt i Nature, så bliver de to forfattere Jens Hjorth og Darach Watson mistænkeliggjort, fordi det er langt uden for deres eget gebet og inde i et samfundsvidenskabeligt felt.

LÆS: Hans Bonde: Universets lyse stof

Som sædvanlig undlader Bonde at tage stilling til sagen og forsøger her at forvise og latterliggøre forskere, der ifølge ham ikke har forstand på samfundsvidenskab fra debatten. Men hvad er hans kompetencer? I hvert fald kan han ikke læse bøger, for han fejlfortolker Bertel Ståhle. Og det er ikke uforsætligt, for jeg har gjort opmærksom på det her i Uniavisen tidligere.

Ståhle kunne i 1998 påvise, at et af problemerne var, at kvinder kun søgte en mindre del af stillingerne (49 procent). Det er vi enige om. Det er også rigtigt, at Ståhle antyder som »en anden mulighed«, at der i nogen tilfælde sker en positiv særbehandling af kvindelige ansøgere. Den har Bonde brugt mange gange, men det er kun den halve sandhed.

Bonde glemmer systematisk at fortælle, hvad Ståhle fremhæver som den første mulighed, nemlig »at de kvalificerede kvindelige ansøgere til adjunkt- og lektorstillinger i gennemsnit er bedre kvalificeret end de mandlige kvalificerede ansøgere«. Jeg var ovenikøbet så flink at sætte sidehenvisning på, så Bonde kunne blive lidt mere nuanceret (Ståhle 1998: 225).

I bund og grund ved vi ikke, om det er det ene eller det andet, der er tilfældet, men det kunne man jo finde ud af. 1998 ligger nogle år tilbage, så det kan undre, hvorfor vi i dette land, som ikke nøjes med at konstatere at Jeppe drikker, men spørger hvorfor Jeppe drikker, ikke har forsøgt at spørge: Hvorfor søger kvinder ikke videnskabelige stillinger i samme grad som mænd, samt hvorfor vi har en ansættelsesstruktur, hvor alt for mange stillinger kun har én ansøger og endnu flere stillinger besættes internt?

Det fortæller, at debatten om kvalifikationer i de fleste tilfælde ikke er relevant, og at der er mangel på konkurrence til forskerstillinger i Danmark. Det er ikke kun kvinder, der bliver snydt i det system, men alle dem der er uden for: altså også mange mænd. Og institutionerne bliver snydt for de bedste.

Så endnu engang for Hans Bonde: Det er for at øge konkurrencen og kompetencerne, at vi skal arbejde for ligestilling på universiteterne.

Det er heller ingen skade til at orientere sig lidt bredere i Ståhles bog fra 1998. Allerede på den følgende side, hvor Bonde henter sit ‘bevis’ for positiv særbehandling, kommer konklusionen, nemlig at det positive billede af kønsfordelingen i nyrekrutteringen ikke vil betyde, at den lave kvindeandel i det videnskabelige personale inden for overskuelig tid kommer til at ændre sig markant: »Der vil ikke ske en større eller hurtig ændring i det videnskabelige personale før andelen af videnskabelige stillinger, der søges af kvinder vokser drastisk«.

I øvrigt slår Ståhle i samme bog fast, at kvindeandelen blandt de danske universitetsforskere er »klart lavere« end kvindeandelen blandt universitetsforskere i de andre nordiske lande.

Men nu er der ved at ske noget. Ståhles seneste opgørelse, som dækker årene 2011-2013, viser, at andelen af stillinger uden kvindelige ansøgere er faldet markant på professor- og adjunktniveau og i nogen grad på lektorniveau. 42 procent af stillingerne havde stadig ingen kvalificerede kvindelige ansøgere, men når de søger, er succesraten for kvinder høj.

Ikke alt er dog positivt. Mens der er sket en stigning i andelen af kvinder ansat på professorniveau fra 2011 til 2013, så er der sket et fald på lektorniveau og adjunktniveau. Så der er plads til forbedringer.

Undersøgelsen viser også, at der er en betydelig forskel mellem kønnene i andelen af tidsbegrænsede stillinger, hvad også tal fra KU bekræfter. Mens 35 procent af de mandlige professoransættelser i 2011-2013 var tidsbegrænsede, var andelen 62 procent blandt de kvindelige. Det samme var tilfældet i Ståhles første rapporter, som viste, at kvinder oftere end mænd var ansat i det, der dengang hed de supplerende stillingskategorier. Kvinder ansættes således stadig i mere usikre stillingskategorier. Det er ikke noget nyt.

Det er sådan set omsonst at debattere med Bonde. Der er snarere tale om monologer, der fremføres. Man tænker: hvor har han det fra? Måske fra sit bijob?

Bonde udfører nemlig provokerende og tankevækkende stand up-foredrag om de to køn, står der på Athenas hjemmeside, som er Danmarks største formilder af foredrag, hvor hans formidling karakteriseres som billedrig og dramatisk.

Nogle gange får man den tanke, at han øver sig i avisernes debatspalter, for en stand-up’er optræder alene med kortere monologer, en strøm af vittigheder, hurtige replikker, korte vitser og en-linjede slagord.

LÆS: Hans Bondes svar på Bente Rosenbecks kritik

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste