Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Jeg ville selv have ønsket, at jeg havde snakket med sådan en som mig, da jeg læste«

Mit job — En kikset eksamen er ikke karrierens undergang, siger Karen Riskær Jørgensen, der hjælper præstationspressede jurastuderende videre til den næste eksamen - og fra universitet til job.

»Mit job minder lidt om Radisernes Trine, der på et skilt reklamerer med psykologhjælp for 25 ører. Du ved aldrig, hvem der kommer ind ad døren til den næste 20 minutters fortrolige, anonyme samtale. Det kan handle om alt muligt – og det er noget af det fede ved opgaven,« siger Karen Riskær Jørgensen, en af tre studie- og karrierevejledere på Det Juridiske Fakultet.

I vejledningsbutikken kommer forvirrede, tvivlende, frustrerede og også angste studerende. De har brug for – og også god grund til – at sænke skuldrene:

Nogle har meget svært ved at tro på, at de har en chance, selv om de fik en dårlig karakter i et fag

Karen Riskær Jørgensen

»Mange føler et kæmpe pres. Præstationskulturen er nok et generelt fænomen hos Facebookgenerationen, og Jura ligger et sted i toppen. Her er stort fokus på karakterer, som også fylder meget, når jurister skal søge job. Men der kan jeg så fortælle dem, at der er meget lav dimittendledighed, og snittet på Jura er jo ikke 12, så der er et eller andet, der ikke hænger sammen – og det er en stor opgave at brede det budskab ud. Nogle har meget svært ved at tro på, at de har en chance, selv om de fik en dårlig karakter i et fag.«

Karen Riskær Jørgensen

45 år. Ansat som studie- og karrierevejleder på Det Juridiske Fakultet siden 2012. Uddannet cand.mag. i engelsk på KU. Har bl.a. arbejdet som HR-konsulent i en farmavirksomhed, hvor hun tog en coaching-uddannelse, der blev springbrættet til den nuværende stilling – hendes første offentlige ansættelse.

Jura er et fag med mange traditioner. Ingen studerende brokker sig så højlydt over studieadministrationen som juristerne i deres egen Facebookgruppe, og deres årlige trivselsmålinger er dårligere end alle andre fakulteters. Men vejlederen forstår godt, at de studerende har behov for at lukke damp ud:

»De seneste års meget store politiske bølgeskvulp har været svære at omsætte fornuftigt i administrationen – og vi har evigt fokus på at gøre det bedre. Hvis jeg var studerende, og havde oplevet de seneste års reformer og forandringer, ville jeg også have været forvirret på et højere niveau. Hold da op.«

Karen Riskær Jørgensens reform-forvirrede ansigtsudtryk flækker i et bredt smil, når hun tilføjer:

»Og så har vi jo en rig klagekultur på Jura – over karakterer, de studerende kræver aktindsigt, og de anker deres dispensationsafgørelser, de gør alle de ting, som vi jo træner dem i at kunne.«

Vejlederens egen bumlede vej til fastansættelse

En anden pointe, som Karen Riskær Jørgensen ofte gentager i karrierevejledningen er, at de valg de studerende træffer, ikke nødvendigvis definerer resten af deres arbejdsliv:

»Det er jeg selv et godt eksempel på,« siger hun, der læste engelsk, fordi hun var vild med Shakespeare:

»Til min skræk og rædsel opdagede jeg, at resten af verden ikke var specielt imponeret over min fine titel som cand.mag. Det var et langt træk at få et fast job: Jeg var projektansat, jeg var arbejdsløs og havde vikariater i alle mulige retninger.«

Det behøvede ikke være lige så svært for andre at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, som det var for mig

Karen Riskær Jørgsensen

Karen Riskær Jørgensen fik endelig fast ansættelse i en mellemstor privat virksomhed, der så et HR-talent i hende og gav hende en coachinguddannelse. Da hun kunne, søgte hun tilbage til KU:

»En af grundene til at jeg søgte jobbet som studievejleder, var, at jeg tænkte, at mine erfaringer – også med rekruttering og HR – kunne bruges til noget. Det behøvede ikke være lige så svært for andre at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, som det var for mig.«

Hvis vejlederen skulle give ét råd til alle studerende, handler det dog ikke om fag:

»Vil man have et levende studiemiljø, skal man investere sig i det, og der pibler en mangfoldighed af studenterforeninger frem på Jura,« siger hun:

»For seks år siden var der 4-5 studenterorganisationer. I dag er der 17! Jeg møder et væld af engagerede studerende, der har lyst og overskud til alt det ekstra, og samarbejdet med studenterforeningerne er nok den bedste arbejdsopgave, jeg nogensinde har haft. Ingenting er så charmerende, som unge mennesker, der er glade.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste