Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
FILMSAMTALE - »Filmen kan fungere godt som en slags seksuel oplæring, fordi den beskriver ømheden der følger med det første seksuelle møde, men den har svært ved at løfte sig fra det banale,« siger lektor på institut for Folkesundhedsvidenskab Birgit Petersson.
The Sessions er baseret på den sande historie om journalisten Mark O’Brien. Efter at være blevet ramt af polio som barn, er Mark lam og tilbringer det meste af sin tid i en jernlunge. Derfor har han aldrig mistet sin mødom. Men i en alder af 38 år beslutter han sig for, at nu skal det være og hyrer derfor sexterapeuten Cheryl. De to udvikler et usædvanligt følsomt forhold, som påvirker dem begge.
Min biografledsager Birgit Petersson er lektor ved Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning og har i mange år beskæftiget sig med køn, seksualitet og prostitution.
»Jeg har netop set den franske film ’De Urørlige’, som behandler nogenlunde samme tematik, men alligevel er det to helt forskellige film. De Urørlige har en dimension, som gør filmen mere troværdig,« siger Petersson inden hun tilføjer:
»Men The Sessions behandler interessante emner: grænsen mellem det private og faglige i terapi-sammenhæng, og den omhandler retten til sex – er det en menneskeret at udleve sit seksualliv? Disse problematikker bliver belyst i filmen, og det er godt.«
Mark hyrer som sagt en sexterapeut for at få prøvet sin seksualitet. Men hvis man som udgangspunkt er skeptisk over for købesex (som undertegnede), retfærdiggøres transaktionen ikke af Marks handicap. Han er i besiddelse af både charme og kvindetække, så hvorfor ikke blot have tålmodighed indtil den rette kvinde kommer forbi?
»Vi ved fra mange undersøgelser af drenges seksualitet, at de meget tit har deres første seksuelle oplevelse sammen med en de ikke er forelsket i, fordi der i forelskelsen ligger en kæmpe usikkerhed,« siger lektoren og uddyber:
»Angsten for ikke at kunne og ikke at blive anerkendt er større sammen med én du nærer stærke følelser for. Derfor er det almindeligt at tage hul på seksuallivet med en, der betyder mindre, for så er faldhøjden ikke så stor. Det samme tror jeg man kan sige om hovedpersonen i filmen. Mark er i stand til at have et seksuelt forhold, men det vidste han strengt taget ikke før han havde prøvet det. Han tænker jo i filmen: ‘kan jeg overhovedet?’«
Lektoren bemærker at sexarbejderens rolle idylliseres »ud over alle grænser« i The Sessions:
»Filmen vil nødigt skildre det som købesex, men det er prostitution. Cheryl sælger sex, og det er definitionen på prostitution. Så kan der selvfølgelig argumenteres for at disse grænser er flydende: Mange parforhold er således prostitution i den forstand, at den ene part får noget i bytte for sex,« siger Birgit Petersson.
I filmen kommer Cheryls sexarbejde til at forbindes med lyst, og det synes lektoren er problematisk, fordi det antyder, at det kan være uproblematisk og nydelsesfuldt at sælge sin krop. Det ved Birgit Petersson fra sin forskning, at det ikke er.
Sexterapeuten – som ellers fremstår meget professionel med en nærmest videnskabelig tilgang til sit arbejde – bliver i filmen også påvirket af sessionerne med Mark og lader sig følelsesmæssigt påvirke af hans hengivenhed, der vokser i takt med, at hans seksualitet åbner sig.
»I filmen træder Cheryl ud af sin rolle. Det er formentlig i et forsøg på at fortælle, at hun har haft meget stor indflydelse på Mark, og derfor romantiseres det også, så det ender med at relationen beskrives, som noget der har været betydningsfuldt for hende,« siger Birgit Persson.
»Det er måske i virkeligheden Mark, hovedpersonen og forfatteren til de artikler, som filmen er baseret på, der har opdigtet hendes følelsesmæssige engagement. Vi ved ikke, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed. Men vi ved, at han har haft brug for at tænke, at hun har haft en lige så stor oplevelse som ham selv.«
Petersson synes dog ikke The Sessions er en specielt god film. Men hun værdsætter, at den sætter fokus på nogle væsentlige diskussioner:
»Det gør filmen seværdig i sig selv. Til trods for idyllisering og simplificering af komplekse situationer, så skal filmen have kredit for, at den tager disse tabuiserede dilemmaer op,« siger Birgit Petersson.
En problemstilling som filmen berører, og som forskeren er meget betænkelig ved, er det, Petersson kalder ’retten til sex’:
»At udleve sin seksualitet fremstilles nogle gange som noget, man har krav på – en menneskeret, ikke mindst for mænd. Og det er problematisk. Så opstår mentaliteten: ’hvis ikke jeg kan få det, så går jeg hen og køber det, der hvor det er tilgængeligt’,« siger hun.
I Peterssons øjne er denne rettighedstænkning et problem mellem kønnene, som kan udfolde sig i vidt forskellige scenarier: Lige fra undertrykkende ægteskab til voldsomme krigssituationer.
»Marks seksualitet er både uskyldig og præpubertær. Hans ukontrollerede og for tidlige udløsninger – som han er pinligt berørt over – får filmen til at virke som én lang orgasme. Men min pointe er, at seksualiteten bliver destruktiv, når den bliver noget, man har krav på at få udlevet.«
The Sessions er både anderledes og konventionel på samme tid. Anderledes fordi den behandler emner som sjældent ses på film: Handikappedes seksualitet, som endog skildres ualmindeligt ublufærdigt og med en befriende kropslig afslappethed: Cheryl smider tøjet, som var det ingenting, og bærer sin midaldrende kvindekrop med den største selvfølge. Den slags rolige nøgenhed er vel en forlængelse af hendes erhverv, men det virker alligevel stærkt.
Når filmen, på trods af det kontroversielle emne og den usminkede tilgang til menneskekroppen og seksualiteten stadig er konventionel, så skyldes det, at karaktererne er stereotype og derfor også mindre interessante. Det er i udgangspunktet svært at sætte sig ind i Cheryls kombination af arbejde og privatliv. Og det øger kun forvirringen, at så snart man har affundet sig med, at hun åbenbart evner at skille intimitet og seksualitet og følelser, så begynder det hele at se anderledes ud: hun er pludselig følsom og påvirket af situationen alligevel.
Forvirrende. Og desværre lidt utroværdigt fordi man hele tiden sidder med den fornemmelse, at det udelukkende er skrevet sådan for at sikre filmen en sentimental slutning. Det havde sådan set være både mere interessant og troværdigt, hvis Cheryl blot leverede sin ydelse til stor gavn for Mark, men selv formåede at blive i sin professionelle rolle. Det ville ikke have bekræftet den stereotype fremstilling af kvinden som påvirkelig, følsom og sårbar, men derimod vist en ny og anderledes måde at være kvinde. Det gør det ikke, at hun bliver meget bevæget og lidt småforelsket.
uni-avis@adm.ku.dk