En moderne professor med fingeren på mediesamfundets puls

Professor Stig Hjarvard, som netop er blevet 50, er en af de markante og kendte forskere på Københavns Universitet (KU) og en meget brugt ekspert i medierne. Siden han i 1988 blev færdig som mag.art. i litteraturvidenskab fra KU, har han været en uhyre aktiv og produktiv forsker, og han boltrer sig lige godt i internationale forskerfora og populær formidling af sin viden.

Stigs Hjarvards forskningsmæssige bredde er stor: fra internationale tv-nyheder til reality tv, fra globalisering til religion og fra legoklodser til politik. Han er en moderne professor med fingeren på mediesamfundets puls, en forsker med stor tyngde og faglighed, også når han henvender sig til en bredere offentlighed. Søger man i artikeldatabasen Infomedia for 2009, får man 274 hits på hans navn. Det betyder, at der ikke er mange af årets dage, hvor offentligheden ikke konfronteres med hvad professor Hjarvard nu mener om dette eller hint.

Original forsker og stærk formidler

Allerede i sin første bog Nærsyn på fjernsyn (1988, skrevet m. Henrik Søndergaard) viser han sig som en original forsker. At analysere kommercielle tv-kanaler som Weekend-TV og Kanal 2 var ikke set før, og også teoretisk og metodisk var de grundige programfladeanalyser af tv, der forenede det kvantitative og det kvalitative, noget nyt.

I 1992 blev Stig ph.d.-stipendiat på det nye Institut for Film- og Medie-videnskab på et projekt om internationalisering af tv-nyheder med speciel fokus på den europæiske dimension. Bogen, Internationale tv-nyheder (1995), der kom ud af projektet, er også banebrydende inden for den internationale medieforskning, og flere af kapitlerne er udkommet i internationale tidsskrifter.

Stig Hjarvard behersker kunsten på engang at udtrykke sig med faglig vægt og styrke og gøre sig forståelig for et bredere publikum. Det ser man i de senere års mange danske værker, som løber som et spor ved siden af hans internationale publikationer: TV-nyheder i konkurrence (1999), Det selskabelige samfund (2005) og En verden af medier (2008).

Netværker af Guds nåde

Stig Hjarvard er et godt eksempel på, at man ikke bliver professor og universitetslærer ved at sidde i elfenbenstårnet og dyrke sine egne forskningsplanter. Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, hvor han slår sine folder, har stor glæde af ham som en styrke i det kollektive samarbejde, og som en dygtig og afholdt underviser.

Samtidig har han været dygtig til at hente eksterne forskningsmidler hjem. Han har i flere år været en aktiv leder af en af instituttets forskergrupper, Kulturens medialisering, hvor unge og gamle forskere mødes og diskuterer hinandens forskning livligt. Han var også primus motor i projektet Dansk TV’s historie (2006), og han har ledet nationale og international projekter og netværk om for eksempel Religion og medier, Aviser og journalistik og Den politiske presse.

Familiefar i forstaden på safari i Afrika

Privat har Stig Hjarvard slået rod i Albertslund, hvor han har boet i mange år. Han har tre børn i alderen 25 til 19 år. Som kultur- og mediebruger er han mest til spænding og underholdning, siger familier og venner: spændingsfilm, gerne politiske thrillere, kriminallitteratur, kvindelige jazzsangere og glad populærmusik, og også romantiske komedier falder i hans smag.

Selv om han hører til på Vestegnen, skal Brøndby dog ikke forvente nogen støtte, men når sønnen Aske udfolder sig på banen er han dog en aktiv tilskuer, og selv er Stig Hjarvard badmintonspiller.

Som forsker er Stig Hjarvard den solide, sociologiske type med empirisk dokumentation. Men at han er til mere, vidner hans passion for bøger om opdagelsesrejser, opfindelser og astronomi om, ligesom hans trang til eksotiske rejseeventyr – senest safari i Afrika.

Professor Ib Bondebjerg er viceinstitutleder på Institut for Medier, -Erkendelse og Formidling.