»En slags kandidat-light.« HK frygter, at kortere uddannelse vil skubbe akademikere over i HK-job

Hvilke typer job skal kortere kandidatuddannelser uddanne til?

Det spørgsmål stiller fagforbundet HK, der frygter af en forkortning af de nuværende kandidatuddannelser kan eskalere en igangværende udvikling, hvor akademikere skubbes over i HK-stillinger.

»Vores bekymring er, at de nye kandidatuddannelser bliver en slags ’kandidat-light-udgave’, der vil fortrænge de erhvervsakademiuddannede, som jo allerede har det tydelige arbejdsmarkedssigte i deres uddannelser, fra både uddannelserne og jobbene,« siger Anja C. Jensen, som er forbundsformand for HK.

HK-stillinger dækker over en bred vifte af job, der lyder på alt fra kontormedarbejder og sagsbehandler til markedsføringsøkonom. Alt sammen job, man specifik kan uddanne sig til på landets erhvervsakademier, men job som i HK’s erfaring i stigende grad besættes af akademikere, der har svært ved at finde arbejde inden for deres eget felt.

Når man som akademiker oplever, at man ikke kan få arbejde indenfor det felt, man er uddannet til, søger man jo job uden for sit felt – for eksempel et kontorjob, som man måske hverken er kvalificeret til eller interesseret i.

Anja C. Jensen, forbundsformand for HK

Regeringen vil have større sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsliv. Sådan lød ambitionen, da et længe ventet reformudspil blev præsenteret torsdag den 2. marts 2023.

Her lagde regeringen blandt andet op til at omlægge op imod halvdelen af de nuværende toårige kandidatuddannelsespladser til en ny type kandidatuddannelse, der tager et år og tre måneder, og som har et tydeligt arbejdsmarkedssigte.

Den rigtige udvikling?

HK henviser til en undersøgelse, Arbejdernes Erhvervsråd lavede for HK i 2016, der blandt andet viste, at der på tværs af sektorer sidder knap 30.000 akademikere i jobs, som normalt skønnes at være typiske HK-stillinger.

»Når man som akademiker oplever, at man ikke kan få arbejde indenfor det felt, man er uddannet til, så søger man jo job uden for sit felt – for eksempel et kontorjob, som man måske hverken er kvalificeret til eller interesseret i at udfylde fagligheden i,« siger Anja C. Jensen.

En fremskrivning i reformudspillet lyder på, at antallet af kandidater, der skal ud på det private arbejdsmarked ventes at blive mere end fordoblet over en 15-årig periode. Det forstærker bekymringen hos HK.

»Vi synes, man skal kigge nøje på denne udvikling og spørge, om det er det, vi vil have? Ikke mindst for de unge menneskers skyld. Jeg tror ikke, at man tager en universitetsuddannelse med sigte på at få et HK-job. Vi synes, der skal kigges på universiteterne, men at fokus skal ligge på, hvad det egentlig er, vi har brug for i fremtiden,« siger Anja C. Jensen.

I tror ikke, at de nye og mere erhvervsrettede kandidater i stedet vil kunne vende denne tendens?

»Nej, for vi tror ikke på, vi har et arbejdsmarked, der er klar til så mange flere kandidatuddannede. Vi mener, man i stedet bør se på at lukke nogle døre på universiteterne. Politikerne vil gerne have erhvervsrettet, uddannet arbejdskraft, og det har vi altså allerede en hel masse af ude på erhvervsakademierne.«

Kompetenceforskelle udviskes

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er akademikere i ikke-akademiske job også et opmærksomhedspunkt. Derfor udgav organisationen i februar 2023 en analyse, hvor de undersøgte universitetsuddannede dimittender fra 2020’s dimittendløn med henblik på at afdække, hvor mange akademikere der er i relevant beskæftigelse.

Analysen viste, at 11 procent af dimittenderne med lange videregående uddannelser har en dimittendløn, som er lavere end medianlønnen dimittender fra korte videregående uddannelser, hvilket kan pege på, at de sidder i job, der ikke svarer til deres uddannelsesniveau.

Det er et meget voldsomt eksperiment at sænke nationens uddannelsesniveau på den måde, eftersom intet samfund, som vi kender til, er blevet rigere eller bedre stillet med mindre uddannelse.

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter

Hos Dansk Erhverv mener man dog ikke, at de nye, kortere kandidatuddannelser vil eskalere den udvikling, HK påpeger.

»Det er svært at svare på om, de nye, kortere kandidatuddannelser vil eskalere den udvikling, HK påpeger. For regeringen lægger også op til et markant kvalitetsløft på de nye kortere kandidatuddannelser med mere feedback, vejledning, et ugentligt timetal på 15 timer og en tættere kobling til erhvervslivet, som trækker i den anden retning. Til gengæld ser vi fortsat dimensionering af uddannelser med høj dimittendledighed som en løsning på problemet,« siger Stine Pilegaard Jespersen, der er underdirektør i Dansk Erhverv.

Hos interesseorganisationen Danske Universiteter vil man ikke afvise, at kortere kandidatuddannelser kan resultere i, at flere akademikere vil skubbes over i HK-stillinger.

»Kravene til kontorjob er steget gennem årene, hvilket har øget antallet af akademikere i job, der tidligere hovedsageligt blev varetaget af HK-ansatte. Om det nuværende forslag vil skubbe yderligere til den udvikling, er svært vurdere. Men det kan ikke afvises, da grænserne imellem forskellige kompetenceniveauer bliver mere uklare med forkortelsen af universitetsuddannelserne,« skriver Brian Bech Nielsen, som er formand for Danske Universiteter, i en kommentar til Uniavisen.

Ifølge formanden er det største problem med regeringens udspil, at en stor del af universitetsuddannede i fremtiden vil få mindre viden og færre kompetencer, hvis kandidatuddannelserne forkortes på det niveau, regeringen har lagt op til.

»Det er et meget voldsomt eksperiment at sænke nationens uddannelsesniveau på den måde, eftersom intet samfund, som vi kender til, er blevet rigere eller bedre stillet med mindre uddannelse,« skriver Brian Bech Nielsen.