En stormfyldt studentertilværelse

NÅR MAN FOR TIDEN træder ind ad døren et sted på Københavns Universitet, om det er i de nye glas- og betonbygninger på KUA, på det gamle kommunehospital eller i en af de mange universitetsbygninger på Nørrebro, er det samme følelse man møder blandt de studerende. Afmagten og frustrationen blander sig overalt med den lunkne kaffe og stakkene af bøger. For det at være studerende i dag er desværre en tilværelse præget af usikkerhed.

DE SENESTE ÅR har vi vænnet os til en virkelighed med fremdriftsreformen, som mest af alt har ført til bureaukratisk bøvl og stressede studiekammerater. Med regler, der dikterer at man til enhver tid skal være tilmeldt fulde point og at alle fag eller kursusvalg er endegyldige, er vores uddannelser blevet et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kan gøre dem færdige. For mange har det betydet, at det er blevet svært at komme i praktik eller på udveksling, at det er vanskeligt at skabe en retning på egen uddannelse, og at konsekvenserne ved at vælge et forkert fag eller dumpe en eksamen er blevet fatale.

I EFTERÅRET KOM det så frem, at vores uddannelser er kornfede. Og selv om den daværende minister bag den definition siden fortrød ordvalget, har hverken han eller resten af regeringen fortrudt betydningen. Der skulle efter sigende være så meget overflødigt fedt på universiteterne, at man snildt kan skære 9 milliarder af finansieringen af uddannelse i Danmark. 2016 var knap nok gået i gang før vi kunne se og mærke konsekvenserne af nedskæringerne i vores hverdag på universitetet. 13 bacheloruddannelsers skæbne er uvis – skal de lukke eller får de lov at overleve? Derefter begyndte rusture at forsvinde, feedback at blive afskaffet og holdundervisning at blive omlagt til store forelæsninger. Og så måtte vi vinke farvel til 500 ansatte på Københavns Universitet.

DER ER NOK at være frustreret over som studerende. Men går man igen ind ad døren et vilkårligt sted på universitetet og sætter sig blandt studerende, vil man opdage at de også har andet end frustrationer til fælles: en grundlæggende kærlighed til de fag, vi studerer. Uanset om vi stadig er i gang med at finde os til rette på studiet på de første semestre eller om vi er gamle i gårde og har lært universitetet at kende indefra. Vi brænder for at blive klogere og dygtigere til vores fag, og det sker bedst, når der er råd til kvalitet i vores uddannelser. Vi har behov for at møde de mange kloge hoveder, der sidder på forskergangene – ikke kun til store forelæsninger. Vi har brug for at kunne præge vores egne uddannelser, også selv om det kan betyde, at vi ind imellem kommer til at tage en omvej fra den linje, studieordningen ellers lægger ud. Og vi skal have undervisning, øvelseshold og feedback på vores opgaver, hvis vi virkelig skal blive gode kandidater.

VI VIL GERNE være de bedst mulige kandidater, og vores undervisere vil gerne dele al den viden, der kan gøre os klogere. For det meste vil universitetets ledelse også gerne være med til, at stille de rammer til rådighed, der er brug for. Men for tiden har vi en regering, der ikke helt så gerne vil bidrage til, at vi bliver gode kandidater – og derfor mener, at man fint kan spare mange milliarder. Og det på trods af, at viden og kloge hoveder er Danmarks fremtid.

uni-avis@adm.ku.dk