Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Ledelse og medarbejderrepræsentanter er enige om at det skal være slut med mobbe-kulturen på Københavns Universitet
Tonen kan være hård og ubarmhjertig blandt medarbejderne og mellem lederne og de ansatte på Københavns Universitet (KU). Så hård at det ender i ren mobning og chikane. En ny arbejdspladsvurdering viser at cirka ti procent af medarbejderne bliver mobbet. Omkring 80 procent af dem bliver mobbet af en kollega og godt 40 procent af en leder.
Arbejdspladsvurderingerne er nu færdige på fire ud af de i alt otte fakulteter, men Niels Balslev Wendelboe, vicedirektør for HR & Organisation på KU, har ikke tænkt sig at vente på de resterende resultater inden der sættes ind.
»Vi kan ikke fortsætte med at lade som om at mobning ikke er et problem. Det kan ikke være rigtigt at der skal være medarbejdere der mistrives når det har så enorme personlige konsekvenser for den enkelte og for KU. Det skal stoppes nu,« siger Niels Balslev Wendelboe.
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) har derfor besluttet at nedsætte et underudvalg med seks repræsentanter for medarbejderne samt to medlemmer fra ledelsen, nemlig dekanerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet. Udvalget skal komme med konkrete forslag til hvordan KU løser mobbe-problematikken.
Opgør med mobbekultur
Poul Erik Krogshave, næstformand for HSU, opfordrer til at mobning fra både ledere og kolleger stoppes, og han er enig i at en fælles indsats er nødvendig.
»KU er en arbejdsplads hvor det er naturligt at forholde sig kritisk, men det må aldrig udarte til chikane. Der eksisterer en mobbekultur på KU som vi skal have gjort op med. Vi kan godt tillade os at kræve at man undgår en negativ omgangstone med en medarbejderstab og ledelse på så højt et intelligensniveau,« siger han.
Poul Erik Krogshave er særlig fortørnet over at næsten 40 procent af medarbejderne der har svaret at de bliver mobbet, har angivet at en leder står bag chikanerierne.
»Det her er også et spørgsmål om dårlig ledelse, for det er ti gange værre når det er en leder der mobber. Det sender et signal om at det er ok, og at ofret hellere må holde mund,« siger Poul Erik Krogshave.
Han forventer at udvalgsarbejdet munder ud i udfærdigelsen af en mobbepolitik og en handleplan.
Niels Balslev Wendelboe mener at det vil være en fejl kun at gøre problemet til et spørgsmål om dårlig ledelse.
»Det føles lige slemt for ofret uanset hvem der står bag. Det vigtigste er at vi nu entydigt melder ud at al adfærd der opleves som krænkende, skal stoppes,« siger HR-vicedirektøren.
Han tilføjer at KU allerede har igangsat et obligatorisk ledelsesudviklingsprogram for alle ledere hvor især personaleledelse fylder meget.
Ender med udstødelse
Seniorforsker Annie Høgh har været forskningsleder på ‘Projekt Mobning og chikane på arbejdspladsen’ under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er nu ansat ved Institut for Psykologi på KU.
Hun skelner mellem mobning der foregår en gang imellem, dagligt og ugentligt. Forskningsresultaterne viser nemlig at specielt hyppig mobning kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. De der bliver mobbet af og til, kan også få stressreaktioner, men ikke i samme omfang som det er tilfældet ved den hyppige mobning.
»Folk ender i en kronisk stresstilstand, og de bliver udstødt til sidst. De fortæller at de lider af søvnbesvær, bliver irritable, mister koncentrationsevnen, får ondt i maven og mangler energi til at udføre deres arbejde. I de mest grelle tilfælde kan det ende med posttraumatisk stresssyndrom som kendes fra folk med krigstraumer,« siger hun.
Af de cirka 1.900 medarbejdere der har udfyldt spørgeskemaet på de fire fakulteter, svarer 20 at de enten bliver mobbet dagligt eller ugentligt.
Ifølge Annie Høgh er det vigtigt at tale åbent om normerne og værdierne på arbejdspladsen hvis man skal løse problemet. Det er også en god ide at udforme en politik på området for at skabe debat og sende et signal om at det er en uacceptabel opførsel. Og så skal der være en neutral enhed internt i organisationen hvor medarbejdere kan gå hen og få råd og vejledning, eksempelvis en HR-afdeling.
Annie Høgh anbefaler ligeledes at lederne kommer på et kursus i at håndtere konflikter.
»Mobning udspringer ofte af konflikter der ikke bliver løst ordentligt. Mange ledere har en berøringsangst over for at blande sig i konflikter mellem medarbejderne, og de ved ikke hvad de skal gøre når de bliver bedt om råd og vejledning. Det betyder at konflikterne optrappes og ender med at blive meget personlige,« siger hun.
Få henvendelser
KU indgik ved årsskiftet en aftale med firmaet Prescriba, der tilbyder sundhedsløsninger til private og offentlige institutioner, om psykologisk rådgivning til medarbejderne på KU. Der kan bevilges hjælp i forbindelse med arbejdsmiljøproblemer som mobning, men også ved skilsmisse, alkoholproblemer, rod i privatøkonomien eller dødsfald i den nærmeste familie kan medarbejdere hente professionel rådgivning.
Ifølge Ingrid Skovsmose Jensen, sektionsleder for arbejdsmiljøafdelingen, bliver det ikke registreret hvor mange henvendelser der omhandler psykiske problemer i forbindelse med mobning, men i alt 93 medarbejdere har henvendt sig til Prescriba i årets første kvartal. Syv henvendelser drejede sig om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen.
»Ordningen bliver brugt, men omfanget er ikke voldsomt,« siger hun.
clba@adm.ku.dk