Er bundrekord en engangsforestilling?

Ord som ‘krise’, ‘katastrofe’ og ligefrem ‘blodbad’ er den seneste måned blevet brugt til at beskrive situationen på landets universiteter efter årets rekordlave optag. I de kommende uger vil godt 5.200 nye studerende købe kompendier, fortvivles over fremmedord og tage de første skridt på den lange færd mod en kandidatgrad på Københavns Universitet. Det er cirka 900 færre end sidste år hvor cirka 6.100 blev tilbudt en studieplads ved Danmarks ældste universitet.

Det lave optag kommer som en naturlig følge af at også antallet af ansøgninger i år har sat bundrekord. Og Københavns Universitet er blandt de hårdest ramte uddannelsesinstitutioner. Samlet set er der blevet sendt 25 procent færre ansøgninger om optagelse på et af de otte fakulteter end der blev i 2007. Det er dog værd at bemærke at KU sidste år satte en omvendt rekord med flere ansøgere end nogensinde før. I forhold til 2006 der kan karakteriseres som et mere normalt år, har faldet i antallet af ansøgninger i år været på cirka 12 procent. 2007 var et specielt år fordi det var det sidste år før kvote to blev skåret ned til et minimum, og fordi det var det sidste år ansøgerne ikke skulle leve op til de nye, skærpede adgangskrav.

Netop adgangskravene har sammen med den store efterspørgsel efter arbejdskraft fået skylden for at optaget i år er gået tilbage.

Spildte ansøgninger

På Københavns Universitet har de skærpede adgangskrav kunnet mærkes på to måder, fortæller Claus Nielsen der er chefkonsulent i den centrale studie- og erhvervsvejledning. »Der er mange årsager til at ansøgertallet og optaget er gået tilbage, og lige nu har vi ikke overblik over hvor mange studerende de nye adgangskrav har kostet. Men som jeg ser det, er der både en gruppe der rent faktisk har læst på lektien og sat sig ind i de nye krav og fundet ud af de ikke lever op til dem og derfor slet ikke har søgt, og så er der dem der har søgt og er blevet afvist fordi de ikke lever op til kravene.«

Københavns Universitet modtog knap 14.000 ansøgninger i år, men i 2.000 – 15 procent – af dem opfyldte ansøgeren ikke de specifikke krav til fag og niveauer. Det tal er højere end tidligere år. »Normalt ser vi ikke mange der ikke opfylder adgangskravene. Men i år er der en stor gruppe af dem der har søgt der faktisk lige så godt kunne have sparet kræfterne,« fortæller Claus Nielsen.

Et af de fag hvor tilbagegangen er til at føle på, er Biologi hvor ansøgertallet er gået tilbage med 36 procent i forhold til sidste år. Normalt starter omkring 240 nye studerende hvert år på biologistudiet, men i år er det kun lykkedes at rekruttere 131. Udover dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau som alle studenter har, fordrer de nye adgangskrav også matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau for at komme i betragtning. Prodekan for uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Henrik Busch, ser en klar sammenhæng mellem årets dårlige statistik og adgangskravene.

»Det er oplagt at der er en sammenhæng mellem det lave antal ansøgere og adgangskravene kombineret med gymnasiereformen. Adgangskravene på Biologi er blevet skærpede, og det er der en del gymnasieelever der ikke har været opmærksomme på. Og mange har sikkert heller ikke vidst hvad de senere ville læse da de valgte gymnasiefag i 9. eller 10. klasse, og det betyder så at de ikke opfylder kravene nu,« forklarer han.

Mindre liv i fagmiljøer

Der er samlet set blevet optaget cirka 30 procent færre studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet i forhold til sidste år, og det ærgrer Henrik Busch.»Det giver mindre aktivitet på fakultetet, for det er de studerende der giver liv til uddannelserne og fagmiljøerne og udfordrer os som undervisere,« siger han.

Derudover erkender han at det også kan få konsekvenser for fakultetets økonomi på grund af mistede taxameterindtægter, men selv om han anser situationen for alvorlig, mener han ikke der er grund til panik. »Der er en større andel af de studerende i år der er kommet ind på deres første prioritet, og alle analyser viser at de der starter på drømmestudiet har bedre chancer for at gennemføre. Desuden har vi generelt et stort fokus på at forbedre gennemførselstider og mindske frafaldet, og det vil den nye årgang naturligvis også komme til at mærke,« fortæller han.

Adgangskravene blev netop indført blandt andet for at sikre at flere at de studerende der bliver optaget på universiteterne, også gennemfører deres uddannelse. Men selv om det på nuværende tidspunkt er umuligt at komme med andet end gisninger om effekten af tiltaget, har flere partier allerede talt for at adgangskravene skal revideres. På trods af det umiddelbare fald i antallet af ansøgninger til Det Naturvidenskabelige Fakultet og i særdeleshed Biologi, mener studieleder Henrik Busch ikke nødvendigvis det er den rette løsning. »Vi har endnu ikke lavet en præcis analyse af årets optag, og vi er nødt til at se nærmere på tallene før vi kan sige om kravene bør ændres,« forklarer han.

Fra nedtur til optur

Den holdning får han opbakning til fra chefkonsulent i den centrale studie- og erhvervsvejledning Claus Nielsen.»Det er vores erfaring at man ved kraftige regelskift, som de nye adgangskrav må siges at være, altid taber nogen, men det bliver som regel hentet ind over de næste år. Så det handler om at have is i maven,« siger han. Han henleder opmærksomheden på Sociologi der var et år foran resten af KU og allerede i 2007 indførte skærpede adgangskrav. Resultatet var at hvor kurven gik op på resten af universitetet, fik den et alvorligt knæk på Sociologi der oplevede et fald i første prioritetsansøgninger på 50 procent.

I år skiller Sociologi sig igen ud fra de andre fag, men denne gang i positiv retning. Antallet af ansøgninger er steget med over 30 procent samlet set og over 60 procent hvis man kun ser på første prioritetsansøgningerne. Det betyder at faget næsten er oppe på samme ansøgertal som før sidste års nedtur. Den historie mener Claus Nielsen kan være god at have i baghovedet.

»Sociologi har hentet godt ind på tabet fra sidste år, og jeg tror det hænger sammen med at folk nu ved at det er nødvendigt med matematik på B-niveau for at læse sociologi. Næste år vil det nok være tendensen at flere kender adgangskravene og vil gøre alt for at leve op til dem, og så vil antallet af ansøgere og dermed adgangskvotienterne stige igen,« forudser han. Claus Nielsen gør også opmærksom på at optagelsestallene fra 30. juli er et øjebliksbillede.

»Når der er ledige pladser på attraktive uddannelser som for eksempel Engelsk, Pædagogik og Forsikringsmatematik, ser vi ofte en stor søgning til de ledige pladser. Det er derfor alt for tidligt at udråbe 2008 til et katastrofalt år for universitetet. Flere uddannelser vil få fyldt deres ledige pladser op inden studiestart.« Claus Nielsen mener dog ikke at den igangværende politiske debat om adgangskravene er uvæsentlig. »Da vi skulle give høringssvar til forslaget tilbage i 2005, var vi enige i at en vis stramning i adgangskravene var på sin plads, men at der nogle steder var strammet lovlig meget. Og det vil jer gerne gentage i dag. Der er måske nogle A-niveauer der ikke er nødvendige, og det ville være godt at få en debat om det og om alternative kombinationsmuligheder,« siger han.

tmjo@adm.ku.dk