Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Er dit studium et lille deltidsjob? Del II

(Fortsat)

Første del af indlægget finder du her.

Lidt matematik der giver dine lærere et chok

De fleste studerende regner sig som fuldtidsstuderende, selv om de arbejder på halv tid eller derunder med studierne, også dem der er rigtig aktive og flittige. Men de mest aktive og flittige er ofte parate til at yde mere, hvis det giver mening, og flere studerende er parate til det samme fra tid til anden, hvis det forekommer dem nødvendigt.

De studerende har arbejde, familie, venner og et aktivt kultur- og fritidsliv, og de mener ofte, at i weekenden skal man holde fri, for det gør deres kæreste eller venner.

Hvis de har to 15 ECTS-emner med for eksempel sammenlagt seks timers katederundervisning per uge, som det kan være tilfældet visse steder på Humaniora, så regner de fleste studerende sig for meget flittige, hvis de bruger to-fire timer til at forberede sig til en undervisningsgang. Også selv om underviseren har tilrettelagt kurset ud fra et pensum, der kræver en del hjemmearbejde. To-fire timers forberedelse om ugen til et 14-ugerskursus giver i alt 140-200 timer/semester, ikke 560 timer/semester (tiden inden eksamensforberedelsen).

Og så tør jeg næsten ikke nævne, at der på hvert eneste universitetshold sidder en flok studerende, der slet ikke forbereder sig til timerne. Hvis de i det mindste kommer hver gang, så giver det 84 timer/semester, ikke 560 timer/semester.

Det her har store konsekvenser

For den enkelte studerende kan det betyde, at studierne ikke får den opmærksomhed, som de er tilrettelagt efter. Det kan give ringere eller smallere kompetencer, end man kunne have fået tilegnet sig.

For underviserne betyder det, at der hele tiden skal arbejdes med udvikling af undervisningsformater, der på den ene side tilfredsstiller de velforberedte og på den anden side gør det muligt at gennemføre timerne, selv om der sidder en flok uforberedte eller dårligt forberedte studerende. Skal man for eksempel bruge tid på at gennemgå en tekst, så man er sikker på, at alle har forstået det væsentligste, eller skal man bruge teksten som springbræt til spændende diskussioner og praktiske øvelser?

For samfundet betyder det, at der nok bruges meget store ressourcer på at uddanne børn og unge, men at de ressourcer ikke udnyttes optimalt. Vi har i udgangspunktet et fantastisk uddannelsessystem i Danmark. Det er ret usædvanligt på kloden, at man ligefrem betaler de unge for at tage en uddannelse, sådan som det er tilfældet i Danmark. Adgangen er stort set gratis, og man kan få SU. Det gør man, fordi samfundet er afhængig af, at befolkningen er veluddannet.

For Danmarks konkurrenceevne betyder det, at nationer med mere sultne unge uddanner professionelle, som er så dygtige, at de kan hjælpe deres arbejdsgivere i andre lande med at udkonkurrere danske virksomheder. Det betyder tab af danske arbejdspladser, færre penge i statskassen og arbejdsløshed for de færdiguddannede. Eller at danske virksomheder hellere ansætter medarbejdere, der er uddannet i andre lande. Også det vil betyde arbejdsløshed for de færdiguddannede danskere.

Uha uha. Det er et worst case scenario, men det er realistisk, og meget af det ser man tendenser til allerede.
Så måske betyder dette, at du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du overvejer hvordan din levestandard skal være, hvad din tid skal gå med, og hvor meget du gør ud af øvelser og ekstramateriale, som underviseren stiller til rådighed for dig.

Ansvarsfraskrivelsesklamamse

Ovenstående er baseret på mine egne indtryk gennem 15 år som universitetsunderviser. Det er altså udokumenteret, men ikke uden empirisk grundlag. Det skal også siges, at mine erfaringer naturligvis primært er høstet på de tørre fag, på Humaniora. Det kan se meget anderledes ud på de våde fag, hvor der for eksempel kan være mange timers laboratoriearbejde.

uni-avis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste