Er du TAP'er? Så skal du registrere din arbejdstid

Fra på mandag har EU stillet krav om arbejdstidsregistrering, også på Københavns Universitet.

I en nyhed på KUnet kan man læse, at kravet kun vil omfatte de TAP-ansatte, som ikke har ledelsesopgaver. De VIP-ansatte er undtaget kravet om at tidsregistrere, men kan gøre det, hvis de gerne vil.

Ifølge Medarbejderguiden til tidsregistrering er visse grupper undtaget, det gælder »medarbejdere, hvis arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd eller medarbejdere, der selv har væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.«

Kravet om tidsregistrering kommer på baggrund af en afgørelse ved EU-domstolen fra 2019. Den kræver, at alle arbejdsgivere i EU-medlemslande skal stille et tidsregistreringssystem til rådighed for medarbejdere. Kravet skal sikre, at medarbejderes samlede arbejdstid ikke overskrider 48 timer om ugen over en periode på fire måneder.

Diskussion om arbejdstid fortsætter

Janne Gleerup er lektor på Center for Arbejdslivsstudier på Roskilde Universitet og har forsket i emner som det prekære arbejdsmiljø og work-life-balance. Spørger man hende, finder mange VIP-ansatte det formentlig positivt, at de er undtaget kravet om tidsregistrering.

Hvad så, hvis man ikke kan nå opgaverne inden for den arbejdstid? Det giver lederne carte blanche til at sige: Jamen, så må du jo bare arbejde mere effektivt

Nana Katrine Vaaben, ekstern lektor, KU

»Rigtig mange forskere har, mere eller mindre selvvalgt, et grænseløst og flydende arbejdsliv. Nogle vælger måske at bruge deres påske på at skrive en artikel eller lignende, og hvor og hvordan skal man så registrere det? Jeg tror, mange er lettede over ikke at få det bureaukrati ned over hovedet,« siger hun og tilføjer:

»Der findes imidlertid et reelt problem for forskeres arbejdstid og arbejdsmiljø, hvor mange arbejder for meget, og det er væsentligt at diskutere løsninger på det problem. Men EU-kravet om tidsregistrering er ikke nødvendigvis det bedst egnede værktøj til det,« siger hun.

Janne Gleerup så hellere, at der blev skabt større gennemsigtighed om, hvad VIP’ernes arbejdsopgaver består af, og hvor mange timer det kræver at løse dem.

»Det er vigtigt, hvis man vil gøre noget ved det arbejdspres, mange forskere oplever, og som kan give rekrutteringsproblemer, fordi yngre forskere simpelthen ikke ønsker at have et så presset arbejdsliv,« siger forskeren.

LÆS OGSÅ: Venlighed skal være nøgleord i god forskningskultur

Carte blanche til ledere

Nana Katrine Vaaben er ekstern lektor ved KU og docent ved Københavns Professionshøjskole. Hun forsker i arbejdsmiljø og har netop udgivet en forskningspublikation om tidsregistrering.

Hun er i udgangspunktet kritisk stemt over for tidsregistrering som et middel til at beskytte medarbejdere.

»Kravet er indført for at sikre, at folk ikke arbejder for meget. Men ofte sker det, at kravet om at holde sig inden for den normerede arbejdstid, bliver smidt lige tilbage i hovedet på medarbejderne selv,« siger Nana Katrine Vaaben.

Den tillid, der skal karakterisere relationen mellem leder og medarbejder, skal være til stede uanset, om flere nu skal tidsregistrere

Thomas Molin, vicedirektør for HR

Ifølge Nana Katrine Vaaben kan medarbejdere sagtens opleve, at det tager længere tid at lave deres arbejdsopgaver, end den tid, deres arbejde er normeret til.

»Det bliver farligt, hvis man blot beder medarbejdere om at skrive de timer på, de reelt arbejder, men samtidig siger til dem, at de jo ikke skal arbejde mere, end de har aftalt med deres leder,« siger Nana Katrine Vaaben og fortsætter:

»For hvad så, hvis man ikke kan nå opgaverne inden for arbejdstiden? Det giver lederne carte blanche til at sige: Jamen, så må du jo bare arbejde mere effektivt. Tidsregistrering er ikke nødvendigvis det bedste redskab til at beskytte medarbejdere.«

Når man begynder at tidsregistrere, bliver man nødt til samtidig at kigge på mængden af opgaver, mener Nana Katrine Vaaben.

Tidsregistrering og tillid

Vi har spurgt ledelsen, hvordan KU vil sikre, at kravet om tidsregistrering kommer til at fungere som en beskyttelse af medarbejderne, og ikke som en overvågning af arbejdstid og et redskab til at monitorere, hvor meget tid medarbejdere reelt bruger på deres arbejdsopgaver.

Thomas Molin, vicedirektør for HR, meddeler i et skriftligt svar:

»Hverdagen kommer nok ikke til at se meget anderledes ud efter 1. juli, når flere skal til at tidsregistre. Rigtig mange TAP-medarbejdere gør det allerede i dag, og det er ikke mit indtryk, at det har givet anledning til oplevelser af overvågning og kontrol,« skriver han og fortsætter:

»Det skal der ikke ændres ved. Tidsregistrering skal være et redskab, der sikrer information i dialogen om arbejdstiden mellem leder og medarbejder. Og beskytte mod, at arbejdstiden løber løbsk. Den tillid, der skal karakterisere relationen mellem leder og medarbejder, skal være til stede uanset, at flere nu skal tidsregistrere.«