Er KU’s omdømme helt til rotterne?

Det er normalt en ære at få international omtale, men når sagen handler om videnskabelig uredelighed og snyd med forskningsmidler, forholder det sig stik modsat.

Det gamle agtværdige Københavns Universitet (KU) får masser af opmærksomhed, også internationalt, i forbindelse med sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa, der – blandt andet – anklages for flere tilfælde af videnskabelig uredelighed og snyd med forskningsmidler. Det er bare opmærksomhed af den ubehagelige, negative slags.

58 forskere, der har skrevet under på kravet om en uvildig undersøgelse, mener, at det aldrig burde være kommet så vidt. KU’s tavshed og uvilje mod at komme til bunds i sagen betyder, at det kan blive til stor skade for universitetets omdømme og dansk forskning generelt, argumenterer de.

Hvor var rotterne?

Faktisk kunne sagen helt have været undgået tilbage i 2002, da den unge fremadstormende hjerneforsker afleverede sin doktordisputats.

Bedømmelsesudvalget undrede sig over, hvordan Milena Penkowa kunne have lavet forsøg på over 1.000 rotter, og da hun ikke kunne redegøre for gnavernes eksistens, ville de ikke godkende hendes disputats. Eksperter i dyreforsøg bekræfter, at det er et usædvanligt højt antal dyr.

Der er efterfølgende i årevis blevet stillet kritiske spørgsmål til Penkowas forskning, og hvis bare en af de rejste sager var blevet undersøgt til bunds, havde KU måske undgået den pinlige sag.

Peter Pagh, juraprofessor på KU, mener, at anklagerne burde være undersøgt, og at der nu er behov for at få lavet en ordentlig undersøgelse.

»Det undrer mig, at det har fået lov til at køre så længe. Det væsentlige er, at man nu får en uvildig undersøgelse, som har beføjelser til at komme bunds i anklagerne. Pointen med en undersøgelse er at finde ud af, hvad der er fakta. Jeg er forundret over de oplysninger, der kommet frem i medierne, og det er utilfredsstillende, at KU bliver ved med at henvise til, at det er en personalesag i stedet for at besvare de rejste spørgsmål,« siger Peter Pagh.

Skader dansk forskning

Per Soelberg Sørensen, professor i neurologi på Rigshospitalet og initiativtager til kravet om en undersøgelse, er bekymret over, at sagen har kunnet køre i otte år, og for om KU har behandlet sagen godt nok. Han udtaler til Dagens Medicin, at dansk forsknings troværdighed ikke kan tåle en lignende sag.

Liselotte Højgaard, professor og klinikchef på Rigshospitalet og formand for Sammenslutningen af Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i Europa (EMRC), mener derimod, at konsekvenserne er til at overse, hvis blot universitetet er åbent, ærligt og transparent om sagen og tager hånd om lignende situationer i fremtiden.

Lektor Maja Horst, der blandt andet er ekspert i forskningsformidling og forskningsledelse på Copenhagen Business School (CBS), vurderer også, at KU’s renommé ikke vil lide skade internt i forskningsverden, hvor folk godt kan skelne mellem en enkelt forsker, der angiveligt har snydt, og institutionen, hvor vedkommende var ansat.

Hun er derimod bekymret for, at sagen kan skade tilliden til forskningen i befolkningen.

»Konsekvensen kan blive, at flere vil tvivle på forskningen og ikke høre efter, hvad forskerne siger, da de har fået opfattelse af, at det hele er snyd alligevel,« siger Maja Horst.

Læg låg på hurtigt

Jesper Højberg Christensen, stifter og bestyrelsesformand for Advice, der rådgiver om kommunikation, ledelse og branding, har fulgt Penkowa-sagen i medierne, og han er overrasket over, at sagen er blevet så stor.

Han understreger, at det er en vanskelig situation at håndtere på grund af tavshedspligten i forbindelse med personalesager. Han betvivler heller ikke, at KU-ledelsen har gjort, hvad der formelt og legalt er rigtigt.

»Men det er en helt anden bane, man spiller på i medierne. Det handler ikke om regler, men om legitimitet, og hvad samfundet synes er rimeligt. Det havde været bedre at tage hårdt fat fra starten, beklage og love en undersøgelse. Jo tidligere, du får lagt låg på, jo hurtigere kan du også komme videre, og løftet om en undersøgelse kunne have lukket munden på kritikerne,« siger han.

Jesper Højberg Christensen tilføjer, at erfaringerne med krisekommunikation til gengæld viser, at befolkningens hukommelse er kort, og der er stor vilje til at tilgive, så en enkelt dårlig sag betyder ikke, at en per son eller institutions ryg er plettet for evigt.

UVVU-undersøgelse ikke nok

KU har vedholdende henvist til, at Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) er det korrekte sted at få sagen undersøgt, men det tilfredsstiller ikke Peter Paghs ønske om en tilbundsgående undersøgelse.

»Udvalgene er en velegnet konstruktion, hvis universitetsledelsen ikke ønsker at tage stilling til en sag og dermed blive fedtet ind i den. Omvendt kunne man også sige, at de slipper for at tage ansvaret i den her sag, fordi de altid kan sige, at det har UVVU afgjort,« siger han.

Ifølge Ellen Margrethe Basse, professor i Retsvidenskab på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen ’Plagiering og anden videnskabelig uredelighed’, kan UVVU ikke løse KU’s troværdighedsproblem.
»Det er universiteternes primære opgave at sikre tilliden til forskningen. Det kan UVVU ikke, fordi udvalget har en afgrænset opgave,« siger hun i Dagens Medicin.

Ifølge Ellen Margrethe Basse taler statistikken imod, at Milena Penkowa vil blive dømt for videnskabelig uredelighed, og det hænger sammen med, at UVVU har til opgave at sikre den anklagede forskers retssikkerhed. Således skal der være tale om, at forskeren har handlet med forsæt eller med grov uagtsomhed.

Kun syv procent af de anklagede er således blevet stemplet som uredelige de seneste seks år.

Vil ikke skære hjørner

KU’s bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen har senest afvist kravet om en uvildig undersøgelse i et indlæg i Politiken den 1. februar.

»Københavns Universitet tager sagen meget alvorligt. Men universitetet kan ikke begynde at skære hjørner eller at nedsætte selvbestaltede domstole, fordi der er en stemning for, at det skal gå hurtigt. Vi har en pligt til både at sikre Københavns Universitets høje renommé, et højt niveau af forskning og de enkelte forskeres retssikkerhed,« skriver bestyrelsesformanden.

KU har i stedet bedt Kammeradvokaten om en redegørelse til videnskabsministeren.
clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk